Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
At jeg skiftede et fuldt karriere- og arbejdsliv ud med livet som studerende. Det er en stor omvæltning at have levet i den karrieremæssige overhalingsbane og pludselig stå som studerende på en årgang af overvejende yngre teologistuderende. Men efter nogle år kan jeg sige i dag, at det var det helt rigtige valg. Det er ret fantastisk at kunne sige nogenlunde midtvejs i sit liv, at man ikke ville have været foruden noget af det, man har beskæftiget sig med. Jeg har fået lagt virkelig mange meget forskellige ting i min rygsæk.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Da jeg mødte min hustru i 2005, og vi stiftede familie og fik vores søn. Det er de lykkeligste år af mit liv. Og så er der den tid, hvor jeg er nu. Det at være studerende med alt det, et studieliv giver, er noget, som jeg sætter meget stor pris på. Jeg møder enormt mange nye mennesker, der har den samme faglige og teologiske interesse som mig. Det er blevet ret tydeligt for mig, at jeg livet igennem har været optaget af mennesker og eksistentielle spørgsmål, og i en eller anden grad måske allerede har fungeret som sjælesørger, fordi menneskelivet på godt og ondt interesserer mig så meget.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Det er tabet af min hustru. Jeg var selv lige blevet 40 år, og min søn Mads var blevet fire. Vi skulle selvfølgelig have nået meget mere sammen. Men sådan blev det ikke. Alligevel føler jeg mig taknemmelig over det liv, jeg har fået. Det er ikke et tab, man kommer sig over, men et, man skal lære at leve med.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få det arbejdsliv, du gerne ville have?
Utilsigtet er det skiftet fra at have haft en erhvervskarriere til at blive teologistuderende, fordi man i sit studieliv trods alt har stor fleksibilitet. Det var heldigt, da jeg på tidspunktet for mit skifte næsten lige var blevet eneforsøger til en dengang lille dreng. Det har ubetinget været et privilegium at kunne give ham en barndom og en opvækst, hvor jeg har været meget tilstedeværende, samtidig med at jeg kunne arbejde mig ind i det teologiske univers.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område?
Mit råd er, at man skal huske at følge sit hjerte og gribe de muligheder, som livet giver en. På vej ud som præst er det min overbevisning, at præsteembedet virkelig er et mulighedsembede, hvor man får lov til at få et givende og indholdsrigt liv, fordi man beskæftiger sig med det kristne budskab og nogle af livets store spørgsmål.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Det var, da jeg blev afskediget fra det job, jeg havde, og i stedet for at fortsætte ud ad samme spor og finde et nyt direktørjob gav mig selv lov til at prøve at se, om det teologiske frø, som den præst, der konfirmerede mig, dengang sagde lå i mig, skulle visne hen, eller om det skulle spire. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg turde springe.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Det gør jeg i mit lyse sind og min humoristiske sans. Dem har jeg fra mine forældre. Fra min mor har jeg heldigvis også arvet tålmodighedens gave. Hun har virkelig en engels tålmodighed, og den har jeg fået med mig. De rammer, jeg prøver at give min søn, som er en kærlig, tryg og omsorgsfuld opvækst, kommer også fra mine forældre.
Hvad tror du på?
Jeg tror på den treenige Gud med al den kraft og styrke, der ligger i det. Jeg tror, at troen viser sin styrke i modgang og er med til at retlede os i medgang. Særligt i en tid, hvor mange føler sig skrøbelige eller utilstrækkelige, er budskabet om, at Gud elsker os på trods, et kolossalt stærkt og evigt kærlighedsbudskab.
Beskriv en scene fra din barndom
Det er de sorgløse sommerferier i vores familiesommerhus på Mols, som jeg kan huske bedst. Duften af saltvand, planten Jomfru Marias sengehalm og varmen i en tid, hvor alting for så vidt var enkelt, men måske netop derfor også enormt trygt og kærligt. Så husker jeg også, når jeg kom hjem fra skole, og min søster og jeg fik læst højt af vores mor. Det var med til at pirre min nysgerrighed, som har været en drivkraft for mig lige siden.