Prøv avisen
Før søndagen

Professor: Evangelierne satte Nazaret på verdenskortet

Den by, Jesus voksede op i, lader til at have været ubetydelig i sin samtid. Men dens optræden i Bibelen gav Nazaret vind i sejlene

Nazaret i Galilæa ringer nok en klokke hos de fleste danskere, for i juleevangeliet hører vi om Jesu hjemby. Men på Jesu tid har Nazaret formentlig ikke fyldt meget i manges bevidsthed. Et af de få steder, hvor byen optræder på skrift, er i søndagens evangelietekst.

Men heller ikke her sættes ret mange ord på byen, og det er ærgerligt, mener Mogens Müller, der er professor emeritus på det teologiske fakultet på Københavns Universitet.

For Nazaret nævnes ikke i nogle samtidskilder.

”Byen er ikke nævnt i Det Gamle Testamente eller i nogen som helst andre antik-jødiske forfatterskaber. Derfor har vi ikke ret meget mere end de sparsomme oplysninger fra Bibelen, såsom at Jesus efter sigende kom derfra, og at der var en synagoge i byen,” fortæller han.

Der er altså ikke meget definitivt, man kan sige om Nazaret på Jesu tid, men ud fra den viden, man har om datidens Galilæa kan man lave kvalificerede gisninger, fortæller Mogens Müller.

Man ved, at der på Jesu tid har boet en blanding af jøder og ikke-jøder i området. Få århundreder før Jesu fødsel har der dog praktisk talt ingen jøder været i området, da de var emigreret grundet forfølgelse. Men billedet ændrede sig omkring 160-130 år f.Kr., hvor en opstand førte til skabelsen af et jødisk kongedømme kaldet det hasmonæiske kongedømme. Det trivedes i godt og vel 60-70 år, før det gik i opløsning i interne stridigheder og en romersk invasion.

”Derfor ved vi, at området blev genbefolket af jøder op mod starten på vores tidsregning, men at der også fortsat har boet en masse, der ikke var jøder,” forklarer Mogens Müller.

Den tese bekræftes, hvis man kigger på udgravningerne af oldtidsbyen Sepforis, der lå i nærheden af Nazaret. Det var en stor hellenistisk-romersk by, der som datidens konge Herodes Antipas’ hovedstad i en årrække havde en anderledes stor betydning.

”Den har alle de romerske karaktertræk: teatrene, mosaikgulve og de store bade. Men der har også ligget en synagoge. Det viser, at man altså har levet side og side. Og der er ikke nogle indikationer i de historiske kilder på, at det ikke i lange perioder generelt har været velfungerende,” fortæller Mogens Müller.

Det giver et billede af den del af verden på den tid, men gør os desværre ikke klogere på, hvordan Jesu formentlige hjemby, Nazaret, så ud eller fungerede dengang.

Har man lyst til at se, hvordan den ser ud i dag, så kræver det en tur til det nordlige del af det, der siden 1948 har været staten Israel. Byen har landets største andel af arabere, der primært er muslimer. Det har haft sin naturlige indflydelse på byen, men alligevel har dens plads i Bibelen haft en væsentlig betydning.

”Da kristendommen sejrede i 300-tallet, blev Nazaret jo pludselig en interessant by. Og under Konstantin den Stores tid, hvor man byggede Gravkirken i Jerusalem og fødselskirken i Betlehem, blev Nazaret faktisk en ret stor by. Den har jo aldrig fået samme status som de to byer, men blev alligevel en del af pilgrimsindustrien. Der ligger også nogle fine pilgrimsteder i byen, såsom Bebudelseskirken og brønden, hvor det siges at Maria skulle have hentet vand, ” fortæller Mogens Müller.