”I det nye år skruer P1 op for minutterne med trosprogrammer.” DR sendte i denne uge en pressemeddelelse ud, som lovede flere minutter til trosstof på P1. Det var ikke dokumenteret, hvordan den udvidelse var regnet ud. Men det ligner ikke en udvidelse for den umiddelbare betragtning. Der skæres ni minutter i den udsendelse, som transmitterer en gudstjeneste hver søndag. Det giver et minus i tidsudregningen.
Derudover træder to programmer i stedet for to andre programmer. De to gamle programmer var ”De højere magter” og ”Tidsånd”. Det sidste var kun halvvejs et trosprogram, for historiestoffet slugte halvdelen af sendetiden.
Det ene af de to nye programmer bliver en ny og mere aktualitetsbetonet version af ”Tidsånd”, som tilsyneladende også kommer til at hedde ”Tidsånd”. Det andet nye program skal hedde ”Tal til mig – med Iben Maria Zeuthen”. Dette skal ikke være et rent trosprogram, men behandler også ”eksistens, værdier og livsudfordringer”. Vi ved først, når programmet er live, hvordan fordelingen mellem stof om tro og ikke-tro bliver. Men beskrivelsen lyder som et program, der ikke har over 50 procent trosstof.
Det ser altså ud, som om P1 sætter halvanden times trosprogram i stedet for halvanden times trosprogram. Og så skærer man ni minutter af gudstjenesten. Det er svært at få til en minutmæssig udvidelse.
Man må spørge DR, hvad dokumentationen er for, at P1 ”skruer op for minutterne med trosprogrammer”.
Mere bekymrende er dog de lange linjer i P1’s religionsdækning. Se bare på programmet ”Folk og kirke”, som var et samtaleprogram frem til 2008. Her turde man have et fast program med ordet ”kirke”. Det blev ændret til ”Religionsrapport”, der eksisterede fra 2008 til 2016. Her blev kirke til religion. Det var den multireligiøse udvikling, der kom ind. Ud røg ordet ”folk” til gengæld. Det er frygtelig besværligt at have med at gøre på DR, fordi den folkelige virkelighed stadig er overvejende kristelig. Det folkelige i religionsstoffet er skrumpet ind på P1. Bevægelsen er skæv i forhold til en religionskultur som den danske, hvor det folkelige og dermed det folkekirkelige betyder så meget.
Endelig blev ”Religionsrapport” til ”Tidsånd” i 2016. Ordet ”Tidsånd” har en sociologisk klang, samtidig med at ordet kombinerer det historiske (tids-) med det åndelige (ånd). Det er svært at forestille sig, at ”kirke” nogensinde kommer ind igen i navnet på et trosprogram på P1. Det er ikke eksotisk eller ansporende nok som titel. Det er det folkelige heller ikke.
Navne betyder altid noget. Også på programmer. Derfor må man også bide mærke i, at det, der nu præsenteres som det store nyskabende trosprogram, hedder ”Tal til mig”. Man pakker det religiøse godt ind. Samtalen er i fokus, ikke vidensdelen. Det er rundt og venligt. Og det kan dække over alt muligt.
Før Thomas Buch-Andersen blev kanalchef for P1, udtalte han til bladet Eurowoman, at religion var det mest overvurderede, der fandtes. Dengang var han vært på faktatjek-programmet ”Detektor” på DR. Til bladet tilføjede han om religion:
”Så meget skidt på jorden for et evigt liv.”
Det har fra begyndelsen givet mange trosinteresserede en grundnervøsitet ved udviklingen af religionsprogrammerne på P1 i den tid, hvor han har haft ansvar for sendefladen her. Og man føler sig ikke betrygget af den seneste udvikling. Man kan frygte, at der kører en værdikamp bag facaden om brugen af ord som ”kirke” og om kristendommen generelt.
Det bestyrkes af, at det har været en kamp at få DR til at anerkende sine forpligtelser ifølge public service-aftalen om at sende kristendomsrelateret indhold. Det er blandt andet en kamp, der handler om navne på programmer. Men det er også en kamp, der handler om at styrke eller svække fagligheden på det religiøse stof. På det sidste punkt undrer mange sig over, at der ikke er blevet plads til at give den kompetente vært Anders Laugesen sit eget programformat. Han skal nu formidle gudstjenester.
Vi ved først om et halvt år, om det kommer til at holde stik, at der bliver flere minutters trosradio på P1 fra januar. Det kunne være en oplagt opgave for en kvik vært på faktatjek-programmet ”Detektor” at undersøge til den tid.