Få krav til nye tolke

Mangel på tolke og svag kontrol af uddannelsesbaggrund giver broget skare af professionelle oversættere

Danmark har en stor mangel på uddannede tolke, og derfor stilles der kun få krav til de tolke, som domstole, politi, social- og sundhedsmyndighederne anvender.

Det betyder, at mange tolke har vidt forskellige opfattelser af, hvordan danske juridiske rettigheder og begreber skal forstås, fordi de kommer fra forskellige kulturer og lande.

Hans-Otto Rosenbohm er uddannet translatør i tysk og har virket som tolk ved retssager i mange år. Han mener, at manglen på uddannede tolke er et stort problem.

Kun til sprogtest

- Som dansk myndighed er man på herrens mark, når man skal have fat i en tolk. Der er jo ikke nogen mulighed for at kontrollere tolkens baggrund eller færdigheder på forhånd, siger Hans-Otto Rosenbohm.

Det er Rigspolitiet, som administrerer den såkaldte tolkeliste, som myndighederne flittigt benytter sig af.

Alle, som taler et fremmedsprog, kan komme på listen, og der er ingen krav om uddannelsesmæssige kvalifikationer. Til gengæld ser politiet alle ansøgere an.

- Interesserede ansøgere bliver indkaldt til en samtale, hvor vi danner os et indtryk af deres sproglige færdigheder, blandt andet har vi som regel en sprogtest, som de skal oversætte korrekt, siger vicepolitimester Anna Færgemann fra Rigspolitiet. Derudover skal ansøgerne have en ren straffeattest.

Alt er ikke indlysende

Men der gives ikke undervisning i tolkediscipliner som etik og juridisk sprog, hvilket der er et stort behov for, mener Hans-Otto Rosenbohm.

Han har som erfaren tolk holdt lokale kurser for tolke ved Odense Kommune, som på eget initiativ har valgt at opkvalificere deres tolke, der bruges i sociale sager.

- Det er meget vigtigt, at tolken er upartisk og neutral. Derfor holdt jeg en gang et kursus for 14 tolke i kommunen. Det viste sig, at ting, som jeg troede var selvfølgelige - de var ikke spor selvfølgelige for dem, der kom fra en anden kultur, siger Hans-Otto Rosenbohm.

Politi erkender problem

Han husker for eksempel, at der var meget forskellige opfattelser af, hvad tavshedspligt er for noget.

- Vi gennemgik tavshedspligten, og jeg spurgte dem, om de vidste, hvad det var. Men det viste sig, at det gjorde mange ikke, og det er jo et problem i forhold til for eksempel retssager, siger Hans-Otto Rosenbohm.

Hos Rigspolitiet erkender man, at der kan være et problem med visse tolke.

- Vi opfordrer altid de myndigheder, som bruger vores tolke, til at indberette det, hvis de er utilfredse med en tolk. Så kalder vi tolken ind til en samtale, og i sidste ende kan det føre til, at vi sletter tolken fra vores liste, siger Anna Færgemann.

Hun oplyser dog, at det ikke er ofte, at Rigspolitiet modtager indberetninger om dårlige tolke fra de offentlige myndigheder.

/ritzau/