Prøv avisen

Et kig i naturens krystalkugle

Naturens måde at te sig på har givet kyndelmisse en særlig status i de folkelige traditioner. Her ses Fanøfærgen kæmpe sig i havn under torsdagens stormvejr. Foto: – Jesper Kristensen.

For bønder var kyndelmisse dagen forbundet med utallige naturvarsler

Naturens luner kunne gøre forskellen på at få mad i maverne eller ej i datidens bondesamfund, så det var ikke sært, at bonden vejrede vejrstemningen, når vinteren var halvvejs ved kyndelmisse.

Hvis lærken høres første gang kyndelmissedag, bliver det tidligt forår, og hvis det blæser så meget, at atten kællinger ikke kan holde den nittende, forsvinder kulden snart, lød nogle af naturens varsler, når bonden tog beskik af den 2. februar.

Men kyndelmisse var ikke kun et kig i krystalkuglen om afgrødernes arten i det nye år, den var også en status over spisekammeret. Man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til sig selv og dyrene.

Kyndelmisse har spillet en vigtig rolle i bondens hverdag og fornemmelse af året. Den symboliserede en overgangstid, men selvom foråret var på vej, var vinteren kun halvvejs gået. Man havde så knappe ressourcer, at det var vigtigt med forskellige ritualer for at sikre, at der kom mad nok på bordet, og at næste år blev et godt år, hvor man ikke skulle sulte, forklarer leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod om de mange varsler ved kyndelmisse.

Nogle steder pløjede man også et par rækker morgenen efter som en markering af det, der snart skulle i gang, for at afgrøderne kom på bordet. I nogle beretninger står, at man måtte spænde seks heste for ploven i stedet for fire, fordi hestene heller ikke havde flere kræfter på den årstid.

Når vinden peb, og kulden kneb i kinderne, var det godt at krybe inden døre for at drikke og spise, til man sprækkede. Dagen blev nemlig altid sluttet med kjørmesgilde et sammenskudsgilde, hvor man blandt andet fik flæsk, som efter sigende var godt mod rygsmerter.

Maden signalerede, at her mangler vi ikke noget og kommer heller ikke til det. Også selvom man ikke havde så meget mad. Det var vigtigt at lade som om, for ellers betød det hungersår, fortæller Else Marie Kofod.

Men Kyndelmisse havde ikke kun slået rod som folketradition hos bønderne. Den havde sine kirkelige rødder som symbol på jomfru Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. På den tid var kvinder nemlig urene 40 dage efter fødslen af et drengebarn. Så kyndelmisse var samtidig dagen, hvor Jesusbarnet blev vist i templet. Den blev fejret med lysprocessioner og indvielse af de lys, som skulle bruges i kirken i løbet af året.

Efter reformationen var kyndelmisse fortsat helligdag i Danmark, indtil Struensee afskaffede den i 1770. Men i de senere år er kyndelmisse igen begyndt at kigge inden for i kirkerne som en lysfest i vinterens mørke.

Den gudstjenestelige markering har ligget i dvale, men det er mit indtryk, at den mange steder er ved at vende tilbage. Og jeg synes, det er fint, at man bruger en gammel tradition og fylder den med et klart evangelisk indhold: at lyset symboliserer Kristus som verdens lys og livets lys, siger biskop i Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas.

I Sorø har man forenet både det kirkelige og folkelige. For sjette år i træk fejres dagen i både kirken og andre kulturinstitutioner som museum, biograf og bibliotek. Udover lys som det centrale er temaet i år også lyd og skygge, fortæller sognepræst Kirsten Sveinbjørnsson.

Lys er en forudsætning for skygge, så der er en dobbelthed i skyggen. Ligesom der er ved at være menneske. Vi har både lys og skygge i vores liv.

Skygger vil der sikkert være nok af i faklernes skær, når gadelamperne i aften slukkes i hovedgaden i Sorø.

kirke@kristeligt-dagblad.dk