Prøv avisen

Et godkendende stempel eller en kile, der splitter?

Vibeke Lind er homoseksuel og kristen. Hun håber, at homoseksuelle snart kan vies i kirken, så der ikke gøres forskel på mennesker. -- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Kristeligt Dagblad har talt med to kristne homoseksuelle, som mener noget vidt forskelligt om den aktuelle sag

De er begge praktiserende kristne. De er begge homoseksuelle. Men de har to vidt forskellige holdninger til, om kirken skal vie homoseksuelle par eller ej.

Nikolaj Klintebjerg er 28 år og bor i Aarhus, hvor han læser medicin på universitetet. Han er vokset op i et indremissionsk miljø, men er kommet i KFUM og KFUK i mange år og er i dag med i en bibelgruppe, der udspringer heraf.

Han bruger ikke folkekirken så meget, men kommer en gang imellem til gudstjeneste i Aarhus Valgmenighed.

LÆS OGSÅ:Stort flertal af danskerne siger ja til homoseksuelle vielser

Alligevel er han bekymret for, om et ja til kirken og dens mulighed for at vie ham og andre homoseksuelle kan medføre en splittelse i folkekirken.

For hvis det sker, så risikerer man, at den missionske fløj trækker sig. Og det er i høj grad dem, der bruger kirken og trofast sidder på kirkebænken om søndagen, påpeger Nikolaj Klintebjerg:

– Selvfølgelig kan man analysere Bibelen på mange forskellige måder og finde argumenter for og imod homoseksualitet. Men man er allerede gået imod de fundamentalistiske holdninger to gange – i forbindelse med kvindelige præster og vielser af fraskilte. Det var ikke noget, missionsfolk brød sig om. Vi kan være glade for, at folkekirken eksisterer i dag på den måde, vi kender den, for de missionske har jo truet med at trække sig mange gange før. Det er jeg glad for, at de ikke har gjort. Men den dag, der kommer en sidestilling af vielser af homoseksuelle og heteroseksuelle, så er der ingen, der ved, hvad der sker, siger Nikolaj Klintebjerg.

Han synes selv, det er svært at have den holdning, han har. For han er jo ikke selv "fundamentalist", som han siger:

– Er man fundamentalistisk kristen, lever man slet ikke som praktiserende homoseksuel, som jeg gør. Alligevel har jeg svært ved, at man går ind og mener, at man har patent på Guds ord og ved, hvad der er rigtigt og forkert. For det er der ikke nogen, der ved. Men det har man gjort før i forbindelse med kvindelige præster og vielse af fraskilte.

LÆS OGSÅ:Kirkeminister vil have rapport om homoseksuelle vielser

Han afviser, at hans holdning til vielser af homoseksuelle hænger sammen med et hensyn til venner og familie i det missionske miljø.

– Hvis man vil have, at folkekirken skal eksistere fremover, er vielser af homoseksuelle ikke en god idé. Det er trods alt højrefløjsmennesker, der kommer mest i kirken. Måske vil de missionske i første omgang blive, men jeg tror, der kommer et problem på længere sigt. Jeg har venner, der er begyndt i Aarhus Valgmenighed, som er imod homovielser og vielser af fraskilte. Der kommer rigtig mange unge i valgmenigheden hver weekend. De unge mennesker, som er i- mod de nye tiltag i folkekirken, finder nemlig bare et andet sted og betaler gerne for at lave kirke med fælles retningslinjer for, hvad de går ind for og ikke går ind for. Med et generationsskifte eksisterer folkekirken ikke mere, hvis der hele tiden kommer sådanne ændringer, siger Nikolaj Klintebjerg.

Når det kommer til spørgsmålet om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle, er han også helt afklaret. For han mener ikke, at der skal være kirkelige vielser af homoseksuelle for ligestillingens skyld.

– Jeg ønsker en ændring af vielsen for alle, både homoer og heteroer, så den juridiske del for alles vedkommende foregår på rådhuset. Den del har ikke noget med kirken og Gud at gøre, men er bare en romantisk forestilling. Jeg mener, at alle skal gå på rådhuset og sige ja, og så må man bagefter tænke sig om og finde ud af, om man yderligere vil have velsignelse i kirken. På den måde tager man Gud og kirken seriøst, fordi man rent faktisk går ind og vælger, om man gerne have sit partnerskab velsignet. Det vil være ligestilling, hvor man samtidig ikke laver om på alt i kirken, siger Nikolaj Klintebjerg.

Han har ikke nogen kæreste lige nu, men når han får en igen, og hvis han skal giftes, så vil han først forbi rådhuset og bagefter i kirken for at få velsignelsen. Også selvom der til den tid skulle være kommet en ordning, hvor homoseksuelle kan få en juridisk gyldig vielse i kirken.

Rådhuset var også det sted, hvor Vibeke Lind indgik registreret partnerskab.

Men hun ville ønske, at hun kunne have valgt kirken som ramme for vielsen og på den måde få hele pakken i kirken, ligesom flertallet – de heteroseksuelle – kan.

Hun er 59 år og bor i Valby med sin kæreste Anna Lise. Til daglig arbejder hun som informationssekretær i Kirkens Korshær og mener som aktivt folkekirkemedlem, at kirkens sociale arbejde skal have stor plads.

– Min kæreste er ikke medlem af folkekirken, og da der på det tidspunkt var meget snak om, hvorvidt vi som homoseksuelle var velkomne i kirken, valgte vi den kirkelige velsignelse fra. Men jeg ville ønske, at vi havde haft muligheden for at blive viet i kirken. For på den måde får du et stempel, hvor kirken ærligt siger, at der er plads til alle. Jeg har oplevet, at der ikke var plads til mig, fordi jeg er anderledes. Det var ikke sjovt. Det var engang, hvor jeg skulle holde et møde for medarbejderne i Kirkens Korshær, og her var der en præst, som skulle indlede mødet. Men han ønskede ikke at være i rum med mig, fordi jeg er homoseksuel. Det sagde han til mennesker, der ikke kendte til min seksualitet. Det endte med, at han ikke kom, og vi holdt mødet alligevel, siger Vibeke Lind.

Egentlig er hun enig med Nikolaj Klintebjerg i, at tingene burde være adskilt, så vielsen for både heteroseksuelle og homoseksuelle var på rådhuset, mens kirken skulle stå for velsignelsen. Men hvis ikke det er en mulighed, så mener hun, at homoseksuelle også skal kunne få vielsen i kirken. For der skal ikke gøres forskel:

– Som det er i dag, er kirken tvunget til at gøre forskel på mennesker. Nogle er bedre end andre og kan derfor undgå det ene kontor, men bare gå i kirken og få det hele. Der får jeg som homoseksuel allerede stemplet: Du er ikke, som vi gerne vil have, du skal være. Du er ikke som flertallet. Jeg mener ikke, der skal være forskel på folk, for jeg er da lige så meget værd for Vor Herre, som den heteroseksuelle er, siger Vibeke Lind.

Og hun er slet ikke enig i, at en yderligere rummelighed i folkekirken kan føre til splittelse.

– Jeg tror ikke, det splitter folkekirken, for så havde missionsfløjen for lang tid siden vendt folkekirken ryggen – tænk bare på modstanden mod kvindelige præster. I dag har vi mange kvindelige præster, og vi har endda kvindelige biskopper. Og højrefløjen er her stadig, siger Vibeke Lind og fortsætter:

– Så længe det er frit, og præster selv kan vælge, om de vil vie fraskilte eller homoseksuelle, så bør kirken få mulighed for at vie os. For både fraskilte og homoseksuelle er lige så meget værd for Gud, som alle andre. Og mange præster vil gerne vie os, men det må de ikke. Selvfølgelig skal ingen tvinges til noget, de ikke vil. Jeg skal acceptere præster, der ikke vil vie mig, men præster skal også acceptere, at jeg gerne vil vies i kirken som den, jeg er.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Nikolaj Klintebjerg er homoseksuel og kristen. Han ser ingen grund til at indføre homoseksuelle vielser i kirken, da han mener, det kan splitte folkekirken. -- Foto: Lars Aarø.