Behovet for ro og fordybelse blandt studerende vokser i takt med en stadig mere hektisk verden, uanset om man er muslim, kristen eller ateist. Derfor vil det være en fejl at følge det danske politiske ønske om at afskaffe stillerum på danske gymnasier og universiteter, mener religionsforskere fra en række europæiske lande.
Den danske debat er blusset op, efter at Dansk Folkeparti forleden foreslog at forbyde rummene på offentlige uddannelsessteder med den begrundelse, at de førte til social kontrol blandt muslimer.
Selvom forslaget faldt, vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) sende en skrivelse til uddannelsesinstitutionerne, hvor de opfordres til ikke at indføre bederum.
Men politikere bør holde sig fra at forbyde eller opmuntre universiteterne til at afskaffe stillerum, mener Linda Woodhead, professor i religionssociologi ved Lancaster Universitet og en af verdens førende religions-eksperter.
”Det ville være et tilbageskridt, for disse rum udgør et åbent og inkluderende sted, hvor man kan finde ro og refleksion, bøn og fordybelse i en verden, som i høj grad har brug for disse ting. Ekstreme og ekskluderende holdninger, uanset om de er religiøse eller sekulære, bør ikke ødelægge muligheden for flertallet,” siger hun og tilføjer, at det danske politiske ønske er usædvanligt i en europæisk sammenhæng, hvis man ser bort fra den sekulære tradition i Frankrig.
”Normalt er sådanne rum åbne for alle, uanset om man tror eller ikke tror, og netop fordi de er så inkluderende, er de blevet mere almindelige på tværs af Europa, i takt med at kontinentet er blevet mere multikulturelt,” siger Linda Woodhead.
I Storbritannien har universiteterne traditionelt en stærk tilknytning til den anglikanske kirke med kapeller på campus-området, men i praksis vinder den tværreligiøse model frem.
Enkelte universiteter har valgt et fuldstændigt forbud mod bederum, mens mange, herunder den såkaldte Russell Group, der tæller 24 af Storbritanniens mest prestigefyldte universiteter, vælger at indrette bederum, som trosretningerne skal deles om.
Samme tendens gør sig gældende i Sverige, hvor man de seneste 10-15 år i større udstrækning er begyndt at indrette religionsneutrale stillerum, herunder på universiteterne i Lund, Malmø og Göteborg. Det fortæller Göran Larsson, professor i religionsvidenskab ved Göteborgs Universitet, som også advarer mod at afskaffe rummene.
”Der har været konflikter om stillerum, og nogle har oplevet, at visse troende forsøgte at overtage et rum. Men for mig at se må myndighederne på uddannelsesstederne tage hånd om det som et arbejdsmiljøspørgsmål fra sag til sag. Der findes ingen stærk debat i Sverige om at forbyde denne type åndelige rum. Det vigtigste er, at de forbliver neutrale, for alle kan have brug for et sted at gå hen, uanset om man vil bede eller blot være stille,” siger han.
Også i Tyskland og Schweiz er tendensen, at man indretter rum, som forskellige religioner kan deles om. Men kristne rum er stadig fremherskende i det sydlige Tyskland og Schweiz, påpeger Mariano Delgado, professor ved institut for religionsstudier og studier i tværreligiøs dialog ved det statslige Universitetet i Freiburg i Schweiz, som både har et velbesøgt katolsk kapel og et nyere tværreligiøst rum.
”Denne tilgang baseret på schweizisk tolerance er for mig at se langt bedre end et forbud, eftersom religions- frihed også betyder fremme og beskyttelse af religion, ikke afskaffelsen af religion i offentligheden,” siger han og tilføjer, at der bør være plads til decideret kristne bederum i lande med et kristent flertal.
”Det er en betænkelig tendens i Europa, at domstolene indimellem giver mindretal som ateister eller muslimer medhold i klager mod befolkningsflertallets kristne symboler. Beskyttelsen af mindretal bør ikke betyde, at flertallets traditionelle rettigheder skæres væk.”
Frankrig med sin strengt verdslige tradition repræsenterer et andet yderpunkt i det europæiske spektrum. Loven om adskillelse af stat og religion fra 1905 forbyder religiøse aktiviteter i offentligt regi, herunder bederum.
”Vore lokaler ligger så tæt som muligt på universitetet, men de må ikke være i universitetets bygninger,” siger en talskvinde for Espace Cardinal, der organiserer bøn, gudstjeneste og sociale aktiviteter for katolske studerende ved Sorbonne Universitet i Paris.
Spørgsmålet er, om dette forbud mod bøn også gælder, hvis det sker enkeltvis og uden at vække opsigt. Universitetet i Lille har givet en skriftlig advarsel til en kvindelig muslimsk studerende, der bad alene på toilettet bag en låst dør. Her gav en domstolsafgørelse kvinden medhold i sidste måned og skønnede, at hun havde ”sat alt i værk for at bede så diskret som muligt”.
Belgien har ikke noget specifikt forbud mod bederum, men i praksis er bederum et ukendt fænomen på offentlige uddannelsesinstitutioner. Derimod har Det Katolske Universitet i Louvain, UCL, bygget en moské på universitetsområdet for at imødekomme de muslimske studerendes behov på lige fod med de katolske.
”Der er to tendenser på europæisk plan,” konstaterer Caroline Sagesser, religionsforsker ved Observatoire des Religions et de la Laïcité, Religions- og verdslighedsobservatoriet ved Universitet Libre i Bruxelles, ULB.
”En tendens er, at islams voksende tilstedeværelse fører til øget religiøs neutralitet, hvor uddannelsesinstitutionerne frigør sig fra en kristen arv med to begrundelser: at undgå diskrimination, men også modvilje mod at tildele islam samme privilegier som kristendommen. Den anden tendens er at styrke kristendommen som kulturel identitet med tilhørende forsøg på at marginalisere islam,” konstaterer Caroline Sagesser.
Italien har ikke et decideret forbud, og katolske uddannelsessteder har bederum, men i praksis findes der ikke bederum i offentlige skoler og på universiteter.
”Der har været ganske få sager, hvor enten muslimske eller katolske studerende har ønsket bederum, men det imødekommes ikke, og spørgsmålet er marginalt,” skønner den italienske religionssociolog Massimo Introvigne.