Prøv avisen

Faderhuset 10 år efter rydningen: Vores renommé blev smadret

Efter at have købt Ungdomshuset i 2001 brugte Faderhuset og dets leder Ruth Kristiansen, dengang Evensen, flere år på at få de unge brugere ud af bygningen. De gav sig ikke uden kamp, og nedrivningen af Ungdomshuset i 2007 medførte voldsomme gadekampe. Foto: Per Rasmussen

For Faderhuset var der et før og efter købet af Jagtvej 69, siger den tidligere leder af kirken. Her 10 år efter rydningen af Ungdomshuset er det omstridte trossamfund nedlagt, og de tidligere medlemmer holder sig ude af medierne

Der var de unge og de onde. Sådan husker Ruth Kristiansen tilbage på nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København i 2007. Dengang bar hun efternavnet Evensen og var leder af frikirken Faderhuset – de onde i sagen om Jagtvej 69.

”Det var en turbulent tid. Det ene øjeblik var vi en for offentligheden mindre interessant menighed, der bød på et hus, der var til salg. Det næste var vi udsat for vold, trusler og hærværk, og medierne var konstant over os. Det er lidt surrealistisk at tænke tilbage på,” siger hun.

I dag er det præcis 10 år siden, at Faderhuset fik revet det sidste af bygningen på Jagtvej 69 ned. Det medførte voldsomme gadekampe og betød, at Københavns autonome unge måtte finde en ny base. Men nedrivningen fik også store konsekvenser for Faderhuset, siger Ruth Kristiansen. For ifølge hende var der et før og et efter Ungdomshuset.

”Faderhuset var ikke så interessant, før vi købte den grund. Vi var et sted, der hjalp mennesker, og vi havde projekter, der fik ros og endda en form for puljemidler. Men Ungdomshuset smadrede vores renommé. Pludselig blev alt ved os interessant, og alt blev Faderhusets skyld. Vi blev kaldt et lukket samfund og beskyldt for alverdens ting,” siger hun.

Med medieopmærksomhed henviser hun til sager om religiøs manipulation, incest og djævleuddrivelser – alle usande ifølge Ruth Kristiansen.

Hun er tit blevet spurgt, om hun fortryder købet af Ungdomshuset.

”Det gør jeg ikke. Jeg gør ting af overbevisning, og derfor kan jeg ikke fortryde. Vi må leve livet forlæns, ikke baglæns. Vi lærer af alt det, vi går igennem.”

Og hvad har hun så lært, kan man passende spørge.

”Jeg synes, jeg har lært, at vi har et samfund, der ikke kunne magte at sætte rammer for de unge mennesker i Ungdomshuset. Det er dejligt her 10 år efter at høre mennesker i medierne sige, at det måske var bedst at få det hus revet ned. Dengang var der ikke andet end ’hvor er det synd for de unge mennesker’. Jeg havde intet imod de unge, men vi havde købt en grund, der var til salg.”

Men hvorfor skulle det være netop det hus? Flere forskere har vurderet, at hele formålet med at købe Ungdomshuset og rive det ned var at bekæmpe ”sataniske kræfter” og skabe en platform for mission. Det afviser Ruth Kristiansen.

”Den specifikke adresse var ikke så vigtig, men området og huset var perfekt til vores aktiviteter. Det var et sted, hvor vi kunne skabe plads til en café og et musiksted. Men efterhånden blev det principielt. Da ingen andre tog ansvar for at få de unge ud, så måtte jeg være handlekraftig. Jeg blev tilbudt at sælge huset for mange millioner. Men jeg havde ikke samvittighed til at sælge huset til nogle, der smadrer byen. I sidste ende måtte vi rive huset ned, fordi det var i en elendig stand.”

Nu er der gået 10 år. Ruth Kristiansen er gået på pension og bor i Bandholm på Lolland, som hele menigheden flyttede til efter Ungdomshus-sagen. De opgav at flytte ind på grunden på Jagtvej og solgte den derfor i 2010. På Lolland grundlagde Ruth Kristiansen Frihedspartiet i protest mod Kristendemokraternes holdningsskifte i spørgsmålet om fri abort.

Partiet skiftede senere navn til Frihedskæmperne og Det Frie Lolland, som i 2013 stillede op til kommunalvalget. Partiet og menighedens medlemmer mødte meget kritik, hvilket førte til, at Faderhuset nedlagde sig selv i 2013.

”Der kom en masse mod min person og mod menigheden, og jeg tænkte, at nu er det ikke sjovt længere. Nu ville vi leve i fred, og det har vi formået. Det har været rart at være lidt anonym,” siger hun.

De sidste år af menighedens levetid var der ifølge Faderhuset selv 70 til 100 mennesker, der hver søndag deltog i gudstjenester ved Bandholm Hotel, som menigheden havde købt. Men de har ikke samlet sig i et nyt fællesskab, siger Ruth Kristiansen.

”Vi er da venner for livet og taknemmelige for den tid, Faderhuset fik. Men der er ikke nogen menighed mere. Jeg kommer ikke selv i nogen kirke, og det kender jeg ikke nogen af de andre fra det gamle Faderhuset, der gør. Men jeg har ikke mistet troen. Jeg lever med Jesus i hjertet og står til rådighed, hvis folk har brug for mig. Men der kommer ikke en ny menighed. Det er ikke det værd.”

I dag er hendes søn direktør for Bandholm Hotel, som i år blev kåret som Danmarks bedste hotel af verdens største rejsehjemmeside Tripadvisor. Ifølge religionssociolog på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen får den tidligere menighed generelt ros for at bidrage positivt til det lille lokalsamfund, hvor de har købt flere ejendomme. Han har fulgt Faderhuset gennem årene og kommer selv fra Lolland.

”Der var stor skepsis i lokalsamfundet over for bevægelsen i begyndelsen. Men de har formået at revitalisere Bandholm, som var en døende landsby, hvor meget forfaldt. Så man kan forestille sig, at de gamle medlemmer af menigheden i dag bruger meget af deres tid på at passe deres forskellige virksomheder,” siger han.

Ifølge ham er det ikke muligt at finde noget om det gamle Faderhuset som religiøs bevægelse på internettet, og tilhængerne ønsker ikke at udtale sig om det. Men der har været historier om, at tilhængerne stadig mødes og holder deres seancer. For eksempel skrev metroXpress om en kvinde, der i 2014 fortalte, at hun blev udsat for djævleuddrivelse på Bandholm Hotel.

Ruth Kristiansen afviste sagen, som førte til, at der sidste år var tale om at sælge Bandholm Hotel på grund af den negative omtale. Men salgsplanerne blev droppet, da folk bad dem om at blive, siger hun.

Ifølge Brian Arly Jacobsen har det gamle Faderhuset generelt lukket sig meget om sig selv.

”Da Faderhuset købte Ungdomshuset, er det min vurdering, at de sammen med nogle andre frikirkelige miljøer havde en mission om at kristne et af de mindst kristne steder i Danmark, nemlig Nørrebro. Ungdomshuset var jo ’lastens hule nummer ét’. Det er svært at sige, om de har undervurderet den reaktion, det medførte. Da Faderhuset havde lokaler på Nørrebro i København, var det et relativt åbent trossamfund, der gerne besvarede forskere og journalisters spørgsmål. Det kan den negative omtale i medierne have ændret.”

Efter at have købt Ungdomshuset i 2001 brugte Faderhuset og dets leder Ruth Kristiansen, dengang Evensen, flere år på at få de unge brugere ud af bygningen. De gav sig ikke uden kamp, og nedrivningen af Ungdomshuset i 2007 medførte voldsomme gadekampe. Foto: Jens Dige