Må Jehovas Vidner notere og gemme oplysninger om de mennesker, de besøger, når de går fra dør til dør og missionerer?
Den finske forvaltningsdomstol var i tvivl. Derfor gik den til EU-Domstolen for at få en afgørelse, og i går faldt der dom i sagen. Afgørelsen var klar:
”Retten konkluderer, at EU-lovgivningen om beskyttelse af personlige data indebærer, at et trossamfund sammen med de medlemmer, der tager del i forkyndelsen, er ansvarlige for behandlingen af persondata, som medlemmerne har indsamlet ved dør til dør-forkyndelse.”
Jehovas Vidner skal altså leve op til de skærpede retningslinjer, som blev indført med den nye persondataforordning i maj. Gør de ikke det, kan det blive dyrt. Overtrædelser af persondatalovgivningen straffes nemlig med bøder på helt op til 20 millioner euro (149 millioner kroner), eller hvad der maksimalt svarer til fire procent af trossamfundets årlige omsætning.
Hvorvidt det kommer så vidt, er nu op til de finske myndigheder at afgøre. For EU-Domstolens afgørelse er egentlig bare en forklaring på, hvordan man skal tolke persondataforordningen i det her spørgsmål. Det siger lektor i international ret på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
”Nu har den myndighed, der skal træffe afgørelsen, fået EU’s autoriserede holdning til spørgsmålet. Ud fra den kan der afsiges dom. I teorien kan man gå imod EU-domstolen, men det sker yderst sjældent,” forklarer lektoren, og uddyber:
”Derudover betyder en sådan dom, at hvis en lignende sag opstod i et andet land, kan man finde den frem og sige: ’EU-Domstolen har sagt, at forordningen også gælder for Jehovas Vidner.’ Dermed kan man sikre sig, at EU-lovgivningen er ensartet.”
Hos Jehovas Vidner i Danmark venter man på, at den fulde dom bliver oversat til engelsk. Herefter vil man nærlæse den for at se, om der er noget i den danske praksis, som skal ændres. Talsmand for Jehovas Vidner i Skandinavien Dag-Erik Kristoffersen er dog ikke umiddelbart bekymret.
Han forklarer, at Jehovas Vidner i Danmark i mange år har haft klare retningslinjer for, hvordan notattagningen kan ske i overensstemmelse med datalovgivningen. Her lyder det blandt andet, at man ikke må nedskrive personfølsomme oplysninger om ”racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold”. Til gengæld må man gerne notere, hvad man selv har sagt, hvilke skriftsteder man har brugt, eller om man har lovet at komme tilbage med en bestemt publikation.
”Vi ønsker, at alle skal modtage Bibelens glædelige budskab. Når vi går fra hus til hus, noterer vi, hvis der er nogen hjemme. Eller måske noterer vi, at der er nogen, som har vist interesse. Og så skriver vi ned, hvilken publikation de har fået, eller at vi har lovet at kommet tilbage med en. Notaterne har altså det formål at sikre, at alle bliver kontaktet,” forklarer talsmanden. Derudover understreger han, at notaterne aldrig bliver delt. For når man som Jehovas Vidne bliver tildelt et bestemt område at forkynde i, bliver man der, indtil man har talt med alle.
I Danmark er det Datatilsynet, der står for at vurdere, om persondataloven bliver overholdt. De afventer også en engelsk oversættelse af EU-dommen. Herefter vil tilsynet tage stilling til, hvorvidt dommen kan have konsekvenser for den danske afdeling af trossamfundet.