Prøv avisen

Færre danskere vil karakteriseres som religiøse

Undersøgelser viser, at færre danskere ikke vil betegnes som religiøse. - Foto: Wikimedia Commons

Danskerne har ikke lyst til at blive identificeret med det at være religiøs, mener religionssociologer

Når danskerne skal placere deres religiøsitet på en skala fra nul til ti, sætter de krydset lavere og lavere fra gang til gang. Og det er der en forklaring på. De er nemlig bange for at blive beskrevet som religiøse. Sådan lyder det fra en række eksperter, efter at den såkaldte ESS-undersøgelse netop er blevet offentliggjort. Den viser, at danskerne føler sig mindre og mindre religiøse.

Ifølge religionssociolog ved Syddansk Universitet Peter Lüchau har religiøsitet ofte en negativ klang i danskernes ører.

– Hvis man er religiøs, er det ikke så godt. Så er man lidt for optaget af religion. Så sandsynligheden for at få folk til at sige, at de er religiøse er ikke særlig stor. Når man i den periode, som tallene dækker, har set et kraftigt fokus på religiøsitet fra mediernes og politikernes side – især den negative del af religiøsiteten, som er påstået at være bundet til terror – så er det klart, at religion bliver endnu mere ubehageligt at identificere sig med, siger han.

Den europæiske samfundsundersøgelse, der bliver lavet hvert andet år i 30 europæiske lande, kortlægger europæernes værdier og holdninger. Det er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, der har lavet undersøgelsen herhjemme. Ud over forholdet til religion er folk også blevet spurgt til deres tillid til andre mennesker og deres tilfredshed med politiske institutioner, politi og domstole.

Peter B. Andersen, der er lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, er forbavset over undersøgelsens resultater. Han havde ikke ventet, at der var et fald i religiøsiteten blandt danskere. Men også han forklarer danskernes svar med, at de ikke vil have trukket religiøse dogmer ned over hovedet.

– Religiøsitet bliver opfattet som et begreb, der stiller krav til folk. Hvis man er religiøs, lægger man noget mere i det. Især hvis man er meget religiøs. Man lægger mere i det end bare at tro på noget, siger han.

I stedet vil danskerne typisk hellere karakterisere sig selv som spirituelle, mener lektor og ph.d. Jørn Borup, der er leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.

– Mange vil sige, at de ikke er religiøse, fordi de alene med begrebet religion fornemmer en identitet, de ikke rigtig vil have på sig. For mange smager religion af institution, trosdogmer og kontrol, under hvilke man skal indordne sig, siger han.

I stedet har spiritualitet for mange noget at gøre med valg, dybde og vide rammer, mener han:

– I den vestlige verden er der en generel tendens til mindre religion, men mere spiritualitet. Der lægges mere vægt på indre spirituelle oplevelser frem for ydre institutionelle, religiøse rammer.

Men selvom danskerne ændrer deres opfattelse af, hvor religiøse de er, har de stadig de samme trosopfattelser. Det viser undersøgelser som for eksempel den danske værdiundersøgelse. I den undersøgelse bliver danskerne for eksempel spurgt om deres forestillinger om Djævelen og Helvede, og om mennesket er syndigt. Og her ændrer svarene sig ikke betydeligt fra år til år.

Danskerne bliver dog heller ikke mere religiøse, som tiden går. Ifølge Peter Lüchau har vi talt meget om kristendom, kristen national identitet og kristne værdier, siden VK-regeringen med Dansk Folkeparti som støtteparti kom til magten.

– Det lader ikke til at have haft nogen effekt, så vi bliver mere religiøse, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk