Som så mange gange før ville præsten for valgmenigheden Church of Love, Massoud Fouroozandeh, forleden betale Facebook for at få en video af søndagens prædiken ud til flere mennesker på det sociale medie. Men det fik han ikke lov til denne gang. I stedet fik han en besked fra Facebook om, at kirkens Facebook-side ”ikke er godkendt til annoncer med politisk indhold”.
Prædikenen foregik på farsi, og ifølge præsten selv var der intet politisk i den. Han prøvede ad flere omgange at kontakte Facebook for en uddybning af påstanden om, at prædikenen skulle være politisk. Det lykkedes han imidlertid ikke med. Men det gjorde Kristeligt Dagblad. I tirsdags besvarede Facebooks danske kommunikationsmedarbejder Camilla Nordsted nemlig en henvendelse med, at afgørelsen var en fejl, og at den nu var omstødt:
”Vores team behandler hver dag millioner af annoncer, og nogle gange laver vi desværre fejl. Massoud Fouroozandeh har ved en fejl fået afslag på sit opslag, hvilket vi beklager. Opslaget er ikke i strid med vores annonceringspolitik og er nu blevet godkendt,” lød svaret over e-mail.
Massoud Fouroozandeh kalder det ”interessant”, at afgørelsen først blev omstødt, efter at pressen blev involveret. Da han forinden selv kontaktede Facebook, fik han blot at vide over e-mail, at Church of Loves Facebook-side ikke opfyldte Facebooks annonceringspolitik.
”Det kan være, fordi der ikke har været et rigtigt menneske inde over beslutningen, og at den bare er foretaget af en maskine. Måske har nogen klaget over opslaget, og ellers har maskinen fundet det mistænkeligt, at min private profil administrerer Church of Loves side. Fra min private profil skriver jeg ofte politiske indlæg om blandt andet islam, og jeg har flere gange fået karantæne fra Facebook på grund af disse opslag. Hvis der rent faktisk har siddet et rigtigt farsi-talende menneske og gennemset videoen, ville vedkommende ikke være i tvivl om, at der ikke blev sagt noget politisk i prædikenen,” siger han.
Ifølge ekspert i sociale medier og redaktør af Kommu-nikationsforum Timme Bisgaard Munk er Facebooks oprindelige afvisning af præstens anmodning om at udbrede prædikenen et udtryk for en strammere linje i forhold til politisk indhold.
”Sagen er formentlig en konsekvens af, at Facebook har strammet op efter historierne om den russiske indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Her brugte russerne især Facebook til at udbrede propaganda. Facebook forsøger derfor i højere grad at styre, hvem der udtrykker sig politisk,” siger han.
Timme Bisgaard Munk har ikke et bud på, hvorfor prædikenen på farsi i første omgang blev kategoriseret som politisk. Men ifølge eksperten skaber det yderligere problemer, når de sociale medier skal vurdere, om et opslag indeholder politiske budskaber.
”Når man i højere grad vil styre, hvad der bliver publiceret, rejser det andre problemer. For eksempel er der ikke stor gennemsigtighed i forhold til, hvad kriterierne er for de personer, der skal vurdere indhold. Og hvordan vurderer man i det hele taget, hvad der er et politisk budskab?”, siger han.
Facebook vendte ikke tilbage på Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvorfor mediet ikke ændrede afgørelsen, før pressen blev involveret.