Prøv avisen

Færre danskere melder sig ud af folkekirken

Efter et højt antal udmeldelser fra folkekirken i 2016 er udviklingen nu tilbage på et lavt niveau, viser nye tal fra Danmarks Statistik

Efter Ateistisk Selskab i foråret 2016 lavede en kampagne, der skulle gøre det nemt for danskerne at melde sig ud af folkekirken, så man efterfølgende rekordhøje tal for udmeldelser. Men effekten af selskabets målrettede angreb mod kirken ser nu ud til at være klinget af.

Således viser nye tal fra Danmarks Statistik, at 2184 danskere aktivt valgte at melde sig ud af folkekirken i andet kvartal af 2018. Det er knap 1000 færre end i årets første tre måneder og er langt fra de 10.300 danskere, der i andet kvartal af 2016 meldte sig ud efter kampagnen fra Ateistisk Selskab. Antallet af udmeldelser ligger nemlig igen på det niveau, man så før ateistkampagnen.

”Det ser derfor ud til, at Ateistisk Selskabs kampagne ikke har haft nogen blivende effekt på antallet af danskere, der melder sig ud af folkekirken,” lyder reaktionen fra Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet.

Det er typisk specifikke begivenheder som netop kampagnen fra Ateistisk Selskab, der får udmeldelsestallene til at stige. Og efterfølgende vil man se, at de falder igen, forklarer Brian Arly Jacobsen

”Vi så det også i 2009 efter rydningen af Brorsons Kirke i København og i 2012 i forbindelse med debatten om vielse af mennesker med samme køn. Og nu ser vi det efter kampagnen fra Ateistisk Selskab. Det skyldes, at de, der overvejer at melde sig ud, bliver erindret om den overvejelse ved specifikke hændelser. Når de har meldt sig ud, vil antallet af udmeldelser derfor naturligt falde igen,” siger han.

Fra biskoppen over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, lyder der begejstring over det nye lave tal:

”Man skulle være et skarn, hvis ikke man glædede sig. Men det undrer mig ikke så meget, for det er set før, at der er anledninger, hvor træet så at sige bliver rystet. Men folkekirken er en stabil størrelse,” slår han fast.

Og det er den danske folkekirkes ”enestående styrke”, at den er rummelig, mener biskoppen.

”Den enorme forskellighed, som præger folkekirken trods det fælles, der selvfølgelig ligger i bekendelsegrundlaget og måden, vi holder gudstjeneste på, giver plads til rigtig mange mennesker. Og folkekirken står måske også i stigende grad som noget stabilt, fast og trygt i tilværelsen, som gør, at medlemmerne forbliver,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen tror ikke, at det nye tal er udtryk for en tendens, hvor stadig færre i fremtiden vil forlade folkekirken.

”I forhold til den generelle bevægelse, hvor flere melder sig ud af folkekirken, og færre bliver døbt, er det nye tal efter alt at dømme bare et tilfældigt udsving,” siger han, men tilføjer, at fremtiden må vise, om vi har set det laveste dyk i antallet af udmeldelser.