Hun var 38 år gammel, da hun fik land og rige, politikere og præster til at kaste sig ud i en heftig diskussion om forholdet mellem præster og politik.
Nu – 22 år efter – sidder Birte Andersen på første sal i præstegården på Emdrupvej i København. Argumenterne falder stadig prompte trods den rolige stemmeføring.
– Demokratiet og staten består også af folkekirkens stemme. Hvis ikke præster forkynder i tidens brændpunkter, bliver vi stumme og kan lige så godt holde op med at forkynde, siger hun.
Birte Andersen, sognepræst ved Lundehus Kirke i København, ved, hvad det indebærer at skabe mediestorm om en prædiken, fordi den berører politiske spørgsmål. Emnet er igen højaktuelt, efter at en gruppe præster i december opfordrede deres kolleger til at tage emnet om udvisning af flygtninge op i deres juleprædiken. Kritik har siden haglet ned over de præster, der har valgt at støtte initiativet, ligesom kritikken mod Birte Andersen var skrap tilbage i 1983.
Det år blev hendes juleprædiken tv-transmitteret. Birte Andersen talte mod USA og krigen i Vietnam.
Prædikenen fik daværende folketingsmedlem Erhard Jacobsen (CD) til at kræve en forespørgselsdebat i Folketinget om præsters forkyndelsesfrihed og statens kontrol med kirken. Da Birte Andersen 3. juledag tændte for sin radio, kunne hun høre daværende kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen (V) udtale, at kirkeministeren overvejede hendes stilling.
Biskop Ole Berthelsen satte sin egen stilling ind på at forsvare Birte Andersen. Pludselig havde juleprædikenen udløst en principiel debat om, hvad en præst kan sige på prædikestolen.
– Det var voldsomt, men jeg fortryder det ikke. Det handler om at sige fra over for et kynisk menneskesyn. Men det er en vældig udfordring i dag og også en langt større, end det var i 1983, siger hun.
– Dengang var der en politisk trend blandt præster. Trenden tog af. Nu er der åbenbart behov for at tale politik igen. Men det er svært, fordi det er sværere at få folk til at engagere sig. Der er vigende tilslutning til politiske partier, og samtalekulturen står i stampe. Kirken er et godt sted at åbne op for debat, siger hun.
Birte Andersen er ikke en af de 253 præster, der har skrevet under på det såkaldte præsteinitiativ fra december, men det er mest, fordi hun ikke er blevet spurgt. Hun forstår dog udmærket de præster, som bakker op.
– Folkekirken skulle blande sig mere. Ikke i partipolitiske diskussioner, men i de konsekvenser, som en politik kan have for de mennesker, der lever i samfundet. Politik vil altid være en del af forkyndelsen, fordi politik også er etik, forklarer hun.
Så når regeringen fører en flygtningepolitik, som har skrappe konsekvenser for de mennesker, som den rammer, så har kirken ifølge Birte Andersen en pligt til at sige fra. Samtidig har kristendommen en dobbeltfunktion. Den skal skabe sammenhæng og samtidig være et modspil til magthaverne. Den rolle har kirken haft i 2000 år. Og den rolle skal den fastholde.
– Vi må ikke forveksle kristendom med en slags civilreligion, hvor den kristne kirke velsigner og døber børn og så ellers leverer flotte taler om søndagen. Vi skal velsigne børn i dåben, men vi skal også sige fra, siger Birte Andersen.
Hvor grænsen så går for, hvordan præster kan tale ind i politik, er sværere. Ifølge Birte Andersen bliver det farligt, når præster bliver partipolitiske.
– Partipolitik lukker, og forkyndelse handler om at gøre verden så stor som mulig, så folk selv kan omsætte de kristne budskaber til handling. Men om den rigtige måde at gøre det på er præsteinitiativet, er jeg usikker på, for jeg ved ikke, om det flytter noget. Det handler jo også om, hvordan vi får folk til at engagere sig.
Birte Andersen mener, at debatkulturen har fået trange kår i Danmark. Mange diskussioner, der tidligere blev taget i det offentlige rum, er nu overtaget af medierne, og vi mødes kun med folk, der tilhører samme kultur som os selv. Derfor øver vi os ikke i at debattere, og det er farligt for både kirke og samfund.
– Når folk skælder ud på de præster, der har underskrevet initiativet, er det et forsøg på at gøre kirken ufarlig. Men det må aldrig ske. Vi må konsekvent fastholde at være politiske i den forstand, at vi er etiske. Det er en gammel grundtvigiansk tradition at kritisere egne magthavere. Det var det, jeg gjorde, da jeg i sin tid kritiserede USA.
Birte Andersen
60 år. Efter teologisk embedseksamen fra Københavns Universitet begyndte Birte Andersen som præst ved Vridsløseslille Statsfængsel. Gennem 27 år har hun været præst ved Lundehus Kirke i København. Siden 1983 har hun også været medredaktør af tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi, og for nogle år siden udkom hendes bog "Marias Hymne – en guide i russisk ikonteologi".
www
Sig din mening om kristendom og politik i læserdebatten på www.kristendom.dk.