Faldende opbakning præger norsk kirkemøde

Nedgang i dåbstal og dalende kirkegang har medvirket til, at flere Oslo-kirker overvejes lukket. Den kedelige tendens er svær at vende og skaber usikkerhed om, hvordan kirken skal leve op til det landsdækkende ansvar, siger teologer op til topmøde i den norske kirke

Nye tal fra det statslige institut Statistisk sentralbyrå (SSB) viser, at 53,1 procent af alle fødte blev døbt i 2017, hvilket er en tilbagegang på 2,2 procentpoint i forhold til året før. Og hvis tendensen fortsætter, vil det betyde, at under halvdelen af alle nordmænd vil blive døbt om to år.
Nye tal fra det statslige institut Statistisk sentralbyrå (SSB) viser, at 53,1 procent af alle fødte blev døbt i 2017, hvilket er en tilbagegang på 2,2 procentpoint i forhold til året før. Og hvis tendensen fortsætter, vil det betyde, at under halvdelen af alle nordmænd vil blive døbt om to år. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen/Ritzau Scanpix.

Når den norske kirkes øverste organ, kirkemødet, i dag samles i Trondheim, er det midt i en usikker tid for landets største kristne institution. Nedadgående kurver de seneste år viser, at sekulariseringen har favntag om Norge, og det er uklart, hvordan kirken fortsat skal leve op til forpligtelserne og opretholde kirkens udbredelse.

Nye tal fra det statslige institut Statistisk sentralbyrå (SSB) viser, at 53,1 procent af alle fødte blev døbt i 2017, hvilket er en tilbagegang på 2,2 procentpoint i forhold til året før. Og hvis tendensen fortsætter, vil det betyde, at under halvdelen af alle nordmænd vil blive døbt om to år. I Danmark var den såkaldte dåbsprocent 61,5 procent i 2015.

”Dåb er selve nøglen til fremtiden. Ind- og udmeldinger udgør promiller, men dåb kan tælles i procenter,” siger biskop over Agder og Telemark, Stein Reinertsen, til Vårt Land.

Samtidigt med faldende dåbstal er antallet af gudstjenestebesøg dalet fra 5,7 millioner i 2016 til 5,4 millioner i 2017. En udvikling, der forventes drøftet ved flere lejligheder under kirkemødet.

Kirken har igennem årene forsøgt sig med mange forskellige strategier og eksempelvis annonceret på internettet, men det lader altså ikke til for alvor at have en effekt, forklarer Marius Timmann Mjaaland, der er professor i teologi ved Universitetet i Oslo. Professoren peger eksempelvis på, at flere og flere nuværende medlemmer vælger ikke at lade deres børn døbe, hvilket resulterer i, at dåbstallet falder. Selvom antallet af døbte vokser omkring konfirmationsalderen, er det altså ikke nok.

”Der er ingen tvivl om, at vi ser de generelle samfundstendenser afspejle sig i kirken, og at det er svært for alvor at gøre noget ved sekulariseringen. Men det, der måske skaber den største usikkerhed, er, at man ikke ved, hvordan man skal håndtere situationen,” siger han.

En af konsekvenserne af nedgangen i medlemstal og antallet af gudstjenestebesøg er, at ni kirker i Oslo foreslås nedlagt. Heraf fire i indvandrerbydelen Groruddalen, hvilket har skabt diskussion om, hvorvidt kirkerne har været gode nok til at række hånden ud til såvel kristne som ikke-kristne indvandrere.

Ifølge Marius Timmann Mjaaland udstiller de mulige kirkelukninger også, at det særligt er bykommunerne, der får svært ved at opretholde driften af kirkerne.

”Ude i landsognene står kirken stærkt, men i store byområder vil kirker blive tvunget til at lukke. Og det rejser spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved alle kirkebygningerne, og hvordan kirken skal opføre sig. Skal den kæmpe med næb og klør for at få flere midler? Og kan kirken acceptere, at selvforståelsen ændrer sig fra at være landsdækkende til at være et blandt flere trossamfund?”, spørger Marius Timmann Mjaaland.

I forbindelse med et nyt lovforslag om statsstøtte til trossamfund, der forventes fremlagt inden for de næste måneder, kan der blive vendt op og ned på dagens økonomiske model, hvor kirken i 2016 fik omkring 1,5 milliarder kroner i statsstøtte. Og det har skabt en stor usikkerhed om fremtiden, som ifølge teologiprofessor Trygve Eiliv Wyller fra Universitetet i Oslo, delvist er selvforskyldt.

Han mener, at man i forbindelse med grundlovsændringen i 2012, hvor kirken fik løsere bånd til staten, glemte at overveje de langsigtede perspektiver. Eksempelvis hvad man gør ved økonomisk smalhals.

”Man fokuserede så meget på, at man ville have selvstændighed, at man glemte at tænke på sikkerheden. Man regnede med, at staten ville stå last og brast, og at løsrivelsen ikke ville koste en krone, men det er der altså tvivl om nu, og det skaber uro,” siger han.

I løbet af mødet udarbejder kirken en udtalelse om den nye statsstøtteordning for trossamfund, der kan får store konsekvenser for kirkens fremtid.