Kamel Daoud lægger ikke fingrene imellem. Hverken når han kritiserer islam for at være ”feminofobisk”, eller når han pirrer til europæernes frygt for migranter. Den 47-årige algeriske forfatter og journalist blev især kendt i Europa, da han i februar 2016 reagerede på de overgreb på hundredvis af kvinder, som havde fundet sted i Köln nytårsnat.
”Kvinder (i islam, red.) fornægtes, forkastes, dræbes, tilsløres, spærres inde eller besiddes. Sex er den største fortrængning i Allahs verden, hvilket har ført til porno-islamismen med løfter om et paradis, der snarere er et bordel end en belønning for den troende,” skrev Kamel Daoud i et langt og besk indlæg med titlen ”Den seksuelle forarmelse i islam”, som blev offentliggjort i det amerikanske dagblad The New York Times og siden i den franske avis Le Monde.
Indlægget udløste en bitter krig mellem dem, der beskyldte Kamel Daoud for at mobilisere de mest primitive fordomme om mulismer, og dem, der støttede ham. Han har ikke fortrudt et eneste ord i sin eksplosive test.
”Jeg ville skrive nøjagtig det samme i dag,” siger forfatteren, som i dag og i morgen er i København og blandt andet vil være gæst på Det Kongelige Biblioteks Internationale Forfatterscene.
Men han har ikke desto mindre en fornemmelse af, at polemikken meget hurtigt blev en kamp mellem to fløje i den europæiske flygtningedebat, der plukkede de ord i hans tekst, de hver især mente at kunne benytte som skyts mod modparten.
”Jeg har indtryk af, at alle parter kun læste halvdelen af mit indlæg. Mit budskab er helt klart, at Europa ikke skal være naiv. De flygtninge, man tager imod, kommer nødvendigvis med deres kultur. Og der er desværre en del, som søger til Vesten netop på grund af Vestens frihedsidealer, men som nægter at give deres kone og døtre adgang til den frihed. Her skal Europa stå fast og for alt i verden ikke give køb på sine love.
”Men der er også et hysteri mod flygtninge i Europa. Da jeg var i Polen for at præsentere en roman, blev jeg hele tiden udspurgt om migranter, flygtninge og islam. Men der var jo ikke nogen. Jeg var den eneste mørklødede mand i byen. Hvis man lukker døren for de flygtninge, der søger mod Europa, så skal man være parat til at skyde på dem gennem vinduerne. Og så må europæerne gøre op med sig selv, om de har lyst til at sole sig på stranden i Sydeuropa, mens mennesker drukner i Middelhavet. Men det er ikke op til mig at moralisere over for Vesten. Det er jeres eget samvittigsspørgsmål,” siger Kamel Daoud.
Han er som nordafrikansk forfatter og skribent konstant under pres fra to sider, fortæller Kamel Daoud, som allerede i 2013 blev genstand for mordtrusler og en fatwa fra en radikal algerisk imam.
”Islamisterne kalder mig forræder, fordi jeg kritiserer islam, og i Europa beskylder man mig for at være islamofobiens nyttige idiot. Jeg har gjort op med mig selv, at jeg vil sige sandheden. Men jeg er også blevet klar over, at den kritik, jeg kan formulere i en debat i Algeriet, får en helt anden betydning, når den offentliggøres på en højreekstremistisk hjemmeside i Tyskland,” siger Kamel Daoud.
Han besluttede efter nytårspolemikken, at han ville koncentrere sig om sit forfatterskab og deltage mindre i den offentlige debat, og han har netop offentliggjort en ny roman, ”Zabor ou les psaumes” (på dansk: Zabor eller salmerne). Men han følger stadig den franske debat på nært hold og har netop reageret på den islamdebat, som raser i Frankrig netop nu.
I et første indlæg i marts advarede 100 intellektuelle mod risikoen for et islamisk parallelsamfund. I april kaldte flere hundrede underskrivere til kamp mod den nye muslimske antisemitisme og krævede af Frankrigs muslimer, at de ophæver de vers i Koranen, der opfordrer til vold mod jøder. Siden har 30 imamer vendt sig mod både radikal islam og stigmatiseringen af den samlede muslimske befolkning. Og nu har en ny gruppe insisteret på, at muslimerne langtfra har monopol på antisemitisme.
”Antisemitisme eksisterer helt indlysende blandt muslimer, men Europa begår en fejl ved udelukkende at se det som et resultat af islam og Koranen. I det hele taget er det forkert at sætte lighedstegn mellem en befolkningsgruppe og en religion, reducere disse mennesker til den rent religiøse dimension og se bort fra alt det, som i øvrigt karakteriserer en person, nemlig kultur, historie, national oprindelse, social klasse og så videre. Det er præcis det, de islamiske fundamentalister gør i deres propaganda,” siger Kamel Daoud.
Han opfordrer Vesten til at interessere sig langt mere for det, der for eksempel sker i Tunesien, hvor regeringen har afskaffet flere kønsdiskriminerende love og nu har foreslået at give kvinder og mænd lige arveret i modsætning til Koranens ord om, at kvinder kun arver det halve.
”Dette lille land er ved at gøre op med et religiøst krav, som har eksisteret siden det 14. århundrede. Det er ganske enkelt enestående, og det får slet ikke den opmærksomhed i Europa, som det fortjener,” siger Kamel Daoud.