Mere end 100 indberetninger om forholdene for religionsfriheden ude i verden ligger lige nu i EU's nye udenrigstjeneste.
De er hjemsendt fra tjenestens kontorer uden for EU's grænser, der er blevet sat til at analysere situationen på stedet for at klæde EU's udenrigsleder på til at tackle det øgede politiske pres fra både Europa-Parlamentet, flere EU-lande og civilsamfundet om et stærkere EU-engagement mod overgreb på religiøse minoriteter.
"Vi ser nu fra udenrigstjenesten på, hvilke yderligere EU-tiltag vi kan iværksætte for at styrke religionsfriheden," sagde Charles-Michel Geurts fra tjenestens menneskerettighedskontor ved en høring om emnet i Europa-Parlamentet i torsdags.
Han vil ikke foregribe, hvad der kommer ud af analysearbejdet. Men han siger, at udenrigschef Catherine Ashton måske allerede til juli, men senest efter sommerferien, vil kunne præsentere nye tiltag for EU's Ministerråd.
I Parlamentet slog EU's folkevalgte allerede i januar til lyd for, at der skulle udarbejdes en liste med konkrete sanktionsmuligheder over for lande, der bevidst så gennem fingre med overgreb mod deres religiøse mindretal. Men her frygter man, at Ashtons svar bliver noget mindre vidtgående.
"Jeg har stadig til gode at se ét eneste eksempel på en handelsaftale eller samarbejdsaftale med et tredjeland, hvor respekten for religiøse rettigheder har spillet en hovedrolle for, hvorvidt vi førte den ud i livet," siger Charles Tannock, der er britisk konservativ parlamentariker.
Men Charles-Michel Geurts understreger, at udenrigstjenesten har været i kontakt om religionsfrihed til Det Palæstinensiske Selvstyre, Marokko og Israel i de seneste måneder
Imidlertid afviser han, at der vil blive oprettet en særlig enhed eller ansvarlig inden for udenrigstjenesten, der specifikt vil tage sig af religiøse forfølgelser, sådan som flere kirkelige organisationer og Europa-Parlamentet ellers har ønsket sig. Han begrunder det med, at det allerede dækkes inden for den eksisterende menneskerettighedsenhed.
"Diskrimination på grundlag af religion er ofte tæt forbundet med andre faktorer som etniske og sociale forskelle og mangel på borgerrettigheder og politiske rettigheder," siger han.
Men den udmelding vækker utilfredshed hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der har forsøgt at slå til lyd for en sådan stilling.
"Det er meget skuffende. Jeg er bange for, at det kommer til at drukne i de 117 andre ting, som udenrigstjenesten skal tage sig af," siger formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Hanna Broadbridge.