Prøv avisen

Et broderskab i bøn fylder 75

I Theologisk Oratorium synges davidssalmer og bibelske lovsange på gregorianske melodier på bestemte tider af døgnet

I mange år diskuterede man i Theologisk Oratorium, om kvinder også skulle tillades som medlemmer. Men af frygt for, at det ville splitte fællesskabet, blev skridtet aldrig taget, så oratoriet er fortsat kun for mænd. Et broderskab i bøn, som fejrer sit 75-års jubilæum på et tre-dages sommerkonvent, der indledes i morgen på Hellig Kors Kloster ved Ringkøbing.

Samtidig konstaterer Theologisk Oratoriums leder, provst Steen Skovsgaard, Århus, at diskussionen om kvindelige medlemmer er forstummet.

- Tiden har forandret sig. I dag oplever vi i kirkelige sammenhænge, at den ene mandegruppe efter den anden dukker op, i erkendelse af, at mænd også har brug for fællesskaber uden kvinder.

Så set fra dén vinkel er den 75-årige med det ærværdige »h« i »teologisk« ganske moderne. Samtidig er bevægelsens anliggende i pagt med tidens søgen efter spiritualitet.

Tid og bøn, eller, trukket sammen: tidebønner. Det er hvad det drejer sig om i Theologisk Oratorium: Davidssalmer og bibelske lovsange, der afsynges på gregorianske melodier på bestemte tider af dagen eller døgnet, som munke og nonner har gjort det i klostrene op gennem kirkehistorien.

Eller mere præcist, som den tidligere leder eller formand for Theologisk Oratorium, pensioneret provst Per Aagaard, Århus, udtrykker det:

- Det afgørende for foreningen har altid været en understregning af, at teologistudiet og andagten hører sammen, og her har de oldkirkelige tidebønner været den »hat«, hvorunder vi kunne samles, fra Tidehverv til det yderste højre i dansk kirkeliv.

Den teologiske bredde i medlemsskaren af præster og teologistuderende kendetegner Theologisk Oratorium.

- Der er netop ikke tale om et meningsfællesskab, men om et bønsfællesskab, understreger Steen Skovsgaard. Vi kan være rygende uenige, men for os alle er bønnen - og her i denne sammenhæng den liturgiske bøn - livsnerven.

I høj grad er det Jesu egen bønnebog, der bruges i de gamle tidebønner. Jesus anvendte også tekster fra de gammeltestamentlige Salmer, Davidssalmerne, i sine bønner.

- Når man i fællesskab eller for sig selv læser og synger de gamle Davidssalmer som bøn går de dybt i hjertet, og kommer til at præge også ens hverdag. Ved at ordene allerede er formuleret, opleves en anderledes lydhørhed over for Gud. Samtidig får vi gennem de gammeltestamentlige skrifter - hvor man jo også taler om gudsfrygt - et mere facetteret billede af Gud.

I dvale

Selv om tiden i dag synes mere åben over for spiritualitet og bøn, har det ikke givet sig udslag i flere medlemmer hos Theologisk Oratorium. Medlemstallet har de seneste år holdt sig nogenlunde konstant på omkring 120. I gamle dage havde man en gruppe af teologisk studerende i henholdsvis København og Århus, i dag er der kun en gruppe i Århus.

- Vi har ligget lidt i dvale, men den kan jubilæet måske hjælpe os ud af, mener Steen Skovsgaard, som erkender, at der er behov for et fremstød blandt de studerende.

- Ikke blot for at hverve medlemmer, men i lige så høj grad fordi mange teologistuderende har brug for et forpligtende fællesskab, hvor de kan blive udfordret og afprøve deres tanker og ideer. Der er ingen tvivl om, at bønsfællesskabet i Theologisk Oratorium har haft varig betydning for mange præster, såvel personligt som i forbindelse med deres holdninger til folkekirkens gudstjeneste-liturgi.

Fakta

Inspiration fra England

Theologisk Oratorium blev oprettet efter inspiration fra engelsk kirkeliv. Det var den senere præst i Aalborg og København Thomas Lønborg-Jensen, der som studerende vendte hjem efter et besøg i England og tog initiativet til et fællesskab for teologistuderende.

- Formålet var at skabe et fællesskab, hvor man kunne være sammen om studier og andagt, ud fra den opfattelse, at de dele hører uløseligt sammen, forklarer pensioneret provst Per Aagaard, Århus, som i 12 år var leder af Theologisk Oratorium.

Lønborg-Jensen håndplukkede en kreds af interesserede studerende omkring sig: Regin Prenter, senere teologiprofessor, Richard Fangel, senere domprovst, og senere sognepræst på Fyn Dag Monrad Møller. I 1936 tog sognepræst Viggo Lissner intiativ til dannelse af en præstegruppe, så de studerende kunne fortsætte i Theologisk Oratorium efter studiet. Som det udtrykkes i formålsparagraffen, så er hensigten for medlemmerne at hjælpe hinanden til at dygtiggøre sig »til og i præstegerningen«.

steens@kristeligt-dagblad.dk