Prøv avisen

Unikt indblik i livet bag moskéens mure

Fra 5. til 10. juni udstilles fotoprojektet Bag Åbne Døre på galleri Grillen i København. Udstillingen består af 50 hverdagsbilleder taget af brugere fra stormoskéen i København. Foto: Garrett Farayare, Wafaa Ramadan, Anas Maher Nasser, Zaynat Ahmad Mouhammad

I et halvt år har 11 brugere af stormoskéen i København dokumenteret deres liv i moskéen med et kamera. Billederne udstilles nu for at give et anderledes indblik i en hverdag, få kender til

Stormoskéen på Rovsingsgade i København har et motionscenter, som 22-årige Garrett ofte benytter sig af.

Han synes, det er cool, at det er der, og fedt, at man udover at være i moskéen for at praktisere sin tro, også kan tage sig rigtig godt af sin krop.

13-årige Anas er mere begejstret for moskéens bordtennisborde.

Han kan finde på at spille bordtennis en hel lørdag eller søndag, og synes spillet er noget af det, der samler brugerne af moskéen allermest.

For Emna på 34 år handler det at komme i moskéen mere om at kunne være sig selv, være fri og glad og kunne komme af med al sin hverdagsstress.

Det lægger man ifølge hende bag sig, når man er der.

Læs også:
 Ny moské vil fremme religiøs tolerance
 
Garrett, Anas og Emna er tre af de 11 brugere, der det seneste halve år har haft til opgave at dokumentere og visualisere deres hverdag i Danmarks første stormoské, som ligger på ydre Nørrebro i København.

Med hjælp fra et kamera har de selv fanget de øjeblikke, der fascinerer dem eller er typiske for, hvordan de bruger moskéen, hvilket er blevet til billeder af alt fra bordtennis og legende børn til en lyserød solnedgang, rituel fodvask og bygningens udsmykning. 

Hele fotoprojektet udstilles fra i dag, fredag, i forbindelse med Copenhagen Photo Festival og skal ifølge de tre specialestuderende, som står bag, give et anderledes indblik i, hvad der sker bag moskéens åbne døre.

”Målet er at skabe en ny forståelse af moskéen og dens brugere, som vi oplever gerne vil vise, at de er meget andet, end hvad den generelle befolkning i Danmark måske tror. Med billederne lærer man noget om deres position i det danske samfund, om deres hverdag og giver dem samtidig mulighed for at visualisere noget, der kan være ekstremt svært at tale om,” siger Katrine Møbius, som sammen med Sidsel Stenbek Andersen og Anna Westergaard studerer visuel kultur på Københavns Universitet.
 
Læs også: Endelig får vi en moské, vi kan være bekendt at vise frem 

Ifølge Katrine Møbius bygger selve ideen om at ”vende vrangen ud på moskéen” på de tre studerendes egen fascination og berøringsangst i forhold til den religiøse bygning.

”Vi vidste ikke, hvad det var for et sted, om vi måtte gå derind, eller hvordan man agerede derinde. Skulle vi for eksempel tage skoene af og tørklæde på? Derfor deltog vi i et åbent hus-arrangement derude, hvor vi blev mødt af en masse ekstremt søde mennesker, som viste stor interesse for at vise deres moské frem. Vi oplevede en stor åbenhed, hvilket blev vores udgangspunkt for at bruge moskéen som case. For vi ville gerne undersøge, hvor vores egen berøringsangst kom fra.”

Næste skridt i processen blev at undersøge, hvordan moskéen var blevet omtalt og portrætteret i medierne et halvt år før og et halvt år efter, den stod færdig. I alt 83 artikler blev analyseret, hvoraf de fleste handlede om Qatars finansiering af moskéen, om moskéens potentielle relationer til Det Muslimske Broderskab, der er kritisk over for vestlige værdier, og om politikernes udeblivelse fra moskéens indvielse. Artiklerne byggede ifølge Sidsel Stenbek Andersen ofte på udtalelser fra eksperter, politikere og talsmænd, og i kun tre af de 83 artikler var brugerne af moskéen inddraget.

Dermed blev det klart, at projektet også skulle sætte fokus på en ifølge de tre studerende mangelfuld stemme i den aktuelle mediedebat om islam og moskéer i Danmark.

Læs også: Tvivl om muslimsk broderskabs rolle i ny dansk stormoské

”Vi havde i starten tænkt, at vi selv skulle stå for at fotografere, men efter at have undersøgt mediedækningen af moskéen stod det klart for os, at kameraet skulle overlades til dem, der brugte moskéen. Dermed kunne de få lov til at tage styringen,” siger Katrine Møbius og tilføjer, at de tre studerende også bevidst har forsøgt ikke at udstikke for mange retningslinjer for deltagerne.

”Vi har ikke villet knytte for mange ord til opgaven, men har ganske enkelt bedt deltagerne om at vise deres moské. Tanken har hele tiden været, at de skulle bestemme.”

Og det har de 11 fotografer ifølge Anna Westergaard været helt med på.

”Særligt har nogen ramt hovedet på sømmet og italesat den problematik, at mange har fordomme om dem og islam. Selv har vi forsøgt at være forsigtige og pakke vores berøringsangst væk, men flere af deltagerne har selv grebet problematikken og sagt, at der faktisk er behov for at vise et andet billede," siger hun. 

Resultatet blev i første omgang over 400 billeder, som med hjælp fra deltagerne selv er blevet skåret ned til 50 i den endelige udstilling.

”Nogle har fællesskabet som omdrejningspunkt, andre religiøse aspekter og refleksion, og mange har også haft fokus på arkitekturen. Sammen viser de en mangfoldighed og forskellige grader af det at være muslim. Deltagerne har virkelig tænkt over at vise, at det er mange forskellige mennesker, der mødes om religion, og at de bruger moskéen på forskellige måder,” siger Katrine Møbius, og Anna Westergaard supplerer, at brugerne gennemgående helt klart har fanget ideen med at give et nyt eller andet indblik i hverdagen i moskéen. Læs også: Højreradikale uddeler bibeler ved moskéer

”Vi er selv blevet overraskede over, at der for eksempel er et motionsrum, og at de unge sidder og hygger med deres venner på gangene eller spiller bordtennis. Men det har også været spændende, at mange netop fokuserer på det helt hverdagsagtige, som børn, der kravler rundt på moskéens gulvtæpper eller brugere, der kommer der for at få ro. Med projektet får deltagerne et talerør ud i samfundet og alligevel holder de sig til den ’kedelige’ hverdagshistorie. Det er netop noget af det, vi gerne vil have frem med projektet. For de rene hverdagshistorier viser, at de er som dig og mig.”

På sigt håber de tre specialestuderende, at deres projekt kan blive udstillet flere steder rundt i landet. Gerne i alle afkroge og helst der, hvor mange mennesker er mere skeptiske over for islam og moskéer.

”Vi tror på, at kendskab skaber, hvis ikke venskaber, så i hvert fald forståelse,” siger Anna Westergaard.

Læs også: Islamisk Trossamfund vil indsamle 100 millioner kroner til ny moské

Derudover har pigerne generelt været overraskede over, hvor nemt det har været at komme i kontakt med brugerne og få et indblik i deres hverdag.

”Derfor undrer det os, at der ikke er flere, der har forsøgt at gøre det samme. Med projektet vil vi gerne fortælle, at det handler om at tale med dem, det faktisk handler om og ikke holde sig tilbage på grund af en berøringsangst. Det ikke er farligt, men gør kun, at man bliver klogere.”
 

Bag fotoprojektet Bag Åbne Døre står tre specialestuderende. Fra venstre på billedet herunder ses Katrine Møbius, Sidsel Stenbek Andersen og Anna Westergaard. 

Foto: Fra udstillingskatalog
Moskéens loft. Foto: Garrett Farayare
"Jeg sad i midten af kvindemoskéen, og der fik jeg øje på noget smukt. Lige så snart jeg blev færdig med min bøn, tog jeg straks det billede." Foto: Tasnim Zyn-Alabidin
Foto: Fra udstillingskatalog
Portrætter af tre af brugerne. Fra venstre ses 19-årige Zaynab, 20-årige Abdullahi og 13-årige Wafaa. Foto: Katrine Møbius
"Jeg synes, det er cool, at en moské har et træningscenter. Det er fedt, at man, ikke nok med at man kan være i moskéen for at praktisere sin tro, men at man også kan tage sig rigtig godt af sin krop. Stay fit, det er det, man gør." Foto: Garrett Farayare
Foto: Fra udstillingskatalog
Bag fotoprojektet Bag Åbne Døre står tre specialestuderende. Fra venstre står Katrine Møbius, Sidsel Stenbek Andersen og Anna Westergaard. Foto: Leif Tuxen