Prøv avisen

Et liv i skyggen

"Da jeg forlod min muslimske familie, blev min far så vred, at han erklærede mig for død," fortæller 28-årige egyptiske Mariam, der nu er kristen. På billedet ses koptisk kristne under en gudstjeneste i Kairo. -- Foto: Asmaa WaguihReuters.

Mariam på 28 år er født muslim, men er nu gift med en kristen mand efter at have taget det forbudte skridt at konvertere til kristendom. Hun ved godt, at hun dømmer sig selv til et liv i dyb hemmelighed og overhængende livsfare. Men hun er ikke i tvivl om, at hun gør det rigtige

Hun ser sig et kort øjeblik over skulderen. Vender sig så om. Smiler, giver hånd og sætter sig ned på stolen overfor. Vi er i Kairos indre bydel i en lejlighed, der er blevet stillet særligt til rådighed i anledning af mødet.

Mariams mobiltelefon ringer.

"Ja, jeg er o.k., skat. Alt er i orden," siger hun og lægger på.

Ligesom sin ægtemand er hun meget bevidst om sin egen sikkerhed og har været det, lige siden hun forlod sin muslimske familie og valgte at konvertere til kristendom for snart tre år siden. Konversion fra islam er ulovligt i Egypten og anerkendes hverken af staten eller de islamistiske grupper, der i stigende grad er med til at præge tonen i samfundet. De yderligtgående muslimske grupper forfølger konvertitter som Mariam, fordi en bogstavelig tolkning af islamisk tradition kræver dødsstraf til den, der forlader islam.

Mariam er ikke hendes rigtige navn, men Kristeligt Dagblad respekterer hendes ønske om ikke at offentliggøre sit navn, da det vil være en automatisk risiko. Kristeligt Dagblad er dog bekendt med hendes rigtige identitet. Eller rettere hendes forhenværende og nuværende identitet.

"Da jeg forlod min muslimske familie, blev min far så vred, at han erklærede mig for død. Det lykkedes ham endda at få udstedt en dødsattest," siger hun.

For Mariams vedkommende var det for alvor begyndelsen på en lang og farlig rejse, der har gjort hende til en uønsket person i muslimske kredse. En frafalden. En vantro. Men i et islam-domineret samfund som Egypten, hvor det kristne mindretal har mange års erfaring med at beskytte sig mod overgreb, har kirken og de forskellige menigheder udviklet egne metoder til at hjælpe dem, der ønsker at forlade islam.

Mariams nye "familie", kirken, har således hjulpet hende med at skaffe en ny fødselsattest. Der er blevet trukket i tråde fra præster, kirken og indflydelsesrige personer, men fakta er, at Mariam i dag er som født på ny. Både med en ny identitet og som kristen. I det folkerigeste arabiske land er fødselsattester stadig et rodet foretagende, hvor mange fattige familier først registrerer deres børn mange år efter fødslen. Det er sådan en familie, der har givet Mariam muligheden for en ny identitet.

"Mange af mine venner har opfordret mig til at forlade Egypten, fordi det både er for farligt og kompliceret at blive her. Jeg har overvejet det, men hverken min mand eller jeg er velhavende, og vi stoler begge på, at Gud vil vise os vejen i fremtiden," siger Ma- riam, der på intet tidspunkt forsøger at skjule de barske vilkår, en konvertit lever under.

Hun beretter om, hvordan myndighederne står ved din side, hvis du er en kristen, der konverterer til islam, men at det modsatte sker, hvis du er en muslim, der konverterer.

"Islam accepterer ikke frafaldne, og i et konservativt islamisk samfund vil der altid være personer, der ønsker at komme os frafaldne til livs," siger hun.

Hendes historie er så dramatisk og detaljerig, at hun selv er fuldt ud overbevist om, at en hånd ovenfra er med til at styre hende gennem livets minefelt.

Hendes muslimske far og kristne mor forlod Egypten til Irak før Mariams fødsel for at slippe for de negative reaktioner, ægteskabet skabte på begge siders familie. Tre måneder efter Mariams fødsel blev moderen myrdet, og Mariam vendte tilbage til Egypten med sin far. Her blev hun overladt til sin muslimske bedstemor, mens faderen giftede sig igen. Denne gang med en stærkt troende muslimsk kvinde. Da Mariam var 19 år, døde hendes bedstemor og efterlod hende lejlighed og en pæn bankkonto. Men faderens familie ville ikke lade en enlig kvinde bo alene. Så Mariam flyttede ind hos sin far og hans kone.

"På det tidspunkt var jeg allerede interesseret i kristendom og udviklede samtidig en apati over for islam. Det hjalp ikke, at min stedmor begyndte at anklage mig for at være besat af onde ånder på grund af min manglende interesse for islam," siger Mariam.

Sheiker blev tilkaldt for at drive djævlen ud af Mariams krop, og forberedelserne til en vielse med en ung muslim blev påbegyndt.

"Tre dage før vielsen stak jeg af. Jeg boede hos en kvinde, hvis mand arbejdede i Golf-landene. Jeg fik arbejde på et hotel, og den første dag på jobbet gik jeg direkte hen til en af medarbejderne og sagde til ham, at jeg er muslim, og at jeg ønsker at konvertere til kristendom," fortæller Mariam.

Denne unge mand hed Samir, og fra det ærlige øjeblik flyttede Mariam ind hos hans familie i udkanten af Kairo. Gennem familien fik Mariam skabt kontakt til en præst, der sagde ja til at lade hende sidde med til gudstjenesterne og døbe hende på den betingelse, at hun ville læse Bibelen og diskutere alle eventuelle spørgsmål med ham. Det eneste minus var, at præstens kirke lå lige i nærheden af faderens hus.

"Efter en af gudstjenesterne følte jeg pludselig en hånd på min skulder. Det var min far. Han havde set mig på gaden og krævede nu, at jeg fulgte med," siger Mariam, der fulgte med og straks blev mødt med beskyldninger og krav om blandt andet "jomfru-tjek".

Her lod Mariam bomben sprænge. Jeg er kristen, sagde hun til sin far.

"Jeg vidste godt, at der var stor sandsynlighed for, at de ville dræbe mig på stedet," siger Mariam.

I stedet valgte familien først at tage hende med til en af den berømte al-Azhar institutions mange sheiker.

"Han bagtalte kristendom. Han sagde, at kristne ikke vasker sig, og at de urinerer i alterbrødet. Hans konklusion var, at jeg var psykisk syg og havde brug for behandling.

Den følgende dag stak Mariam igen af fra familien ved at hoppe ind i en taxa, mens stedmoderen gik til fredagsbøn. I dag er hun kristen, gift og lykkelig. Men hendes muslimske fortid vil forfølge hende, så længe hun lever i Egypten. Og frygten for pludselig at møde et familie-medlem på gaden eller blive afsløret af myndighederne eller islamistiske organisationer er meget reel.

"Det er en frygt, som jeg skal lære at leve med," siger hun.