Et barn er født i Betlehem, i Magasin og hos slagteren

Når Jesus ser ind gennem vinduerne i de danske stuer juleaften, vil han se glæde, tragedie, mæthed, gaver i massevis - og måske dommedag

Det er ikke kun i USA, at man spørger sig selv eller fortæller andre, hvad Jesus ville gøre. Eller køber armbånd, hatte og T-shirt med teksten WWJD -- What Would Jesus Do. Man kan også gå rundt med Jesus på ryggen i danske byer -- men hvad han måtte tænke derved, vides ikke. --
Det er ikke kun i USA, at man spørger sig selv eller fortæller andre, hvad Jesus ville gøre. Eller køber armbånd, hatte og T-shirt med teksten WWJD -- What Would Jesus Do. Man kan også gå rundt med Jesus på ryggen i danske byer -- men hvad han måtte tænke derved, vides ikke. --. Foto: Leif Tuxen.

Juleaften vil de fleste danske hjem fyldes af familier, der spiser for meget og for fed mad og senere på aftenen spreder papiret fra julegaverne, så det dækker gulvet og lidt til. Sådan ser en traditionel jul ud, og for rigtig mange er det lige præcis sådan, det skal være – men hvor blev fødselsdagsbarnet Jesus af, bortset fra i de salmer, som "børn og voksne i kærlig krans" synger omkring juletræet.

Men hvis nu Jesus stod uden for vinduerne den aften og kiggede ind, hvad ville han så tænke?

De præster og andre debattører, Kristeligt Dagblad har spurgt, slår sig lidt i tøjret over den spekulative juleøvelse og forudser, at mange vil pege på materialismen og manglen på ånd.

LÆS OGSÅ: Leder: Jesus og den danske jul

Især det sidste, altså den åndelige julefattigdom, viser sig at være det, de fleste iagttagere hæfter sig ved midt i al glæden og mætheden.

"Hvis du havde spurgt mig, hvad Jesus ville sige til julen, da jeg var 15 år og et tidselgemyt af en teenager, så er jeg fuldstændig sikker på, at jeg havde sagt, at Jesus ville synes, at vi var grådige, hule og materialistiske," siger for eksempel den grundtvigske akademi-leder Birgitte Stoklund Larsen fra Vartov i København.

"Om jeg er blevet klogere, ved jeg ikke, men i dag tror jeg, at Jesus ville have glædet sig over det alt sammen. Han ville have danset og sunget om træet og mærket tidens fylde – ikke bare det, der bliver fyldt i hovedet."

Og hun tilføjer, at det med at spørge, hvad Jesus ville have gjort, jo oftest bruges til at fylde de ord på, som man selv ville have sagt. Vi ved jo dybest set ikke, hvad Jesus tænker om dette og hint.

Præst og debattør Sørine Gotfredsen tror mere, at Jesus – hvis han blev stående længe nok uden for vinduet – ville undres over den åndelige fattigdom og have forståelse for julens materialistiske side.

"I første omgang ville han nok glædes over, at mennesker samles for at fejre ham, at det så mange år efter hans fødsel stadig er en begivenhed. Jesus kan se ind på de positive bestræbelser, der er om juleaften, og hvordan familien værner om relationerne ved at prioritere hinandens selskab."

"Men derefter vil han nok studse over, hvad vi siger til hinanden juleaften. Hvor lavt ambitionsniveauet er i forhold til det budskab, der er på spil. Det er indholdsløse samtaler om et grundlag, som er afgørende vigtigt: Jesu fødsel," siger hun.

"Jesus ville nok også undre sig over, at de enkelte familiemedlemmer mange steder nærmest træder ind i et rollespil juleaften. Han vil nok tænke, at ?det da er en sjov forestilling, I har fået stablet på benene gennem årene?. Han vil nok også synes, at den materielle side nok er voldsom, men på den anden side har han nok intet mod god mad eller gode gaver. Men det er især indholdet af jule- aften, han vil undres over, fordi han er så optaget af det sande," siger Sørine Gotfredsen.

Forstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, tror, at Jesus ville finde det mærkværdigt, at juleaften fejres så ens i hjemmene, og lægger følgende tanker i Jesu mund:

"Hvad jeg slet ikke forstår er, at de indimellem synger om en, der hedder Jesus: ?Kom Jesus! Vær vor hyttegæst?. Et øjeblik troede jeg, det var mig, de tænkte på. Men det må være en anden. For hvad skal de bruge mig til? De har det jo så hyggeligt sammen. Hvad nu hvis det alligevel er mig, de havde i tankerne og gerne ville have besøg af? Ville de virkelig tage imod mig som en gæst? Eller ville de se mig som en fredsforstyrrer, en ?party-crasher?? Noget kunne tyde på, at de allerhelst vil hytte sig i deres små ?hytter?. Jeg tror nok, det er det, de mener med julefreden."

Siger altså Jesus ifølge Jørgen Carlsen.

Stinus Lindgreen, formand for Ateistisk Samfund, tror, at Jesus først og fremmest ville undre sig over, hvorfor hans fødselsdag fejres på en dag, hvor han i hvert fald ikke blev født.

"Og så tror jeg, at han ville more sig over den blanding af hedensk skik, gamle traditioner og kristendom, der kendetegner julen. Og så vil han sikkert synes, at her er rigtig koldt i forhold til, hvor han blev født.

Stinus Lindgreen tror også, at Jesus ville falde over materialismen i julen.

"Nu er jeg jo ikke så velbevandret i Bibelen, men så vidt jeg husker, bad han flere gange folk om at sælge, hvad de ejede, og følge ham. Og det rimer ikke på store julegaver. Til gengæld tror jeg, det vil glæde ham, at der er så mange i kirke den dag."

"Ha!", siger politiker og teolog Søren Krarup, Dansk Folkeparti, til spørgsmålet: "Jeg tror, Jesus vil sige det samme som alle os andre: Hvilken hygge og glæde min fødsel har spredt i Danmark!"

Og han er ikke den eneste, som mener, at Jesus ville billige julefejringen anno 2010.

"Jesus ville spørge: ?Hvor er min kuvert??," siger Henning Toft Bro, biskop i Aalborg Stift.

"Han er jo med i vores jul på mange måder. I kirken, i salmerne om træet, både hos familierne og de ensomme."

Også Pernille Østrem, sognepræst i Stefans Kirke i København, mener, at Jesus ville glæde sig over glæden juleaften.

"Det afhænger selvfølgelig af, hvilket vindue han ser ind ad. Han ville nok undre sig over, at nogle sidder helt alene, mens stuen er fuld hos naboen. Men at synge og samles om fred og glæde, som får kød i mad og gaver, det tror jeg, han ville synes godt om. Også fordi han vil se barnets glæde i både børn og voksne," siger hun.

"Den anden side af barndommen med søskendejalousi, og at man helst kun vil se sin far i et par timer, vil han nok også se, men også den dybe omsorg for børnene, der især er tydelig juleaften," siger hun.

Gade- og ungdomspræst i Aalborg Loa Mortensen tror, at Jesus vil glæde sig over den kærlighed og omsorg, der efter hendes opfattelse skinner igennem juleaften.

"Men han ville også sætte sig hos de syge, fattige og sørgende."

Og så kommer teolog, tidligere kirkeredaktør, musiker med mere Kåre Gade på banen for at ødelægge festen – som så måske erstattes af en anden glæde.

"Julen er jo fuldstændig ligegyldig, hvis Jesus pludselig står i stuen," siger Kåre Gade.

"Så vil han jo bare vide, om vi er klar. ?Hva? så, skal I med??," vil han spørge.

"Hvis Jesus kommer herned igen, så er det jo alvor. Og så kan det godt være, at der står noget om grådighed på det store regnebræt, men det skal andre jo ikke sidde og regne på, og da slet ikke slå hinanden i hovedet med."

Kåre Gade mener så ikke, at det er denne jul, det sker.

"Når han kommer igen, så skal der jo også være varsler forud, så det vil da være alletiders at bruge julen til at fyre den af."

"Og det tror jeg også, Jesus synes," siger han.

benteclausen@k.dk