Prøv avisen
Interview

Berømt politolog: Europa må vælge mellem kristendom og kristen kultur

Olivier Roy er kendt for sine mange bøger om islam. Hans seneste bog handler om Europas kristne identitet. – Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Europæerne vil have en kristen flertalskultur, selvom de troende er et mindretal. Derved ødelægger vi både kulturen og kristendommen, skriver den franske politolog og islamspecialist Olivier Roy i ny bog

Olivier Roy er især kendt for sine skarpe analyser af islam og den muslimske verden. Han har skrevet om både Iran og Afghanistan og forsket i den muslimske fundamentalisme, globale jihadistiske netværk og islam i de franske ghettoer.

Men i den franske politologs seneste bog, som netop er udkommet på dansk, er det Europas kultur, han tager temperaturen på. Europas kristne kultur, nærmere betegnet. Og spørgsmålet, han stiller allerede i titlen, er enkelt: Er Europa kristent?

I bogens indledning uddyber han problemstillingen ved at henvise til den debat, der rejste sig, da der i 2004 skulle formuleres et udkast til EU’s forfatningstraktat. Dengang var der især fra katolsk side et krav om, at forfatningen skulle nævne ”Europas kristne rødder”.

”Når man taler om ’rødder’, skyldes det, at man tøver med rent ud at sige, at ’Europa er kristent’,” skriver han.

Olivier Roy forklarer over for Kristeligt Dagblad, at han egentlig altid har beskæftiget sig med kristendommmen, selvom det primært er islam, der er synligt i hans forfatterskab.

”I mit arbejde med den muslimske verden har jeg blandt andet beskæftiget mig med spørgsmålet om, hvorvidt islam er foreneligt med Europas værdier. Men hvad er det mere præcist, vi stiller over for islam? Hvilke værdier taler vi om, oplysningstidens eller kirkens? Og hvilke konsekvenser drager vi, når vi siger, at Europa er kris-tent?”, spørger Olivier Roy.

”Fra nogle sider hører vi, at Europas værdier indebærer at acceptere blasfemi, feminisme, kønsligestilling og homoseksualitet. Hvabehar? Skulle det nu være kristne værdier? Det er jo ikke det, den katolske kirke eller de evangelikale kirker siger,” påpeger Olivier Roy.

Da han skrev sin bog, stod Notre Dame stadig i fuldt ornat på Cité-øen i Paris. Men mens vi taler, er sikkerhedsfolkene ved at lægge pressenning hen over den brændte katedral. Branden, der hærgede den 850 år gamle gotiske kirke, greb europæerne i hjertekulen. Det var Europas fælles kristne kulturarv, der brændte. Sjældent har Europas kristne rødder været så håndgribelige.

Eller har de? Olivier Roy bestrider ikke, at kristendommen har formet Europa. Vores juridiske system, vores universiteter og intellektuelle arv, alt udspringer af kristendommen, og det moderne Europa svarer stort set til det geografiske område, der var kristent i 1000-tallet. Men han bestrider, at det i sig selv er nok til at hævde, at det sekulariserede Europa i dag er kristent. Og det er ikke oplysningstiden, der markerer dette brud, understreger han.

”Fra 1800-tallet og frem var det stadig den kristne moral, der var samfundsbærende, selvom oplysningstidens værdier og en verdslig etik erstattede den kristne tro som samfundsmoralens sokkel. Familien, seksualmoralen, alt var baseret på kirkens lære, og loven blev garant for denne samfundsmoral, for eksempel med homoseksualitet, som blev en lovovertrædelse,” siger han.

”Bruddet kom i 1960’erne med en antropologisk revolution baseret på den individuelle stræben efter tilfredsstillelse af individuelle behov. Fra dette øjeblik var der ikke længere sammenfald mellem kirkens værdier og det europæiske samfunds værdier, og det kom til udtryk i spørgsmål som abort, dødshjælp og kunstig befrugtning,” forklarer Olivier Roy.

Tro nu ikke, at den franske forfatter er fortaler for en kirkelig og religiøs oprustning, der skal give kirken den tabte indflydelse tilbage og fylde bænkerækkerne i kirkerne med nye troende kirkegængere. Sekulariseringen er kommet for at blive, mener han. Men han er lige så skeptisk over for en kulturel oprustning, der hylder Europas kristne arv uden at tage kris-tendommen alvorligt.

”De fleste af dem, der hylder Europas kristne kultur, hylder i virkeligheden en slags nostalgi, der gør kris-tendommen til en folklore. Det er stærkt problematisk at føre Europas kristne kultur frem som en identitet, hvis denne identitet er tømt for kristen åndelighed. Dermed fremmer man sekulariseringen. Det er netop det, den nationalistiske bølge gør, når den hylder den europæiske kristne identitet. Nationalis-terne vil ikke gøre folk troende, de vil have dem til at kæmpe en kulturkamp mod islam. De vil forsvare stenene, ikke den levende tro. Det er den store misforståelse, der hersker i Europa,” siger Olivier Roy.

”Vil europæerne have en slags sekulariseret religion, som det store flertal kan være enig i, og hvor man hylder symbolerne, kirkebygningerne og julegudstjenesten – eller vil man have kristendom? Vi kan ikke få begge dele,” mener Olivier Roy, der selv er protestant.

Dette dilemma gælder ikke kun det katolske Europa, men i mindst lige så høj grad det protestantiske Nordeuropa, hvor de lutherske kirker har gennemført det, han kalder for en ”selvsekularisering”. Den danske ”nationalprotestantisme”, som han siger, rummer hele denne spænding om kristendommen som flertalskultur eller tro, mener han.

”At 75 procent af danskerne tilhører folkekirken, er jo ikke udtryk for, at den danske befolkning er troende. Det er en identitetsmarkør. Dette forstærkes af den danske folkekirke, som ikke står fast på kristne værdier. Hvis det verdslige samfund siger, at homoseksuelle skal kunne gifte sig, så vier den danske folkekirke dem. Det gør den katolske kirke ikke. Det er måske prisen for at være en folkekirke med 75 procent af befolkningen som medlemmer,” siger han.

Og dermed er den danske protestantisme ifølge Olivier Roy også en sekulariseringsmaskine.

”Det kan ligne en sejr at være en kirke, der har 75 procent af befolkningen som medlemmer. Men er det nu også det?”, spørger han.

”Man kan ikke både sige, at man er flertallet, og så sige at man er kristen. De troende kristne må erkende, at de er et mindretal, ellers gør de kristendommen til tom folklore. Vi lever i skyggen af den kristne arv. Den skygge er nostalgien efter det, der var. Men det er ikke en åndelighed. Derfor er det problematisk at føre Europas kristne kultur frem som en identitet, hvis denne kultur er tømt for kristen åndelighed. Hvis det, der er tilbage, er kirkebygningerne, som vi så det med Notre Dame,” siger den franske forsker.

Han advarer mod at tro, at spørgsmålet om Europas kulturelle identitet ville være løst, hvis bare islam forsvandt ud af billedet. Det, der truer Europas kristne identitet, kommer indefra, fra de selvmodsigelser, vi har oparbejdet om kultur, kris-tendom og identitet.

”Vi skal starte med at definere, hvad vi er, og hvem vi er. Og her må vi erkende, at det ved vi ikke. Vi kan ikke udlede en form for europæisk essens. Vi ved ikke, hvem vi er,” siger Olivier Roy.

Er Europa Kristent? Af Olivier Roy. 195 sider. 250 kroner. Er udkommet i april 2019. Forlaget Vandkunsten.