Prøv avisen

Fængselspræster frygter aflytning af sjælesorg

Ved bispemødet i sidste uge blev landets biskopper enige om at holde et møde med Kriminalforsorgen om fængsels- og arresthuspræsters arbejdsforhold. Her vil aflytning blive taget op, siger biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær. Foto: Kaare Viemose

Når fængsels- og arresthuspræster tilbyder indsatte samtaler, kan de ikke garantere dem total fortrolighed. Det ødelægger tilliden mellem præsten og den indsatte, siger præst. Biskopper vil vende sagen med Kriminalforsorgen

Tilbage i 2012 holdt en fængselspræst en sjælesorgssamtale med en indsat, som på daværende tidspunkt afsonede en dom i et dansk fængsel. Kort efter samtalen fik den indsatte en fornyet dom på grund af nye oplysninger. I retten blev de nye oplysninger, som var skaffet via en aflytning, præsenteret. De kom fra den sjælesørgeriske samtale med præsten.

Sagen fra 2012 var første gang, det gik op for arresthus- og sognepræst i Frederiksund Kirke Thomas Munk Rønberg, at tavshedspligt måske ikke var en garanti i hans arbejde, og den har åbnet op for et voldsomt dilemma, som fortsat spøger hos landets fængsels- og arresthuspræster. For hvordan kan præster love indsatte en fortrolig samtale, hvis de ikke ved, om nogen lytter med?

”Før 2012 havde jeg aldrig overvejet, at vores samtaler kunne aflyttes. Det er klart, at ingen må vide, hvornår der sker aflytninger, men sagen er, at vi har tavshedspligt. Vi kan ikke arbejde under forhold, hvor vi den ene dag taler fortroligt med et menneske og den næste hører samtalen refereret i en retssag - heller ikke selvom, det er noget, der meget sjældent sker,” siger Thomas Munk Rønberg, som nu er formand for Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster.

Han og andre har tidligere gjort opmærksom på problematikken, uden at det har ændret noget. Men de seneste måneder har han holdt møder med landets biskopper, som nu vil vende problematikken om tavshedspligt med Kriminalforsorgen.

Ifølge Thomas Munk Rønberg har præster tavshedspligt, medmindre der er tale om pædofile forhold eller et planlagt mordforsøg på for eksempel statsministeren. Samtidig må kirkerum og præstekontorer ikke aflyttes, men i arresthuse er der ofte ikke kontorer, hvorfor samtalerne finder sted i en celle.

Da Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster tilbage i 2012 tog kontakt til Justitsministeriet, fik de at vide, at Kriminalforsorgen ikke selv må aflytte cellerne, men at politiet kan gøre det med en retskendelse. Dermed er der en potentiel mulighed for, at indsattes celler – eller andre lokaliteter – aflyttes. Ifølge Thomas Munk Rønberg sker aflytningen kun sjældent.

”Men det handler om princippet. Helt konkret har jeg måttet fortælle vores medlemmer, at de inden sjælesorgssamtaler skal gøre opmærksom på, at samtalen kan aflyttes. Det er ikke det bedste incitament for en samtale, hvor der åbnes op for hjertets gemmer. Varetægtsfængsledes og afsoneres tillid til systemet er i forvejen lille. Vi hører til dem, de stoler på, men hvis de ikke tør betro sig til os af frygt for aflytning, så sætter det en meget kedelig begrænsning.”

Ifølge Svend Andersen, der er teologiprofessor på Aarhus Universitet og formand for Selskab for Kirkeret, kan det juridisk set være svært at gøre noget ved aflytningen af samtaler, hvis man har en lov, der begrunder den.

”Men teologisk set synes jeg helt klart, at det strider mod en sjælesørgerisk samtales natur, at den kan blive optaget. En samtale med en præst burde være noget af det mest fortrolige og beskyttede, der findes. Selvom en lov siger noget andet, kan love laves om, hvis der er gode grunde til det. Og det kan der være her. Det kan tænkes, at der siges noget til præsten, som ikke siges til andre, men rent principielt bør en præst være en person, som man kan tale med, uden nogen som helst risiko for, at det kommer andre for øre.”

Ved bispemødet i sidste uge blev landets biskopper enige om at holde et møde med Kriminalforsorgen om fængsels- og arresthuspræsters arbejdsforhold. Her vil aflytning blive taget op, siger biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær.

”Vi har hørt Kriminalforsorgen om det tidligere, og de er enige i, at sjælesørgeriske samtaler ikke må optages. Men hvis politiet har en dommerkendelse, kan der være aflytning i en celle, og her er det vigtigt for os, at samtaler med en præst slettes fra båndet og ikke bruges. Det er afgørende at vide, at tavshedspligten ikke kan brydes, for det er den, der skaber tillid,” siger han.