Egentlig er det en ældgammel historie.
Romaer eller sigøjnere har altid været uønskede fremmede i Danmark og resten af Europa. Igennem hundreder af år havde Danmark sin egen sigøjnerlovgivning, der alene havde til formål at fjerne romaer fra Danmark. I 1875 kom "Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m.m.", der forbød tatere og gademusikanter at rejse rundt i landet. Tidligere havde man frit kunnet likvidere en roma, hvis man mødte én. Danmark og resten af Europas strenge kurs betød, at romaerne levede et liv, hvor de var nødt til at rejse fra sted til sted.
I dag kalder vi det ikke længere sigøjnerlovgivning, men målet er cirka det samme. Danmark og resten af Europa forsøger stadig at bekæmpe sine mellem 10 og 12 millioner romaer frem for at hjælpe dem. Det vurderer journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl, der sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, har skrevet bogen "Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa".
"Jeg undrer mig over, at man forsøger at bekæmpe sine fattige frem for fattigdommen, for enhver bør kunne se, at det ikke er holdbart. Men når man vælger at gøre det og kan gøre det, er det, fordi der er så mange fordomme omkring romaerne. De er så marginaliserede, at det rent politisk ikke koster noget."
"Politisk er det nok mere risikabelt at give dem rettigheder end at smide dem ud," tilføjer Malene Fenger-Grøndahl.
At dømme ud fra det fællespolitiske billede af Europa, ser det ud til, at hun har ret. Frankrig fløj for nylig store grupper af romaer ud af landet for at komme af med problemerne, og Italien er i gang med at lukke sine romalejre. I Danmark blev en gruppe på 23 romaer smidt ud af Amager Fælled, selvom de er EU-borgere. Også politisk bliver der gået hårdt til romaerne.
"Fornuftigt indlæg i debatten. Rigtig flot, at det er kommet på nationen," skrev Henriette Kjær, gruppeformand for De Konservative, da partifællen Nicolaj Bang offentliggjorde en romakritisk video på sin Facebookprofil:
"De har en ret god begrundelse for, hvorfor de modsat andre folkefærd godt må stjæle: Jesus skulle nemlig, da han blev korsfæstet, også have haft en nagle gennem brystet. Men den blev stjålet af en sigøjner," siger Nicolaj Bang i videoen.
Generelt står vores fordomme i kø for at blive brugt som undskyldninger for ikke at give romaerne de samme rettigheder som alle andre, mener Malene Fenger-Grøndahl.
"I Italien har regeringen argumenteret for de usle forhold i de interimistiske lejre for romaer med, at romaerne som nomader ikke er bedre vant. Det er også almindeligt at forklare diskriminerende tiltag mod romaerne med, at de er kulturelt anderledes, og hvis vi viser dem gavmildhed, vil de bare misbruge den. Den slags argumenter er helt almindelige i både Danmark og andre europæiske lande. Det er rystende, at det kan blive ved med at være legitimt at sige den slags."
Kleptomaner, tyveknægte og plattenslagere er nogle af de ord, som ofte bliver hæftet på romaerne. Selvfølgelig vil der altid være brodne kar iblandt, men primært handler romaernes situation om seriøs fattigdom, siger Malene Fenger-Grøndahl.
"Synes man, at det er attraktivt at komme til Danmark og samle flasker eller at sidde på Strøget, så afspejler det, at man kommer fra en dårligere situation med arbejdsløshed og elendige boliger. Nogle har også en gæld, og de kommer herop for at arbejde den af."
"Langt de fleste romaer er fattige mennesker. Det er veldokumenteret. Sådan set kan man undre sig over, at der ikke er flere romaer, der i desperation rejser til Danmark. Og at der ikke er mere opstand i romaghettoerne," siger Malene Fenger-Grøndahl.
Men opstand kan det ende med, hvis politikerne i Europa ikke tager affære:
"Vi taler om en så stor gruppe mennesker, som er så marginaliseret, at risikoen for, at det går helt galt på et tidspunkt i form af optøjer, er så stor, at man bliver nødt til at gøre noget. Det er trist, at vi skal derud, men romaerne er en tiggende og tikkende bombe under det europæiske samfund. Når man indser sikkerhedsrisikoen ved at have en så stor marginaliseret gruppe, vil man gøre noget."
Initiativet til at integrere de næsten 12 millioner marginaliserede europæere ligger hos majoritetssamfundene. De mange år som outsidergruppe har gjort, at romaerne har udviklet forskellige overlevelsesstrategier, som handler om at klare sig selv. Det kan anfægte den almindelige dansker, mener Malene Fenger-Grøndahl.
"Når vi ser romaer rejse til Danmark for at tjene flest muligt penge på kort tid og forlade landet igen uden i øvrigt at gøre forsøg på at integrere sig, er det jo typisk udtryk for sådan en overlevelsesstrategi. Man ønsker at skabe en fremtid for sine børn uden at gøre sig afhængig. Det konfronterer os med, at der er nogle mennesker, som ikke umiddelbart ønsker at være en del af det samfund, som vi andre har bygget op, og det provokerer os. Vi mangler at forstå, at der er en ret stor grad af er-faringsbaseret fornuft i at opføre sig, som de gør."
"For os er det en sandhed, at det er godt at gå i skole. Og det er det jo også, hvis man kan klare sig inden for rammerne af samfundet. Men for mange romaer har skolen faktisk stået som majoritetssamfundets redskab til at assimilere børnene eller fjerne dem fra forældrene," siger Malene Fenger-Grøndahl.
Ifølge hende bliver det ofte misforstået derhen, at romaerne ikke har nogen tradition for uddannelse.
"Men de har faktisk en stærk tradition for mesterlære inden for slægten. Udfordringen bliver at flytte den tradition for uddannelse over i skolesystemet. Det vil tage tid, og det vil kræve, at romaerne får nogle erfaringer af, at skolen respekterer dem som minoritet."
Efter Berlinmurens fald i 1989, og efter at en række østeuropæiske lande er blevet en del af EU, er romaproblematikken kun vokset. Før indlemmelsen af de nye medlemslande i Østeuropa havde de gamle EU-lande travlt med at diktere, hvordan de kommende medlemmer skulle integrere romaerne. Nu har de gamle medlemslande præcis samme problemer. Men det er dem, der må tage teten, mener Malene Fenger-Grøndahl:
"Historisk er romaerne blevet mødt med mistillid, når de forsøger at lade sig integrere. Ofte fører deres forsøg på at samarbejde til yderlige diskrimination og undertrykkelse. Derfor er det både en forpligtelse, men også det mest realistiske, hvis det er os som majoritetssamfund, der tager de første mange skridt."
