Prøv avisen

Europæiske muslimer opfordres til selvransagelse efter ny terror

Kombinationen af den hjemlige debat og vestlige landes ageren i Mellemøsten er hovedårsagen til, at nogle unge mennesker bliver tiltrukket af islamistiske grupper, siger Fatih Alev. Foto: Tiziana Fabi

Nyt terrorangreb bør få muslimer til at tage et opgør med radikaliserede kræfter, siger intellektuelle. Men vi skal samtidig passe på, at vi ikke dæmoniserer muslimer yderligere, da det netop kun vil styrke de radikaliserede grupper, lyder det fra både imam og teologiprofessor

Der er behov for et europæisk opgør blandt muslimer, hvis vi skal terroren og de mange døde til livs.

Det mener fremtrædende danske stemmer, efter at Frankrig igen blev ramt af et større terrorangreb. Mindst 84 er døde, og mange er stadig i livsfare, efter at en fransk-tunesisk mand i en lastbil påkørte en større menneskemængde i Nice på den franske nationaldag torsdag aften.

Europa har været terrorramt adskillige gange inden for de seneste år, og spørgsmålet er, hvordan vi får bremset terrorspiralen? Og selvom gerningsmandens religiøse ståsted endnu ikke er kendt, ligesom ingen organisationer foreløbig har taget skylden for angrebet, understreger det behovet for en klar demokratisk tilkendegivelse fra europæiske muslimer, lyder det fra blandt andre en af Danmarks mest vidende forskere i islamisme, Mehdi Mozzaffari, professor emeritus i international politik, som kun ser én løsning i kampen mod terror: En total krig mod islamismen.

”Det skrev jeg allerede i 2003, men dengang blev jeg kritiseret vidt og bredt. ’Islamismen var ikke farlig,’ argumenterede mine modstandere. Det indfanger meget godt problemet. Vi kommer altid for sent og diskuterer først terroren, når den har fundet sted,” siger Mehdi Mozzaffari.

Hvad værre er, mener islamprofessoren, er, at Europa og Danmark selv har været med til at skabe den europæiske terror:

”Vi er ikke klar over, at vi kaster den første sten, når vi tillader kønsopdelt svømmeundervisning for børnene. Vi har ikke forstået, at vi selv er med til at skabe radikaliseringen. Vi skal gøre os det klart, at islamisterne er ude efter den europæiske civilisation og ikke vil indgå kompromiser,” siger Mehdi Mozzaffari.

Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen understreger vigtigheden af, at vi ikke udpeger alle muslimer som potentielle terrorister. Men samtidig er der behov for et opgør.

”Det, der blandt mange andre grimme ting kendetegner islamismen, er den militante ’os og dem’-tankegang. Vi skal ikke gå ned ad den vej, men i stedet fortsætte kampen for det åbne, vestlige samfund. Man kan kun håbe, at de retsindige muslimer, og dem vælger jeg at tro, at der er flest af, uddriver den onde ånd, som har taget bolig i deres hus. Men for mig at se er det islams egne, det må komme fra. Jeg håber inderligt, at vi vil se mere til den slags reformatoriske bestræbelser i tiden, der kommer,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Og her er der rigelig inspiration at hente i vores kristne reformatoriske arv, mener han.

”Men hvis den hjemlige islam skal bringes derhen, så handler det også om at fortsætte vores indsats for at integrere og vise tillid. Det er i isolationen, at hadet og terrorismen vokser. Vi kan vise dem, at man både kan være troende og demokrat. Det er vigtigt, at vi er stolte af vores åbne samfund og frihedsrettigheder og står fast. Sådan bekæmper vi bedst de her formørkede typer,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Skal terroren i Europa slås ned, kræver det et opgør med islam indefra. Det mener også forfatter Kristian Ditlev Jensen.

”Muslimer skal rydde op i egne rækker, og så må vi sammen finde en måde at dele Europa op på, hvor man får muget ud i de brodne kar. Ellers tror jeg, at vi risikerer en stærkere konflikt, hvor folk vil have alle muslimer ud, og det frygter jeg mere end noget andet,” siger Kristian Ditlev Jensen.

Men de folk, der mejer menneskemængder ned med lastbiler i Nice og likviderer jøder i europæiske storbyer, skal ikke vises sympati, understreger Kristian Ditlev Jensen og efterlyser, at danske muslimer signalerer en klar opbakning til demokratiet.

”Vi skal tillade os at spørge muslimer, hvilken side de er på,” siger Kristian Ditlev Jensen.

Èn ting, der i hvert fald ikke eliminerer terroren, er stramninger og en hårdere tone over for muslimer i almindelighed. Det siger Niels Jørgen Cappelørn, teologiprofessor og Søren Kierkegaard-forsker.

”Den konstante dæmonisering kan kun skabe radikalisering. Det betyder ikke, at vi ikke skal kritisere, men måske kunne vi finde en anden måde at sige fra på. I stedet for kun at tale om ytringsfrihed kunne vi sætte andre ord på vores debat om muslimer og islam. Vi kunne bruge nogle andre ord og diskutere islam på en anden måde. Man kan ikke fæstne lid til en religions forkyndelse, hvis den ikke frit kan modsiges, og man kan føje til, at tro og tvang er hinandens udelukkelse,” siger Niels Jørgen Cappelørn.

Han medgiver, at det kan fremstå utopisk og romantisk at tale om formuleringer i en terrortid, men det er den eneste vej at gå, mener han.

”Hvis vi møder had med had, skaber man en hadcirkel, som ender i død og ødelæggelse. Lad mig understrege, at jeg ikke tolererer terrorhandlinger, og det er et problem, at vi tidligere har været for blødsødne. Men der er så meget had i vores tid, og det bryder vi ikke med hadefuld smålighed over, at statsministeren har ønsket glædelig eid til muslimer,” siger Niels Jørgen Cappelørn.

Fatih Alev, imam ved Dansk Islamisk Center, mener ligesom Niels Jørgen Cappelørn, at der er behov for en mere imødekommende tone over for muslimer for at komme terroren til livs.

”Samtidig er der en antimuslimsk dagsorden blandt politikerne i medierne i nogle af de lande, hvor der er flest terrorsympatisører,” siger Fatih Alev og nævner Frankrig, Belgien, Holland og Danmark som eksempler på lande, hvor debatten ifølge imamen er præget af ”en konstant dæmonisering og mistænkeliggørelse af muslimer.”

”Kombinationen af den hjemlige debat og vestlige landes ageren i Mellemøsten er hovedårsagen til, at nogle unge mennesker bliver tiltrukket af islamistiske grupper,” siger Fatih Alev.

Men har muslimer ikke også selv et ansvar for, at den slags angreb ikke finder sted?

”Den katolske kirke er en institution i Danmark, og Det Jødiske Samfund er repræsentant for de fleste jøder, men en tilsvarende institution findes ikke for muslimer. Der er ikke én organisation, der repræsenterer alle, men forskellige grupper med forskellige holdninger. Derfor er det fragmentarisk, hvordan man som muslimer forholder sig til eksempelvis radikalisering,” siger Fatih Alev.

Men der er måske unge muslimer, som ser op til dig, og derfor har I vel også et ansvar for at klargøre islams rolle i forhold til terror?

”Medierne har det med at gøre os imamer til fremtrædende, fordi vi taler dansk og har holdninger i pressen, men vi er ikke repræsentanter for muslimer. Gid der bare var en muslimsk organisation eller en bevægelse, der forsøgte at skabe et alternativ til radikalisering. Det kunne være et alternativ til radikaliserede gruppers dagsorden, hvor det handler om ’dem og os’,” siger imamen.