Prøv avisen

EU indsamler religiøs kulturarv

Europæisk kulturarv kan både være Jellingstenen som vist på billedet, belgisk øl og gotisk arkitektur. De enkelte lande bestemmer – og bruger det i deres bestræbelser på at skabe national identitet. Foto: Palle Hedemann/ ritzau scanpix

Et af de første initiativer i det europæiske kulturarvsår er blevet søsat med en ”skattekiste”, der skal gennemtrawle Europa og indsamle kendte og mindre kendte menneskers oplevelser med kirker, kirkekunst eller musik

Det europæiske kulturarvsår er skudt i gang, og kirker og kirkekunst er kommet hurtigt fra start med en ”skattekiste”, der ligesom en olympisk flamme skal rejse gennem Europa i de kommende måneder. Næste stop i februar er den tyske by Aschaffenburg.

Undervejs skal ”skattekisten” indsamle beretninger fra kendte og mindre kendte europæere om den kirkebygning, det religiøse kunstværk eller de salmer og den kirkemusik, som har mærket deres liv og efterladt et uudsletteligt minde. Uanset om det er komponisten Johann Sebastian Bach, kunstneren Michelangelo eller en anonym landsbykirke.

”I hvert af de europæiske lande vil vi bede politikere, videnskabsfolk, kunstnere, men også almindelige mennesker fortælle en historie, som kan være et personligt vidnesbyrd om, hvorfor den religiøse kulturarv skal bevares for eftertiden,” sagde generalsekretær for det europæiske netværk for religiøse kulturarvsorganisationer, Future for Religious Heritage, Lilian Grootswagers, da ”skattekisten” i sidste uge blev sendt ud på sin europæiske færd.

Det skete i landsbykirken i Huizum i Holland lige uden for byen Leeuwarden, som er europæisk kulturhovedstad 2018. Her blev de fire første fortællinger lagt i ”skattekisten” af blandt andre Johannes Kramer, kulturminister for den hollandske provins Friesland.

Future for Religious Heritage, FRH, som står bag dette ”fakkelinitiativ”, som det kaldes med henvisning til den olympiske fakkel, håber, at mindst 60 beretninger vil blive samlet i skattekisten på den europæiske færd. De vil derefter blive afleveret til den europæiske kulturkommissær, Tibor Navracsics, når skattekistens rejse slutter i Paris i oktober.

”For eksempel vil alle de europæiske kulturministre blive bedt om at fortælle en personlig historie. Men vi vil også vise, at den religiøse kulturarv er vigtig for helt almindelige mennesker. En af de første fire fortællinger er således fra en kristen syrisk flygtning i Holland, der fortæller, hvorfor Europa efter hans mening skal huske at holde fast i sin religiøse kulturarv. De mange vidnesbyrd skal overbevise politikerne om, at de skal afsætte midler til og prioritere bevarelsen af Europas religiøse bygninger og øvrige kulturarv,” siger Milko Hadzhigenov, kommunikationsansvarlig for FRH og ”Fakkelinitiativet”.

En meningsmåling bestilt af FRH viser, at fire ud af fem europæere mener, at den religiøse kulturarv er vigtig for det europæiske fællesskab på tværs af religiøse og kulturelle skel. Det var også budskabet fra den frisiske kulturminister, Johannes Kramer, da han lagde sit eget bidrag i skattekisten.

”Den religiøse kulturarv tilhører os alle, både dem, der tror, og dem, der ikke tror,” sagde han.

Næste stop bliver Tyskland, hvor skattekisten i februar vil gøre holdt i Aschaffenburg, når 10-året for Den Europæiske Landskabskonvention – et andet udtryk for kulturarven – markeres af de europæiske landskabsarkitekter og organisationen Euroscape.