I december holdt fængselspræst Jesper Birkler 10 julegudstjenester på to dage i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Det høje antal skyldtes ikke flere fanger end normalt, men en nyindført begrænsning på, hvor mange indsatte, han måtte samle på én gang. På nogle afdelinger måtte der for eksempel komme 12 ad gangen, på andre kun 6.
”Så måtte jeg lave gudstjenesterne så korte, at jeg kunne nå dem alle. Det gik, men betød, at det vigtige samvær efter gudstjenesten, hvor man kan sidde og få kaffe og brød, også blev presset. Og så giver reglerne generelt en lavere gudstjenestefrekvens for de indsatte,” siger han.
Jesper Birkler har været fængselspræst siden 2011, hvilket udover gudstjenester blandt andet indebærer sjælesørgeriske samtaler og studiekredse med indsatte. Nogle har kaldt arbejdet at ”tappe gift af folk”, så det ikke ender helt galt for de indsatte. Men den opgave er de seneste år blevet modarbejdet af politiske tiltag, siger han.
”Der er kommet flere stramninger, som dels skyldes sikkerhed og dels er frugten af en negativ retorik i samfundet. Nogle politikere tror, at der er stemmer i at sige, at indsatte bare skal have det hårdt. Det er ødelæggende for ånden i hele systemet.”
Samme kritik lyder fra flere af landets andre fængselspræster samt fra Foreningen af Fængsels- og arresthuspræster, FFA. I sin årsberetning fra 2018 skrev FFA, at det er blevet sværere for præster at passe arbejdet bag tremmerne, fordi Direktoratet for Kriminalforsorgen af sikkerheds- og ressourcemæssige grunde har ændret praksis, så færre i forhold til tidligere kan mødes samtidig til kirkelig undervisning og gudstjenester i fængsler og arresthuse. Dette giver langt mere arbejde og flere tjenester, hvis præsterne skal dække det behov, der er, lyder det.
Ifølge næstformand i FFA Gertrud Yde Iversen, der er fængselspræst i Renbæk Fængsel i Sønderjylland, er det svært at argumentere imod mere sikkerhed i fængslerne, og Kriminalforsorgen gør, så vidt hun kan se, hvad den kan med de ressourcer, der er til rådighed.
”Men det ændrer ikke ved, at det også påvirker vores arbejde som præster og gør det sværere at være til stede som en vigtig menneskelig relation, hvor der er tid og rum til at møde indsatte i øjenhøjde og til den vanskelige samtale. Mange kollegaer holder tre, fem eller flere gudstjenester, hvis alle skal have en mulighed for at deltage,” siger hun.
Også i Nyborg Fængsel på Fyn kalder fængselspræst Bjarne Hjort de seneste års politiske stramninger for markante. For nogle år siden måtte indsatte i arrestafdelingen pludselig kun komme til gudstjeneste én og én, og sidste år valgte fængselspræsten at droppe julegudstjenesten på nogle afdelinger for at prioritere tid til isolerede fanger.
”Begrænsningerne gør mig ked af det, for jeg har aldrig haft problemer ved forsamlinger i kirken. Det forløber altid roligt og stille. Sikkerhed er vigtigt, men det er som om, der kommer en ny stramning, hver gang der dukker en sag om fængsler op i nyhederne,” siger han.
Ifølge Erik Adrian, præst i Vestre Fængsel i København, er det store problem, at politikerne blander sig i Kriminalforsorgens arbejde uden at vide, hvad det går ud på.
”I dag er der i langt højere grad fokus på straf end resocialisering i fængslerne, men hvordan kan man tro, at indsatte bliver bedre mennesker af det? Vi risikerer at skabe modborgere i stedet for medborgere. Jeg synes, politikerne skulle prøve at komme en tur i spjældet og finde ud af, hvad deres stramninger gør ved indeklimaet,” siger han.
Ifølge landsformand for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting har der været behov for at stramme op omkring fængslernes gudstjenester, som indsatte blandt andet tidligere er blevet taget i at handle stoffer under.
”Når det er sagt, er det rigtigt, at der i dag er væsentligt færre gudstjenester og andre aktiviteter af resocialiserende eller almen karakter i fængslerne. Det er blevet mere rå afsoning, hvilket er ødelæggende for de indsatte, som dermed ikke kommer ud og er klar til at deltage i samfundslivet. Konkret betyder det også, at præsterne i høj grad er på overarbejde med at hjælpe dem, som har rigtig svært ved at sidde i fængsel,” siger han.
De politiske stramninger i fængslerne er dog nødvendige, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod, som også har arbejdet for hårdere straffe og forhold for indsatte.
”En stor del af afsonerne i dag er dømt for hård kriminalitet, og det har ændret måden, vi håndterer sikkerheden på. Det kan godt være, at det er træls for præsterne, men det er bare sådan, det er. Førsteprioriteten er, at der er styr på tingene og ro og orden i fængslerne,” siger han og tilføjer, at der er behov for flere fængselsbetjente, hvis man skal finde ressourcer til at arbejde med de bløde værdier i fængslerne.