Prøv avisen

Et hus af en drøm

Norske drømme: John Erichsen skriver charmerende kulturhistorie om 250 års norske huse i Danmark og drømmen om det enkle liv

Lugten af jord og træ. Rislende rent vand og ild i pejsen. Overskuelighed, ro og tid nok. Drømmen om det enkle liv lever og har det godt. Økologi og bæredygtighed, slow food og ordentlige råvarer, hedder det nu. Ny er drømmen og idylliseringen af det enkle liv dog langt fra; Arkadiens hyrder gav allerede antikkens digtere stof til besyngelsen af det frie og primitive liv under åben himmel, tæt på det oprindelige. At der er vældig meget arbejde forbundet med drømmen om det enkle liv, påviste etnologen Karen Schousboe i en bog sidste år. Udsigten til møje og strabadser tager dog øjensynligt ikke luften ud af drømmen, der gennem tiderne har sendt folk på landevejen, i kloster og - i sommerhus. Den særligt nordiske variant af drømmen om det enkle liv har John Erichsen, historiker og tidligere museumschef ved Nationalmuseet, fundet i drømmen om Norge. Det er også titlen på hans bog om norske huse i Danmark gennem 250 år. En bog, som stærkt understøtter Karen Schousboes påpegning af, at netop denne drøm paradoksalt nok kræver meget møje for at blive virkeliggjort. John Erichsen opruller i bogen et stykke betagende kulturhistorie, hvor ånd og hånd finder hinanden i drømmen om det enkle liv. Helt konkret er det en skildring af de norske huse i Danmark fra Christian den Sjettes dronning, Dronning Sophie Magdalenes, Norske Hus i Hirschholm fra 1735, over de norske huse i 1800-tallets romantiske landskabshaver, og videre til sommerhusets storhedstid i mellemkrigstiden og til de seneste årtiers typehuse. Drømmens virkeliggørelse var først forbeholdt de kongelige, men i løbet af et par århundreder kommer den inden for almindelige menneskers rækkevidde. De norske huse bliver eksempel på, at et kulturelt fænomen, der først er forbeholdt eliten, forankres bredt i befolkningen. Vor tids træ-typehuse anskuet som »gesunkenes Kulturgut«. Bjergromantik i Valby I 1700-tallets begyndelse var det Schweiz, der var forbilledet for det frie og rene liv. I Tyskland, Frankrig og Polen byggede man schweizerhuse i de romantiske landskabshaver. Men i Danmark gik længslen mod nord, det norske blev danskernes særlige lokale variant af drømmen om det primitive og naturlige landliv. Og digternes hytteidyl og bjergromantik blev omsat til virkelighed i de landskabshaver, der blev skabt omkring år 1800. I Søndermarken i Valby var der et helt norsk parti omkring det norske hus, som stadig findes i parken, og noget lignende kunne ses i Sanderumgaards have på Fyn. Også i den i dag mest intakte romantiske landskabshave, haven omkring Liselund på Møn, findes et norsk hus. Da Norge blev selvstændigt kongerige i 1814 forsvandt det norske for en tid, men det nordiske dukkede op med skandinavismens storhedstid i 1840'erne og 1850'erne. P.C. Skovgaard og Johan Thomas Lundbye malede de nordiske guder, og Orla Lehmann, de nationalliberales leder, fik M.G. Bindesbøll til at tegne et hus i norsk stil. Realiseret blev det hus dog aldrig. Omkring århundredeskiftet var det arven fra de norske stavkirker, der dominerede de norske huse. Det store anlæg ved Holmenkollen ved Oslo er det mest slående udtryk for dragestilen, der også satte sig spor i Danmark. Badehotellet på Grenen i Skagen, der indviedes i 1899, fik drager, ligesom også kapellerne på Holmens og Bispebjerg Kirkegård i København er bygget i dragestil. En stil, der som John Erichsen bemærker, dog ikke opnåede egentlig folkeyndest i Danmark. Teologen som bygherre Det fik til gengæld de mere ydmyge landsteder og sommerhuse, der med øget ferie og fritidsliv først i dette århundrede fik folk ud af byerne om sommeren. Først for de få, men i sommerhusets guldalder, fra 1915 til 1950'erne blev de individuelle norske huse for de mange. En af dem, der spillede en rolle i den udvikling var teologen Poul Richardt, søn af salmedigteren Chr. Richardt. Han grundlagde også sin egen sløjdskole, og som bygherre stod han for en god del af de norske huse, der i den periode blev rejst i de nye nordsjællandske sommerområder. »Store Klasser af Befolkningen har erobret Landstedet, som det hed i gamle Dage. Vi ville hellere kalde det Sommerhuset«, skrev dagbladet Politiken, da avisen i 1912 udskrev en arkitektkonkurrence. Særligt i mellemkrigstiden, hvor friluftsbevægelser og gymnastikforeninger havde vind i sejlene, blev der bygget. Forfatteren Johannes V. Jensen var en lidenskabelig Norges-rejsende, og skrev i 1936 »Nordvejen«, hvor han priser den norske byggestil. Efter krigen overtog typehusfirmaerne bygningen af træhusene. Men drømmen om det enkle liv er den samme som i de tidligere århundrede, mener John Erichsen. Det er den drøm, typehusfirmaerne søger at vække, når de reklamerer med charme, hygge og atmosfære. Drømmen om det enkle liv lever måske af en nostalgisk og romantisk længsel efter det tabte paradis. Sikkert er det i hvert fald, at drømmen stadig kan sælge træhuse i Danmark, og nu har de også fået deres egen - charmerende - kulturhistorie. John Erichsen: Drømmen om Norge. Norske huse i Danmark gennem 250 år. 196 sider. 380 kr. Chr. Ejlers' Forlag.