Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Europæiske kirker plyndres for kulturarv

Et spektakulære angreb på katedralen i Oloron-Sainte-Marie er kun ét blandt en stribe tyverier af kirkekunst, som har ramt franske kirker. Men også i Danmark kender man til problemet, hvor blandt andet et Emil Nolde-maleri fra Ølstrup Kirke (billedet) nær Ringkøbing blev stjålet og senere fundet igen. Arkivfoto. Foto: Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Et kommandoangreb på en kirke i Pyrenæerne med tyveri af kirkens kulturskatte er det seneste eksempel på den plyndring af kirkerne, som sker i hele Europa. Organiserede netværk står bag tyverier af kirkekunst, der udhuler Europas kulturarv og truer den åbne kirke

Præsten og indbyggerne i den lille by Oloron-Sainte-Marie i de franske Pyrenæer er endnu ikke kommet sig over chokket efter indbruddet i byens katedral, der nærmest havde karakter af et kommandoangreb. Med en træstamme monteret som rambuk på et køretøj smadrede gerningsmændene i sidste uge en sidedør til kirken, som er anerkendt som kulturel verdensarv af Unesco.

Derefter savede de gitterporten til sidekapellet over, hvor kirkens mest værdifulde skatte var udstillet i glasmontrer. Naboerne nåede at se tre maskerede mænd haste ud af kirken og forlade stedet i en flugtbil. Med sig havde de flere liturgiske genstande, deriblandt uerstattelige alterkalke og kors af guld og andre ædle metaller. Tyvene stjal også en ceremoniel kappe fra 1500-tallet, som de omhyggeligt udvalgte blandt flere andre genstande.

”Tyvene har kun taget det, der var nemt at transportere. De vidste, hvad de gik efter,” siger Jean-Marie Barennes, præst ved katedralen, til dagbladet Le Figaro.

Det spektakulære angreb på katedralen i Oloron-Sainte-Marie er kun ét blandt en række tyverier af kirkekunst, som har ramt franske kirker. To dage efter var det en kirke i Bretagne, der mistede en lysestage, og hen over sommeren blev værdifulde kandelabre stjålet i Paris, mens kirkerne i tre landsbyer nær Middelhavet blev plyndret for kirkeklokker.

Kirkerne bugner bogstaveligt talt af kunstværker, som er langt mindre beskyttet og langt nemmere at stjæle end museumskunst, påpeger Alice Tillier fra foreningen Sauvegarde de l’Art Français, der har til opgave at beskytte den franske kulturarv.

”Kirkerne ligger ofte lidt afsides og kan være nemme at bryde ind i. Og ofte ved vi slet ikke, hvilke kunstværker der findes hvor. Noget kirkesølv er for vanskeligt at sælge og smeltes derfor om, hvilket betyder, at disse eksempler på den kristne kulturarv går tabt for evigt. I andre tilfælde er vi heldige at finde værkerne igen og få dem tilbage, men det er sjældent,” siger Alice Tillier.

Og Frankrig er ikke det eneste land, der er ramt af tyverier af kirkekunst. Over hele Europa plyndres kirkerne for alt fra altersølv til malerier, altertavler og statuer, der havner på det sorte kunstmarked.

I januar blev et maleri af Michelangelo stjålet fra Zint-Luitgen-kirken i den belgiske by Zele nord for Bruxelles. På Malta var det en sognepræst, som i september blev anholdt for at have smuglet kunstgenstande ud af fra barokkirken Sankt Augustin i hovedstaden Valetta til et kriminelt netværk. Og i Storbritannien optrevlede politiet i 2015 et større netværk, som gennem adskillige år systematisk havde plyndret kirker i Sydengland og Wales.

”Tyverierne gælder for eksempel bly og kobber på kirketagene og kobberkors på gravstederne, der kan smeltes om, men også uvurderlige kunstværker, som er tab, der ikke kun kan gøres op i penge,” siger Jennie Hawks fra den europæiske organisation til beskyttelse af kristen kulturarv, Future of Religious Heritage (På dansk: Den religiøse arvs fremtid).

”Kirkekunst er efterspurgt af private samlere, og nogle kunstværker sælges helt legalt af kirkerne selv. Men der findes også et sort marked for stjålet kirkekunst, der styres af kriminelle netværk. Kirkegods, der stjæles i Europa, kan havne i private samlinger over hele verden fra USA til Japan. Hvert år mister vi på den måde betydelig kristen kulturarv,” siger Jennie Hawks.

Interpol peger på, at stjålen kirkekunst ofte følger andre hælervarer ud af det land, hvor de er stjålet, for at få en ny identitet, så den derefter kan sælges på det officielle marked til intetanende samlere.

”Kirkebygninger er særligt vanskelige at beskytte, fordi hensynet til sikkerheden skal afvejes med hensynet til, at kirkerne skal være tilgængelige for menigheden,” siger en talsmand for Interpol.

I Italien har den katolske kirke skærpet retningslinierne for beskyttelse af kirkekunst, da et renæssance-værk, ”Madonna med evangelisten Johannes”, blev stjålet fra en kirke i den norditalienske by Modena i 2014.

Kirkerne skal blandt andet beskyttes med videoovervågning og indgangene forsynes med ordentlige låse. Det anbefales også at skifte for eksempel værdifulde genstande og malerier ud med kopier. Tidligere på året måtte indbrudstyve nøjes med en kopi af et værdifuldt Brueghel-maleri, da de røvede kirken i Castelnuovo Magra i Italien.

Men tyverierne må ikke føre til, at kirkerne lukkes for publikum, understreger Jennie Hawkins.

”Lukkede kirker er ikke mere sikre, for erfaringen viser, at der er ikke flere tyverier i en åben kirke med mennesker end i en aflåst kirke, som er mere øde,” siger hun.

Det samme mener Birgitte Bech, teolog og foredragsholder om dansk kirkekunst.

”Vi har haft tyverier af kirkekunst i Danmark, for eksempel af Emil Nolde-maleriet fra Ølstrup Kirke nær Ringkøbing, som heldigvis blev fundet igen i Tyskland og leveret tilbage. Kirkekunst er ofte ypperligt håndværk, og derfor er det et stort tab, når det stjæles. Men det vil også være et stort tab, hvis kirkerne i stigende grad lukkes, eller kunstgenstandene gemmes helt væk,” siger Birgitte Bech.