Prøv avisen

Et sidste farvel til en markant teolog

BEGRAVELSE: Johannes Aagaards begravelse i går i Århus blev på mere end en måde en familiebegivenhed

Allerede lidt over 12 i går begyndte Risskov Kirke i det nordlige Århus langsomt at fyldes. Dr.theol. Johannes Aagaards kiste stod blomstersmykket foran alteret, og blomsterrækken neden for kisten blev længere og længere i takt med de fyldte kirkebænke.

Risskov Kirke, oprindelig en chokoladefabrikants rødstensmurede herskabsvilla, dannede rammen om det sidste jordiske farvel til en af de helt store skikkelser og markante personligheder i dansk teologi.

Og her var andre dr.theol'er i lange baner: Viggo Mortensen, Svend Andersen og Troels Nørager blandt andre. Biskopperne Jan Lindhardt og Karsten Nissen dukkede også op fra henholdsvis Roskilde og Viborg.

Men først og fremmest var der tale om en familiebegivenhed. Både fordi det ud over en landskendt teolog også var en elsket mand, far og bedstefar, der blev begravet, men også fordi det var familien selv, der forestod begravelsen fra læsninger, begravelsestale og jordpåkastelse.

Dr.theol. og hustru til Johannes Aagaard gennem mere end 50 år, Anna Marie Aagaards begravelsestale var på en gang meget personlig og meget teologisk. Ved en af de sidste samtaler, det var muligt at føre med Johannes Aagaard kort før han døde, havde hun spurgt, om han troede på opstandelsen.

– Det er det eneste jeg tror på, svarede han.

Og det var også opstandelsesbudskabet, der gik igen i flere af de salmer, Johannes Aagaard – med kaldenavnet Johs – selv havde valgt: "Påskeblomst! Hvad vil du her" og "Hil dig, frelser og forsoner".

Et andet centrum for begravelsestalen var Paulus' ord til korintherne: "Jeg vil ikke vide af andet end Kristus".

– Og det efterlevede Johs hele sit liv, sagde Anna Marie Aagaard.

– Hele Johs' liv blev levet fra Ham og af Ham, også i de sidste svære år. Alle de tekster, han valgte til sin egen begravelse, afspejler en tro, der er helt igennem Kristus-centreret.

Anna Marie Aagaard slog også ned på Dialogcenteret, som fyldte så meget af Johannes Aagaards tilværelse, og som var båret frem hos Aagaard af netop denne Kristus-tro.

– Hans Kristus-tro gav genlyd hos hinduguruer i Indien, som respekterede ham for den, men Johs' kompromisløse holdninger skabte ham også både fjender og foragt. Både blandt pendulsvingere og irrationelle samt blandt snævre mennesker, der opfatter sig selv som troens linjevogtere.

Anna Marie Aagaard sluttede med at sige, at der er gået opstandelse i menneskets liv.

– Og det er der også i Johs' liv. Og vi siger Gud tak for Johs' liv.

Efter en kort musikmeditation og en salme, læste Johannes Aagaards bror, pastor Erik Aagaard op, før sønnen Morten Aagaard fremsagde påskeevangeliet. Og derefter rungede trosbekendelsen så højt under kirketaget, som sjældent hørt ved hverken almindelige gudstjenester eller begravelser. Det var især her, teologernes tilstedeværelse lod sig høre.

Kisten blev båret ud over blomsterhavet, der næsten nåede våbenhuset, af blandt andre børnene Pernille og Morten Aagaard. Ude ved graven sang det store følge familien Aagaards slagsang, som Morten Aagaard kaldte den: "Nu takker alle Gud".

Med opstandelsesbudskabet i ryggen og solen skinnende fra en skyfri himmel var det mest af alt en håbets begravelse, Johannes Aagaard fik.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Johannes Monrad Aagaard

**Født, 1928.

**Cand.theol., 1956.

**Lektor i missions- og økumenisk teologi ved Aarhus Universitet, 1959.

**Doktorgrad med afhandlingen "Mission-Konfession-Kirche", 1967.

**Stifter af Dialogcenteret i Århus, 1973.

**Medlem af Det Mellemkirkelige Råd 1953-89.

**Initiativtager til det Økumeniske Center i Århus, 1966.

**Gift med dr.theol. Anna Marie Aagaard 1954. Far til børnene Morten og Pernille samt bedstefar til fire børnebørn.