EU’s indsats for trosfrihed får nyt ansigt

Efter at have stået tom i to år er posten som EU’s særlige udsending for tros- og religionsfrihed blevet besat. Ny mand på posten er cypriotiske Christos Stylianides, tidligere kommissær for humanitær hjælp

Christos Stylianides bakkes op af både politikere og organisationer, der betragter det som en sejr at have bevaret EU’s særlige fokus på tros- og religionsfrihed.
Christos Stylianides bakkes op af både politikere og organisationer, der betragter det som en sejr at have bevaret EU’s særlige fokus på tros- og religionsfrihed. Foto: Marijan Murat/AP/Ritzau Scanpix.

”Endelig,” lyder det med et lettelsens suk fra de organisationer og europæiske politikere, som i de sidste mange måneder har appelleret til EU-Kommissionen om at udpege en ny særlig udsending med ansvar for religions- og trosfrihed.

Dermed slutter en over et år lang magtkamp internt i EU-Kommissionen om, hvorvidt EU i det hele taget skulle have et særligt fokus på religionsfrihed.

Stillingen har været ubesat siden december 2019. Den var tæt på at blive helt nedlagt og lagt sammen med EU’s bredere arbejde for menneskerettigheder, da Ursula von der Leyen overtog formandskabet i Kommissionen sidste forår.

Men i onsdags fik EU’s indsats for religionsfrihed i verden omsider et nyt ansigt i skikkelse af den 62-årige cypriot og tidligere kommissær for humanitært arbejde Christos Stylianides.

”Jeg har altid støttet forsvaret for denne grundlæggende menneskeret, og jeg vil samarbejde med de europæiske institutioner, internationale organisationer og NGO’er om at beskytte menneskerettighederne og fremme religionsfrihed og fredelig sameksistens,” tweetede Christos Stylianides efter udnævnelsen.

Han var kommissær for EU’s humanitære indsats fra 2014 til 2019 efter at have været medlem af Europa-Parlamentet. Den venlige, diplomatiske cypriot, der er uddannet tandlæge, høstede især anerkendelse for sin koordinering af EU’s indsats mod Ebola-epidemien i Afrika. Og han blev sidste år tilknyttet den prestigefyldte uddannelsesinstitution London School of Economics som gæsteunderviser i folkesundhed.

Til gengæld har han ingen erfaring med religionsfrihed. Men han hilses velkommen af både kirkelige organisationer og andre, der forsvarer kristne og religionsfriheden i verden. De hæfter sig især ved, at stillingen omsider er blevet besat.

”Bedre sent end aldrig,” lyder det fra Peter van Dalen, medlem af Europa-Parlamentet for det hollandske kristne parti Christen Unie og formand for parlamentets samarbejdsgruppe om tros- og religionsfrihed.

Peter van Dalen er en af dem, der har været med til at holde EU-Kommissionen fast på at bevare den stilling, som blev oprettet i 2016 for at sikre, at religionsfrihed er et centralt fokus for EU’s udenrigspolitik. Den første og hidtil eneste mand på posten var den tidligere slovakiske udenrigsminister Jan Figel. Han fik blandt andet en del af æren for frigivelsen af Asia Bibi, den pakistanske kvinde som blev dødsdømt for blasfemi i Pakistan.

Men han blev også kritiseret for at have bånd til kristne højrefløjsorganisationer, der bekæmper blandt andet lgbt-rettigheder og ligestilling af seksuelle mindretal.

Christos Stylianides’ profil er den stik modsatte. Han tilhører ligesom Jan Figel det europæiske kristendemokratiske parti, men er værdipolitisk på en liberal linje og støttede blandt andet Cyperns første Gay Pride-parade for lgbt-rettigheder i 2014.

Den særlige udsending er underlagt EU’s kommissæren for migration og europæisk levevis, Margaritis Schinas, som beskriver hans rolle som et forsvar for fredsbygning og religionsdialog og en kamp mod diskrimination og kamp mod religiøs ekstremisme.

Alligevel er hans udnævnelse blevet mødt med en bredside fra den fløj i Europa-Parlamentet, der anfægter behovet for et særligt forsvar for religionsfriheden.

”Kommissionen har endnu engang bøjet knæ for den ultrareligiøse højrefløj, skriver det protestantiske franske magasin Réforme.

Christos Stylianides bakkes til gengæld op af både politikere og organisationer, der betragter det som en sejr at have bevaret EU’s særlige fokus på tros- og religionsfrihed.

”Jan Figel var en slovakisk konservativ, men han kæmpede for alle religiøse mindretals rettigheder, om det så var Jehovas Vidner eller Scientology. Vi må forvente, at Stylianides gør det samme,” siger den italienske religionshistoriker og kommentator Massimo Introvigne.

Samme budskab lyder fra formanden for Konferencen af Europæiske Kirker, KEK, Jørgen Skov Sørensen.

”Christos Stylianides har ingen særlig ekspertise i tros- og religionsfrihed. Men han er angiveligt en dygtig diplomat. Ekspertisen findes i EU-apparatet, og megen viden kan hentes fra civilsamfundsorganisationer og kirker. Det vigtigste er, at han opnår resultater,” siger Jørgen Skov Sørensen.