EU sylter særlig udsending for trosfrihed

Otte måneder efter udløbet af Jan Figels mandat har EU-Kommissionen endnu ikke udpeget hans efterfølger på posten som EU’s særlige udsending for tros- og religionsfrihed. EU sender uklare signaler om forsvaret for religionsfrihed, mener kritikere

Da EU-Kommissionen i 2016 udpegede den tidligere slovakiske udenrigsminister Jan Figel til at sætte tros- og religionsfrihed i fokus i EU’s udenrigspolitik, så mange det som et klart fremskridt. EU satte handling bag løfterne om at forsvare religionsfriheden i verden.

Men Jan Figels mandat som EU’s særlige udsending for tros- og religionsfrihed udløb den 1. december. Og næsten otte måneder senere har den nye EU-Kommission endnu ikke fundet en efterfølger. Det vækker bekymring for, at EU ønsker at nedprioritere forsvaret for religionsfriheden i verden.

”Vi ved ikke, om EU-Kommissionen har besluttet helt at nedlægge stillingen, eller om man i stedet overvejer at finde andre måder at forsvare religionsfriheden på,” siger Adina Portaru, juridisk rådgiver ved Bruxelles-afdelingen hos organisationen ADF International, der forsvarer trosfriheden i verden.

Posten hører under kommissær for internationale partnerskaber Jutta Urpilainen. I et svar til Kristeligt Dagblad bekræfter EU-Kommissionen, at der ”dags dato ikke er truffet nogen beslutning om, hvorvidt dette mandat skal fornys eller ej”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Beslutningen vil blandt andet afhænge af, hvilke af de forskellige muligheder som er mest effektive i beskyttelsen af trosfriheden inden for EU’s generelle handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati,” skriver EU-Kommissionen.

Med den særlige udsending satte den forrige Kommission et specifikt fokus på religionsfriheden i EU’s udenrigspolitik. En nedlæggelse kan være et signal om, at den nye Kommission ikke ønsker at bevare dette særlige fokus. Og det vil være et tilbageskridt, mener Maarten Dees, leder af den internationale organisation Åbne Døre i Holland, der overvåger overgreb på kristne.

”Jan Figels stilling var så værdifuld, for når EU forsvarer menneskerettighederne over for udenlandske regeringer, skal det være helt klart, at dette forsvar også gælder religions- og trosfrihed, og det var lige præcis det, Figel arbejdede med,” siger Maarten Dees.

Jan Figels indsats var for eksempel medvirkende til at skaffe Asia Bibi udrejsetilladelse fra Pakistan, da den kristne kvinde blev frikendt for blasfemi efter ti år i en dødscelle.

De nævnte organisationer opfordrer derfor EU-Kommissionen til at bevare den særlige udsending, og det samme gør Europa-Parlamentets særlige arbejdsgruppe for religionsfrihed. Gruppen har skrevet til kommissionsformand Ursula von der Leyen og ”på det stærkeste” bedt hende finde en løsning snarest.

Den ene af gruppens to formænd, Peter van Dalen fra det hollandske parti Kristen Union, peger netop på risikoen for en politisk nedprioritering af religionsfrihed.

”Når EU udpeger en særlig udsending for religions- og trosfrihed, er det et politisk signal om, at EU tager dette meget alvorligt. Når man kun taler bredt om menneskerettigheder, er hensynet til religionsfrihed ikke rigtig med i billedet. Vi ønsker, at det skal være klart, at EU tager religionsfriheden alvorligt,” siger Peter van Dalen.

Han udtrykker håb om, at Kommissionen vil ende med at bevare den særlige udsending. Men vankelmodigheden betyder, at EU spilder kostbar tid, samtidig med at flere og flere mennesker lever i lande med restriktioner i religionsfriheden, advarer Adina Portaru fra ADF International i Bruxelles.

”Der var generelt stor tilfredshed med Jan Figels arbejde, men der var også ønsker om at styrke stillingen, som både var underfinansieret og begrænset til et år ad gangen. I stedet for at diskutere en styrkelse taler vi nu om, hvorvidt stillingen i det hele taget eksisterer,” beklager Adina Portaru.

Kilde: EU-Kommissionen.