EU bevarer fokus på trosfrihed

Efter voksende pres fra både kirkeligt og politisk hold opgiver EU-Kommissionen at nedlægge posten som EU’s særlige udsending for religionsfrihed

EU-kommissionen og formanden Ursula von der Leyen har besluttet at forny stillingen som særlig udsending for promoveringen af religions- og trosfrihed uden for EU.
EU-kommissionen og formanden Ursula von der Leyen har besluttet at forny stillingen som særlig udsending for promoveringen af religions- og trosfrihed uden for EU. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

I flere måneder har EU-Kommissionen signaleret, at EU’s udenrigspolitik ikke længere skulle have et særligt fokus på religionsfrihed. I stedet skulle religionsfrihed lægges ind under den særlige repræsentant for menneskerettigheder, og posten som særlig EU-udsending for tros- og religionsfrihed skulle nedlægges efter at have været ledig siden november.

Men nu har EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, uventet meddelt, at posten bevares.

”Vi besluttede i dag, sammen med Ursula von der Leyen, at forny stillingen som særlig udsending for promoveringen af religions- og trosfrihed uden for EU. Den forestående udpegelse (af en ny udsending, red.) viser, at vi er fast besluttet på at sikre, at alle religioner og trosretninger respekteres over hele verden,” skrev Margaritis Schi-nas i onsdags på Twitter.

Beslutningen om at udpege en efterfølger til Slovakiets tidligere transportminister Jan Figel, der har bestridt posten siden 2016, kom netop, som en række europæiske regeringer, deriblandt Danmark, var på nippet til at sende et brev til EU’s udenrigschef, Josep Borrell, for at bede om at bevare posten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreløbig 14 regeringer havde underskrevet brevet, og EU-Kommissionen vidste, at det var på vej.

”Jeg er glad for, at EU-Kommissionen har valgt at lytte, når Danmark sammen med mange andre medlemslande har opfordret til en genudnævnelse af en fælles EUudsending for religions- og trosfrihed. I en tid, hvor menneskerettighederne er under pres i mange af verdens lande, er det helt afgørende, at vi med fælles europæisk stemme forsvarer religions- og trosfriheden. EU skal gå forrest i at sikre denne glemte menneskerettighed,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Dermed afsluttes en styrkeprøve mellem EU-Kommissionen og de kirkelige organisationer, som har haft held til at mobilisere politikere og regeringer til at forsvare religionsfrihed over for EU-Kommis-sionen, der skiftevis signalerede, at posten var nedlagt, og at beslutningen endnu ikke var truffet.

De uklare meldinger tyder på intern uenighed i EU-Kommissionen og en værdikamp om religionsfriheden, mener Louis-Léon Christians, professor med speciale i EU-spørgsmål ved det katolske universitet i Leuven i Belgien.

”Sagen illustrerer den strid om religionens legitimitet, som vi så i modstanden mod at skrive Europas kristne rødder ind i den europæiske forfatningstraktat i 2005, men også i modstanden mod Lissabon-traktatens paragraf 17 om EU’s dialog med trossamfund og mod den europæiske udenrigstjenestes retningslinjer for religionsfrihed. Det er et utroligt følsomt spørgsmål i EU-institutionerne, og vi oplever en voksende tendens til at afvise religionsfrihedens særlige karakter og opløse den i forsvaret for andre frihedsrettigheder som forsamlings- og ytringsfrihed,” siger professoren.

Jan Figels modstandere mistænkte ham desuden fra starten for at fokusere udelukkende på kristenforfølgelser og ikke på religionsfrihed for andre. Arie de Pater, der leder Bruxelles-afdelingen i Europas Evangelikale Alliance, peger på, at meddelelsen om den nye stilling blev givet af daværende formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker under en audiens med paven.

”Det skabte det indtryk, at man kun ville fokusere på kristenforfølgelser, og det kan sekularister have et problem med. Figel forsvarede rent faktisk trosfrihed for alle, men dette billede har klæbet til ham,” siger Arie de Pater.

Arie de Pater peger på, at bevarelsen af den særlige udsending ikke i sig selv er nok. Jan Figels post var tidsbegrænset og skulle bekræftes hvert år. De økonomiske midler var begrænsede, men overordnet finder han udviklingen positiv.

Det samme siger general-sekretær i Konferencen af Europæiske Kirker Jørgen Skov Sørensen.

”Vi glæder os over, at stillingen er bevaret. Men vi vil gerne se, at religionsfrihed nu styrkes i hele det udenrigspolitiske arbejde og ikke begrænses til en satellit i udkanten. Og det ville også være naturligt, at stillingen ikke fremover skal fornys hvert år, men får den nødvendige stabilitet og arbejdsro,” siger Jørgen Skov Sørensen.