KIRKEANALYSE
Sagen omkring den karismatiske frikirke Faderhuset har ud over dramaet på Jagtvej på Nørrebro i København også en kirkelig side. For Faderhuset er en del af en strømning i internationalt kirkeliv.
Ifølge International Bulletin of Missionary Research er kirkerne på verdensplan vokset med 20 millioner medlemmer sidste år. Det er en daglig tilvækst på 56.000 kristne. Ikke alle typer af kirkesamfund vokser lige hurtigt.
Der er forholdsvis mere fremgang i de protestantiske kirker end i den romersk-katolske, men størst er væksten i gruppen af såkaldt uafhængige kirker. Denne blandede gruppe, ofte med karismatisk præg, har 432 millioner tilknyttede, heraf seks millioner nye sidste år.
Danmarks kirkelige forhold adskiller sig markant fra situationen på verdensplan. Den katolske kirke er i flertal blandt de kristne på verdensplan med 1129 millioner tilknyttede, svarende til 52 procent af alle kristne i verden. I Danmark udgør den romersk-katolske kirke under en procent af befolkningen med sine henved 35.000 medlemmer. De andre frie danske kirkesamfund har tilsammen et tilsvarende lille medlemstal. Deres indflydelse er dog ikke lille. I 1995 gik næsten hver anden kirkegænger i København i en frikirke, så frikirkerne er for mange danskere den mest nærliggende kristendomsform.
Inden for denne frikirkeverden har de uafhængige karismatiske frikirker især medvind, og Faderhuset er en af disse menigheder. På internettet er der flere hit på Faderhuset end på Århus Domkirke!
Netop på kirkens hjemmeside viser der sig flere kendetegn ved Faderhusets profil. For eksempel er det meget klart, at det er en kirke med amerikansk præg. Det ses blandt andet i den stærke understregning af begrebet vækkelse, der igen har politiske undertoner, fordi man vil påvirke samfundet. Man vil kæmpe på Nørrebro for at bevare Danmark som et kristent land. Det værdimæssige anliggende kender vi fra en ældre udenlandsk vækkelsesbevægelse, Oxford-gruppebevægelsen fra 1930'erne, der havde en smuk drøm om en kristen verdensrevolution.
USA's grundlæggere tænkte også i uafhængige menigheder. De var kongregationalister, der ville forandre vildmarken til et frit samfund på kristen grund. Tanken om en menigheds uafhængighed, kongregationalismen, er i sig selv en amerikansk arv.
Flere danske frikirker er i deres kirkesyn også kongregationalister, men har dog for længst kompenseret ved at danne samfund (baptisterne), forbund (Missionsforbundet) eller kirke (Apostolsk Kirke). En kirke, der vil være fri og uafhængig, bliver nemlig i praksis let ubehageligt afhængig af noget eller nogen. Kirker, der ikke vil have et overordnet tilsyn, ender alligevel med en ledelse – tit en dårlig.
Embeder på bibelsk og oldkirkelig vis – diakoner, præster og biskopper – vil man ikke have i uafhængige menigheder som Faderhuset, og så opfinder man strukturer med ledelsesteam, "mellemledere" og coach som en anden erhvervsvirksomhed. Den, der forkaster den kirkelige tradition, ender trods fromme hensigter med at overtage tidens tanker.
Kirker, der er imod teologi, får alligevel en teologi – også tit en dårlig. Det gælder kun i nogen grad Faderhuset. Menigheden har et trosgrundlag, hvor man bekender troen på den treenige Gud og som sådan står for klassisk kristendom. Dog henviser man ikke til oldkirkens eller reformationstidens bekendelser. Dens egne formuleringer gør det ikke mere klart eller evangelisk. For eksempel hedder det: "Vi tror, at en person må fødes på ny ved modtagelse af troen på Jesus som gave og ved modtagelse af Helligånden i sin ånd, hvorved man får del i Guds natur, hvilket er en forudsætning for modtagelse af personlig frelse af nåde."
Uafhængige er lette at kritisere, men man kan også vælge at spørge: Hvorfor søger så mange derhen? Måske fordi andre menigheder er stivnede. Måske fordi de viser en mere moderne og autentisk måde at være kristen på. Måske fordi der i samfundet er udsatte grupper, som ingen andre tager sig af?
Vil folkekirken og de klassiske frikirker være i stand til at være "faderhuse" også for disse?
Kristeligt Dagblad bringer hver lørdag en analyse af aktuelle begivenheder eller strømninger i kirkens og troens verden. Forfatteren til denne uges analyse, Kurt E. Larsen, er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.
LÆS OGSÅ LIVSSYN MED RUTH EVENSEN, LEDER FOR FADERHUSET, på bagsiden