”I et fængsel er der en stor koncentration af mennesker i krise. Man skal være sjælesørger med stort S, og der er meget stor efterspørgsel på samtaler fra de indsatte,” fortæller Mette Kruse Andersen.
Hun er én af landets 51 præster, der virker i et fængsel eller arresthus. Det tager tid, og mange præster har brug for støtte og klar ledelse i det arbejde. Blandt andet derfor skal både arbejds- og ledelsesforhold for disse funktionspræster være mere ensartede, lyder det fra Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster:
”Vi er fordelt over det ganske land i 46 fængsler og arresthuse. Derfor kan der være langt til den nærmeste kollega for sparring, og den lokale tillidsmand eller biskop ved ikke nødvendigvis ret meget om de faktuelle forhold, vi arbejder under,” siger Thomas Munk Rønberg, der er sogne- og arresthuspræst i Frederikssund samt formand for Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster.
Ét af de forhold, foreningen ønsker skal være mere ens, er ledelsen af de præster, der virker i fængsler og arresthuse. Ligesom der blandt landets hospitalspræster er ledende præster, er der brug for en tilsvarende ledelse for fængsels- og arresthuspræster, og den ville også kunne agere bindeled til kriminalforsorgen og biskopperne:
”De enkelte fængsels- og arresthuspræster sidder ofte med spørgsmål om, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Der er brug for én, der kan rådgive, vejlede og supportere fængsels- og arresthuspræster. Som kender forholdene, og som har tiden til at tage sig af det,” lyder det fra foreningsformanden.
Mette Kruse Andersen er ansat på kvote til Jyderup Fængsel på Sjælland. I hendes tilfælde betyder det, at 75 procent af hendes tid skal bruges som fængselspræst, og i de resterende 25 procent af tiden virker hun som sognepræst i Hjembæk og Svinninge Kirker.
Men 20 af landets 51 fængsels- og arresthuspræster virker uden fastsat kvote. Under rådighedsordningen har de dog pligt til at varetage fængslet eller arresthuset, uden at der er sat tid af hertil.
”Det er en stor post at skulle passe, og mange på rådighedsordning har svært ved at finde tiden til det. Så enten skal de knokle ekstra for tilnærmelsesvist at imødekomme den store efterspørgsel på samtaler, eller også risikerer arresthuse og fængsler at blive nedprioriteret. Og det er problematisk, for det er mennesker, der virkelig har brug for præstens tilstedeværelse,” fortæller Mette Kruse Andersen, som også er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster.
Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster ønsker derfor en ensretning af arbejdsforholdene, så alle får kvoter. Derfor rettede foreningen i november henvendelse til landets biskopper med ønsket om kvoter og et nyt ledelseslag. Og det ønske er helt rimeligt ifølge biskop over Århus Stift Henrik Wigh-Poulsen:
”De skal virke i et miljø med specielle udfordringer og en ubegrænset efterspørgsel fra de indsatte. Det skal der være tid til. Og det virker fornuftigt med ledende præster, som kan sørge for erfaringsudveksling og være det koordinerende mellemled,” siger Henrik Wigh-Poulsen.
På det seneste bispemøde blev det derfor besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kigge nærmere på sagen. Og det ser Mette Kruse Andersen frem til:
”Forhåbentlig kan det være med til at sikre et godt samarbejde mellem kirke og kriminalforsorg, ikke kun regionalt, men også nationalt.”