”Nu er debatten sådan set i gang.”
Sådan sagde sognepræst i Lemvig og tidligere direktør for TV Midtvest, Ivar Brændgaard, da han som moderator for folkekirkens åbningsdebat om gudstjenesteliv i går formiddags gav ordet frit i et proppet telt på kirkefestivalen Himmelske Dage på Heden.
Folkekirkemødet var på bedste kirkelige vis blevet startet med fællessang. Sjældent har så få kigget på teksten, som da over 200 fremmødte stemte højlydt i på ”Den signede dag med fryd vi ser”. Og den debat, som Ivar Brændgaard satte i gang, havde sit udgangspunkt i de to rapporter, der udkom i går og er resultatet af to faggruppers arbejde gennem mere end to år.
Folkekirkens biskopper har bedt grupperne sætte rammerne for en bred folkelig debat om, hvordan man i folkekirken fejrer og fremover skal fejre gudstjeneste, dåb og nadver. For man ønsker at sætte fokus på, hvor der med afsæt i en bestræbelse på fortsat at være en kirke for hele folket kan finde fornyelse sted, og hvor man modsat må holde fast i traditionen for at sikre, at den evangelisk-lutherske forkyndelse også i fremtiden er central for de kirkelige handlinger.
Foruden et væld af kirkegængere, præster og menighedsrådsfolk fra hele landet var der da også flere biskopper samt repræsentanter fra en lang række kirkelige organisationer at finde i teltet, da den store debat gik i gang.
Forinden havde et panel på skift bidraget med oplæg, der skulle kvalificere samtalen. En af dem var sognepræst i Himmelev Sogn Marianne Juel Maagaard. I hendes sogn har man udøvet ”liturgisk selvtægt” og efter flere års drøftelser i menigheden lavet et fornyet nadverritual, som i en forsøgsperiode er blevet tilladt af den lokale biskop.
”Vi oplevede, at gudstjenesten er homogen helt indtil nadveren, hvor de faste kirkegængere går til nadver, og alle dåbsgæsterne bliver siddende. Så i stedet for at være et samlende fælleskabssakramente, trækker nadveren et jerntæppe ned midt igennem menigheden og bliver en markør for, om man er ’rigtig kristen’, om man er ’rigtig med i klubben’, eller om man er med som gæst,” sagde hun.
”Alt det der hosianna – kan vi ikke blive fri for det?”, havde en kirkegænger sagt i løbet af processen.
”Vi synes, vi skylder vores menighed at bruge et sprog, som er inkluderende og ikke ekskluderende. Og det sprog, der anvendes i nadverritualet, er ekskluderende for langt de fleste i menigheden. Det synes vi ikke vi kan være bekendt,” sagde Marianne Juel Maagaard som bevæggrund for, at man i Himmelev derfor har fornyet sproget i dele af nadverritualet.
Et af de spørgsmål, der efterfølgende lød fra salen, gik netop på, hvordan man kan sørge for, at nadveren bliver et måltid i fællesskab for hele menigheden og ikke kun for de faste kirkegængere. Et svar herpå kom fra panelist Birgitte Graakjær Hjort, der foruden af være leder af Folkekirkens Udviklings- og Videnscenters Aarhus-afdeling også har siddet i et af de to fagudvalg.
”Den i det her lokale, der har svaret på det med fællesskabet, bedes skrive en meget tyk bog om det. Det er et af de spørgsmål, der presser sig allermest på, når det gælder nadveren,” sagde hun.
Det var dog ikke alle i teltet, der så et stort behov for en gennemgribende fornyelse af eksempelvis nadveren.
”En deltager her ved bordet sagde: ’Behold dog de gamle kendte ord, som vi kan møde overalt i verden: Opløft jeres hjerte til Herren. Hosianna. Ihukommelse. Behold dog de gode, gamle, kendte ord’,” sagde en af de fremmødte.
Man skal heller ikke gå for langt i fornyelsens navn for at imødekomme de danskere, der kun kommer i kirken, når de for eksempel deltager i en dåb, lød en pointe fra en anden deltager ved Folkekirkemødet.
”Man kan ikke forlange at forstå det hele, fordi man tilfældigvis kommer til en barnedåb. Uanset hvor godt, vi forklarer os i kirken, bliver man nødt til at komme igen for at forstå det.”
Ved sin afrunding af formiddagens gudstjenestedebat sagde moderator Ivar Brændgaard:
”Nu er det jeres opgave at gå ud alle de steder, I hører hjemme, og sørge for, at debatten fortsætter.”
Uden for teltet kunne de fremmødte som de første få fingrene i de rapporter, som netop var udkommet. Og dokumenterne gik rent faktisk som varmt brød.
”Vil du række mig en om dåb”, lød det fra en kvinde, mens en mand med latter i stemmen udbrød:
”Det er eksamensstof, det her. Hvis du ikke kan det, bliver du smidt ud af folkekirken.”