I Rumænien kan personer af samme køn hverken blive viet eller indgå registreret partnerskab. Over tre af landets cirka 20 millioner indbyggere har skrevet under på ønsket om folkeafstemning, der vil forhindre, at dette kommer til at ske i fremtiden. De vil ændre landets grundlov til at definere en familie som bestående af en mand og en kvinde, således at ægteskaber mellem personer af samme køn vil blive forfatningsstridigt. Derfor holder Rumæniens folkeafstemning lørdag og søndag.
Alene ved at holde en sådan afstemning går Rumænien imod en stærk strøm i Europa. I hvert fald i Vesteuropa. Det gamle kirkelige skel mellem øst og vest er nemlig forbløffende intakt, hvilket præger synet på køn, ægteskab og samliv. Skellet går meget langt tilbage. Den latinsk-talende kirke i Vesteuropa voksede allerede i tidlig middelalder mere og mere væk fra den græsktalende kirke i øst. I 1054 cementeredes bruddet, så Europa blev opdelt i en katolsk kirke i vest, og en række ortodokse kirker i øst. De forskellige kirketraditioner og deres medfølgende kulturelle forskelle har sat deres præg på hver af de to halvdele af Europa. Det har yderligere uddybet forskellene, at Reformationen og oplysningstiden kom til at præge Vesteuropa, mens Østeuropa nærmest ikke mærkede til det.
I dag er situationen den, at de europæiske lande, der ikke anerkender nogen form for vielser eller partnerskaber mellem to af samme køn, alle hører hjemme i Østeuropa og med få undtagelser (for eksempel Slovakiet og Litauen) i den ortodokse kirketradi- tion.
Derimod har alle europæiske lande med en protestantisk baggrund og næsten alle lande med en katolsk baggrund i dag anerkendt enten vielser eller partnerskaber mellem to af samme køn.
Målet for afstemningen har været at stramme rumænsk lovgivning, så ægteskabet mellem mand og kvinde bliver grundlovsfæstet, hvilket ville bringe landet på linje med nabolandene Bulgarien, Moldova, Serbien og Ukraine – alle lande med en ortodoks kirketradition.
Når kristne i den ortodokse tradition generelt er meget konservative i spørgsmål om køn, ægteskab og samliv, hænger det sammen med, at teologien i de ortodokse kirker grundlæggende har et andet præg end i den katolske og protestantiske tradition. I Vesten prøver man ofte at tolke kristendom og kirke ind i det moderne samfund og dets tænkning. I de ortodokse kirker prøver man snarere at fordybe sig i kirkens gamle traditioner. Da alle ortodokse kirkefædre har talt for det livslange sakramentale ægteskab mellem én mand og én kvinde, bliver der ingen opbakning til ægteskab mellem to af samme køn i ortodoks tænkning.
Rumæniens kirkelige forhold adskiller sig desuden fra dets nabolande. Landet opstod i sin nuværende form efter Første Verdenskrig på ruinerne af gamle imperier, og grænsedragningen betød, at landet fra sin oprettelse var et kludetæppe af etniske og religiøse grupper. Kato-likker, reformerte ungarere og tyske lutheranere udgjorde markante mindretal. I Ceausescu-kommunismens skrækkelige tid fandt der en evangelisk vækkelse sted i Rumænien, der derfor i dag må regnes for lidt af et bibelbælte i Europa. Vækkelsesprægede baptistkirker og pinsekirker tæller nok over en halv million medlemmer. Efter kommunismens fald har dog især den ortodokse kirke genvundet terræn. Som i andre østeuropæiske lande identificerer en stadigt voksende del af befolkningen sig med ”det ortodokse”, hvad enten man nu går til gudstjeneste hyppigt, sjældent eller aldrig. Samlet set gør dette Rumænien til et af de lande i Europa med højest kirkemedlemskab og tro, idet 92 procent af befolkningen angiver at identificere sig som kristne, og 97 procent angiver at tro på Gud. Kirkegangen er også stor efter europæiske forhold, idet hver fjerde rumæner angiver at gå i kirke hver uge.
Baggrunden for folkeafstemningen er blandt andet de aktive evangeliske kirker og det forhold, at flertallet regner det for at høre med til rumænsk identitet at være ortodoks. I betydelig modsætning til udviklingen i Vesteuropa, hvor de historiske flertalskirker stagnerer eller er i tilbagegang.
Kurt E Larsen er professor i kirke-historie på Menighedsfakultetet.