Evensong Den æstetiske gudstjeneste

NYE GUDSTJENESTEFORMER: Evensong er en lovsangsgudstjeneste, og i Skt. Johannes Sogn i Århus har man i fem år nydt den højtidelighed og ro, som evensong giver

Evensong er en lovsangsgudstjeneste, der er udbredt i de engelske domkirker. Inspirationen kommer fra de katolske tidebønner, og centralt står Marias og Simeons lovsange. Enkelte danske kirker har taget skikken op - bl.a. Københavns Domkirke med fem årlige vesper-gudstjenester. Mest besøgt er en vesper juleaften, der samler mellem 1500 og 2000 mennesker i Københavns Domkirke. Koret har hovedrollen ved evensong med et væld af korsvar til præsten, med fremførelse af lovsange og med en reciteret Davidssalme, mens det primært er menighedens opgave at lytte. Der er prædiken, men ikke altergang. Skt. Johannes Sogn i Århus har i fem år holdt evensong tre-fire gange om året. Sognets organist, Gwyn Hodgson, der er englænder og tidligere domorganist i Chester Cathedral i England, har en central rolle i forberedelserne. I samarbejde med præsterne er det ham, der har indført gudstjenesteformen i sognet. Mellem 20 og 100 mennesker deltager i evensong, som erstatter den gudstjeneste, kirken altid tilbyder foruden højmessen. »Gør vort mørke til lys og værn os i denne nat«, messer sognepræst Bent Arendt en sen og støvregnende søndag eftermiddag i Skt. Johannes Kirke i Århus. Koret synger »Amen« på menighedens vegne. Der er evensong i sognet. Eller aftenssang, som navnet er oversat med på det gule otte-siders program, der guider menigheden gennem denne anderledes gudstjenesteform. Den er anglikansk, og det er en blanding af koncert og gudstjeneste. Tre fællessalmer og trosbekendelsen er alt, hvad de omtrent 50 deltagere medvirker i. Ellers lytter de. Lytter til orglets elegante leg og korets fine stemmer og præstens sikre messen. Lytter til vekselbønnerne. Lytter til den næsten talende sang, da koret reciterer fra Davidssalme nr. 106. Det er som sungen bibelhistorie, der på én gang stille og påtrængende vil noget med menigheden. Man kan læse med i programmet om Herrens nåde, om de ugudelige jøder i Egypten, der blev frelst for Herrens navns skyld, om deres nederlag til fjenderne og om Guds barmhjertighed. Men korets reciteren og det blide orgel er større end bogstaverne på papiret. I dette eftermiddagsmørke kan menigheden også falde hen i Marias og Simeons lovsange, som koret fremfører på engelsk. De kan lytte til tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, og de kan høre en prædiken, der holdes fra trappen foran alteret i stedet for oppe fra prædikestolen. Da de forlader kirken efter et roligt postludium, er eftermiddagen blevet til aften. Der bliver øde på parkeringspladsen, flagstangen står nøgen, og i kirkerummet slukkes lyset. Men sindet er stemt til fredelig eftertanke. Varm suppe i stearinlysskær kunne være en passende ramme. - Evensong er vinterhøjtideligt. Med det mener jeg eftertankens tid. Det er en fin oplevelse med en gudstjeneste, hvor der er plads til fordybelse. Man kan sidde og lytte, og at lytte betyder, at tankerne kan vandre, siger Lise Bruzelius, der denne dag har været til evensong for første gang. På armen sidder hendes lille datter Liva i flyverdragt. - Liva var meget optaget af det. Hun sad helt stille og kiggede op på koret. Det virker åbenbart også på børn. Susanne Kristensen, der er teologistuderende og vant til at gå i kirke, nyder også den anderledes gudstjenesteform. - Det er et godt supplement til højmessen. Det er mere højtideligt, og samtidig lægger jeg bedre mærke til teksterne, fordi jeg kan følge med i dem. Det giver en større koncentration. Det er også rart, at man bare kan være i rummet i fællesskab med de andre og musikken og bønnen. Måske føles fællesskabet tydeligere, fordi liturgien er enkel, siger hun. Villy Schmidt er ligeledes garvet kirkegænger. Han betegner sig selv som meget musikorienteret og har en stor svaghed for anglikanske traditioner. - Jeg vil ikke sige, at jeg får myrekryb ved rytmisk musik i kirken, men det er bare ikke noget for mig. Evensong giver en dejlig, næsten meditativ ro, og strengt taget synes jeg, den godt kunne være uden prædiken. Nogle få refleksioner over dagens tekst ville være fint. Anne-Marie Albertsen Bonde er til evensong for anden gang. Hun begyndte først at gå i kirke i år, men synes ikke, at denne anderledes form er en nemmere indgang til gudstjenestelivet, end den almindelige højmesse er. - Når man først er blevet bekendt med ritualerne, er det meget nede på jorden at gå i kirke. Præsterne bruger sig selv og litteraturen og taler i et almindeligt sprog. Evensong er anderledes højtideligt. Der sænker sig en andægtighed ned over rummet, men uden at det folkelige forsvinder. Jeg tror, det er sundt for nutidens moderne mennesker at opleve denne indfaldsvinkel til kirken. Engelsk tradition Det er kirkens engelske organist Gwyn Hodgson, der i samarbejde med præsterne har indført evensong i Skt. Johannes Sogn. - Jeg er selv opvokset i traditionen med disse lovsangsgudstjenester, der er meget udbredte i de engelske domkirker. Og jeg synes, det er spændende at vise folk en anden side af kirken end højmessen. Menigheden får noget fra Det Gamle Testamente, de ikke plejer at høre, nemlig de gammeltestamentlige Davidssalmer. Og Marias og Simeons lovsange læses kun én gang om året i kirken. Desuden er det en god musikalsk oplevelse. Luther selv var vældig glad for musikken, som han nærmest sidestillede med teologien som søstre. I liturgien for evensong indgår prædikenen egentlig ikke. Men den lutherske vægtlægning på ordet gør, at prædikenen er med her i Århussognet. - Vi er jo en evangelisk kirke. Men en bølge er også ved at brede sig i England, så man flere steder dér har fået prædikenen med. Men ellers er evensong oprindeligt inspireret af den katolske kirkes tidebønner. - Også koret glæder sig over evensong, som er en stor udfordring. Det kræver megen øvelse, især den reciterede Davidssalme, der ikke har en fast takt, men hvor sprogrytmen bestemmer takten, siger Gwyn Hodgson. Sognepræst Bent Arendt er glad for den fornyelse, evensong har givet. - For dem, der plejer at gå i kirke, betyder det at have været til evensong, at man bliver mere opmærksom på højmessens form. Samtidig gør tilbuddet om evensong det mere legitimt at gå i kirke. Det er en anderledes æstetisk tilgang til gudstjenesten, og omtrent halvdelen af dem, der kommer til evensong, kommer normalt ikke til højmessen. - Det er fint nok med det æstetiske, som er noget, man bare kan være i og følge med i uden at reflektere. Denne mere stille og vegetative side findes også i kristendommen. Folk oplever det som en bevægelse, hvor man ikke er den samme bagefter. Også præsten er mere indfældet i gudstjenestens forløb i stedet for at være igangsætteren. Derfor prædiker jeg fra trappen, som er tættere på menigheden end prædikestolen. - Men evensong kan absolut ikke stå alene. En gudstjeneste skal ikke bare være æstetisk nydelse. Det skal også være en tilskyndelse, og hvis det kun bliver nydelse, så tilskyndes man ikke til ret meget, siger sognepræsten. Dette er den fjerde artikel i en serie om forskellige former for gudstjenestefornyelse. De tidligere artikler i serien blev bragt den 15., 18. og 21. december. Evensong er anderledes højtideligt. Der sænker sig en andægtighed ned over rummet, men uden at det folkelige forsvinder. Jeg tror, det er sundt for nutidens moderne mennesker at opleve denne indfaldsvinkel til kirken.