Et ja til at blive rask har konsekvenser

Omkring 40 års arbejde med rehabilitering af stofmisbrugere har lært Søren Kokkenborg, at det sjældent er ligetil at acceptere konsekvenserne, når man forandrer sit liv radikalt

Det kan kræve mod at tilvælge helbredelsen og det forandrede liv, den medfører.
Det kan kræve mod at tilvælge helbredelsen og det forandrede liv, den medfører. . Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

”Vil du være rask?”

Spørgsmålet, som Jesus i søndagens prædiketekst stiller den mand, der har været syg i 38 år, virker umiddelbart lidt provokerende på Søren Kokkenborg.

”Hvis jeg gik rundt sammen med Jesus, tror jeg næsten, jeg ville synes, det var pinligt, at han spurgte sådan. Det virker jo indlysende, at manden gerne vil være rask,” siger han.

Men som daglig leder af et kristent rehabiliteringssted for stofmisbrugere ved Søren Kokkenborg alligevel godt, hvordan det kan kræve mod at tilvælge helbredelsen og det forandrede liv, den medfører. Han ved af erfaring, at det kræver mod, og at det har konsekvenser at sige ”ja” til at blive rask. Og set i det lys giver det umiddelbart provokerende spørgsmål fra Jesus til den syge mand på båren alligevel mening, synes Søren Kokkenborg.

”Jeg har så mange gange siddet over for mennesker, som faktisk var i tvivl om, hvorvidt de ville hjælpes. Det kan der være mange grunde til. Måske er man bange for at tabe ansigt. Eller måske virker det uoverskueligt, at man nu skal klare alting i sit liv selv – at man selv skal gå omkring i stedet for at ligge på den båre, man nu har ligget på i så mange år,” siger han.

Egentlig er Søren Kokkenborg uddannet jurist, og han arbejder også fortsat som advokat. Men siden han var ung, har han med egne ord ”følt sig kaldet af Gud” til at hjælpe misbrugere til et stoffrit liv. Det var derfor, han i 1982 begyndte at arbejde på rehabiliteringsstedet i Kibæk ved Herning og i 1989 blev daglig leder.

Rehabiliteringsstedet har navnet Betesda, ligesom den dam, de syge, de blinde, de lamme og krøblingene ligger ved, da Jesus kommer til dem. Og det er slet ikke tilfældigt, siger Søren Kokkenborg. På hebraisk betyder det ”nådens hus” eller ”barmhjertighedens hus”. Og det er netop det, rehabiliteringsstedet Betesda stræber efter at være, siger Søren Kokkenborg.

”Barmhjertighed handler om at se mennesker, og det er jo det, Jesus gør i teksten. Han ser den syge mand, og så hjælper han ham. Det er det, vi prøver på hver dag, og det er der et stort behov for,” siger Søren Kokkenborg.