Prøv avisen

Et åndeligt kunstmuseum

-- Kirken er som et kunstværk, der påvirker én med sin storhed, ro, harmoni og balance, siger menighedsrådsformand Karsten Fledelius om Vor Frue Kirke i København, der er blevet optaget i den danske kulturkanon. -- Foto: Leif Tuxen.

Vor Frue Kirke i København kom med i kulturkanonen for sin klassiske stil og de rene linjer, som understreger mødet med det guddommelige

Domkirken i København har gennem århundreder været folkekirkens hovedkirke i Danmark, og nu er den også blevet optaget i den nye kulturkanon, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) præsenterede i sidste måned.

Arkitekt Lone Wiggers, der har været formand for kanonudvalget for arkitektur, fortæller, at Vor Frue Kirke blev valgt, fordi kirken markerer den moderne arkitekturs begyndelse her i landet.

– Kirken repræsenterer et klassisk værk i den klassiske tradition. Vor Frue Kirkes arkitekt, C.F. Hansen, bragte den rene, nye måde at tegne bygninger på med til Danmark inspireret af klassicismen i Rom. Vi har at gøre med arkitekturens helt grundlæggende begreber omkring rum og form og plan, siger hun og uddyber:

– Når man går ind i kirken, er der en processionsretning, hvor man går lige frem ad den formelle akse i bygningen. Det er i stueniveau, og oppe på første sal er der så en række søjlegange, der ligesom "gennemskyller" rummet den anden vej. På den måde er der to store rumlige retninger inde i bygningen, som i sig selv altså fyldt af en korsbevægelse, og det er virkelig en dyb detalje.

Lone Wiggers peger på, at der er sammenfald i stil mellem Vor Frue Kirke og den anden kirke i kulturkanonen, den lille middelalderkirke i Hover ved Ringkøbing.

– Det er de samme geometrisk simple former, der er sat sammen de to steder. Det er så sket på en ophøjet måde hos C.F. Hansen og på en meget ydmyg måde i Hover, men begge steder er det mødet med Gud på den samme storslåede og nøgterne måde, der er tale om.

Lone Wiggers holder selv meget af at komme ind i Vor Frue Kirke.

– Man bliver fuldstændig åndfuld, når man kommer derind, for det er meget højtideligt. Det skyldes rummets kraft i sig selv, da det er ikke særligt pyntet, siger hun.

Menighedsrådsformand i Vor Frue Kirke, universitetslektor Karsten Fledelius, glæder sig over, at kirken er blevet en del af den danske kulturkanon, men han er ikke overrasket.

– Jeg ville være blevet skuffet, hvis den ikke var kommet med. Kirken er et af den klassicistiske arkitekturs allersmukkeste værker. I Danmark er kirken meget ofte afbildet i forbindelse med omtale af folkekirken, og den er nærmest blevet et emblem for folkekirke og kristendom.

Karsten Fledelius er meget glad for at opholde sig i Vor Frue Kirke.

– Kirken er som et kunstværk, der påvirker én med sin storhed, ro, harmoni og balance. Trods sine store proportioner er kirken udtryk for et vist mådehold, som gør den menneskelig, sådan at den på én gang er udtryk for både storhed og hygge.

Når man beder menighedsrådsformanden om at fremhæve det helt særlige ved Vor Frue Kirke, peger han først på kirkerummet som helhed og nævner, hvordan C.F. Hansen har hentet inspiration fra templerne i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og fra den romerske tid.

– På den måde går kirken helt tilbage til kristendommens rødder, siger Karsten Fledelius.

Som det andet nævner han kirkens mange statuer af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, som i øvrigt selv kaldte kirken for "et åndeligt kunstmuseum". Fledelius fremhæver ganske særligt den kendte Kristus-statue oppe ved domkirkens alter.

– Statuerne herinde er et af hovedværkerne i Thorvaldsens produktion, og om statuen af Kristus kan man sige, at ingen anden statue i kristendommens historie er så udbredt som den. Der er virkelig tale om, at den har haft en global gennemslagskraft, og mere end noget andet synliggør den menneskers håb om frelse, siger Karsten Fledelius.

Domkirken i København besøges dagligt af mange gæster. Kristeligt Dagblad møder blandt andre hollandske Liza, som holder ferie i Danmark og er taget til Vor Frue Kirke

– Det er faktisk loftet, som gør det største indtryk på mig. Jeg synes, at det hvide loft med kassemønstret er smukt og danner en flot kontrast til det lidt mørkere gulv og de mørke kirkebænke, siger hun.

Rundt i kirken sidder flere mennesker på kirkebænkene. Efter at have siddet i et stykke tid rejser John Brown Brabant Althoff-Andersen sig for at gå ud af kirken. Han er viceborgmester i Gladsaxe for Socialdemokraterne og fortæller til Kristeligt Dagblad, at han mindst en gang om ugen sætter sig ind i Vor Frue Kirke.

– Kirken er en skøn kontrast til det hektiske liv udenfor. Det er ikke sådan, at jeg sidder herinde og beder, men i dette storslåede rum er det let at falde i staver og lade tankerne få fred.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

VOR FRUE KIRKE

Den nuværende Vor Frue Kirke blev indviet pinsedag 1829. Kirken blev tegnet af landets førende artikekt dengang, C.F. Hansen, og for udsmykningen stod Danmarks internationalt kendte billedhugger Bertel Thorvaldsen.

Der har ligget en kirke på den centrale plads i København siden omkring 1200, og måske har der ligget i alt syv forskellige kirker. I hvert fald tre gange har kirker måttet genopføres helt fra grunden efter brande og bombardementer – i 1314, 1728 og 1807.

Siden 1924, hvor det hidtidige Sjællands Stift blev opdelt i Roskilde og København, har Vor Frue Kirke også heddet Københavns Domkirke og har i dag status som rigets hovedkirke. Det ses ved særlige lejligheder som blandt andre kronprinsparrets bryllup og mindegudstjenesten efter tsunamien i Sydøstasien.