Der er ofte modstand fra uventet kant, når scientologer vælger at forlade den nyreligiøse bevægelse – nemlig fra den nære familie, venner og bekendte, der ofte har været ulykkelige over at se deres familiemedlem blive en del af bevægelsen.
Eks-scientologer splittet mellem to verdener
Det viser religionssociologen Elisabeth Tuxen Rubins speciale, hvor 43 eks-scien-tologer fortæller om tiden i og især efter Scientology.
Problemet er, at afhoppere fra Scientology ofte tager deres religiøse overbevisning med sig ud. Det gælder samtlige af de 43 personer, Elisabeth Tuxen Rubin har talt med. I mange tilfælde betyder det, at familien betragter dem som sorte får. De ønsker slet ikke at tale om Scientology, og derfor er det svært for eks-scientologerne at dele deres oplevelser eller fortælle om deres overbevisning.
"Mange eks-scientologer lever mellem to verdener i en slags mellemverden, ingen rigtig kender noget til. De lever i en normal verden, men også i en Scientology-virkelighed, fordi en stor del af deres omgangskreds typisk er scientologer, og fordi de i Scientology er opdraget til at mistænkeliggøre verden uden for Scientology. Når de så samtidig ikke kan fortælle deres familie, venner og nye bekendte, at de stadig tror på scientologien, så bliver de i den mellemverden," fortæller Elisabeth Tuxen Rubin.
Familier ser religiøse bevægelser som syge
Noget tilsvarende sker inden for mange andre religiøse bevægelser, der har været i mediernes søgelys, mener ph.d. i religionsvidenskab René Dybdal Pedersen fra Aarhus Universitet. Afhoppernes familier vil egentlig gerne stå klar med åbne arme, men især hvis afhopperen fastholder sine religiøse overbevisninger, kniber det med imødekommenheden. Dels fordi familien har svært ved at forstå teologien, men også fordi mange ser det som lidt pinligt at have et "afsporet" familiemedlem. Det gælder eksempelvis også tidligere medlemmer af Moon-bevægelsen, men kommer måske særligt til udtryk blandt eks-scientologer, fordi Scientology er særlig udskældt og adskiller sig fra mange andre bevægelser ved ikke at have noget gudsbillede.
"Det er meget typisk, at man i familien anser det som en form for sygdomstilstand, når nogen engagerer sig i en religiøs bevægelse, og de vil bare gerne tilbage til status quo. Men så længe afhopperne holder fast i deres tro, er alt jo ikke status quo. Det kan betyde en splittelse i familien, der svarer til den, der ofte opstår, når nogen går ind i eksempelvis Scientology. Og det er med til at gøre det svært for afhopperne at komme tilbage," siger han.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange der hvert år bryder ud af Scientology eller tilsvarende religiøse bevægelser.