Prøv avisen
Interview

Fantasirejser skal lære børn om kristendommen

Der er en lang tradition for at undervise børn i de gammeltestamentlige historier, som en ny udgivelse vil prøve at rykke ved. Her ses børn i Gjesing Sogn i Østjylland, der er udklædt for at medvirke i en opførelse af Noas Ark. Foto: Jens Munk/Ritzau Scanpix.

Når børn selv får lov til at koble egne erfaringer til kristendommens budskaber, hænger det bedre fast, mener sognepræst Marie Jacobsen Damm. Hun står bag nyt undervisningsmateriale til minikonfirmander

Fortællinger fra Det Gamle Testamente har dramatikken i højsædet. Tag for eksempel Noa, der fyldte arken med sin familie og dyr, inden Gud sendte en syndflod ud over verden, eller Davids kamp mod Goliat. Mange af historierne fra den del af Bibelen er dramatiske og vilde, og netop derfor har de for længe dannet grundlag for en stor del af undervisningen til kirkens yngste medlemmer. Det mener Marie Jacobsen Damm, sognepræst i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro i København. Ofte har den traditionelle undervisning været forbundet med aktiviteter, lege og afslutningsshows, som børnenes familier kunne klappe af. Men nu er det på tide med et kursskifte. I et nyt undervisningsmateriale ”Ro og Rejs et undervisningsmateriale om Bibelhistorier til minikonfirmander” gør Marie Jacobsen Damm op med den præstationskultur, hun mener, der har præget kirkens undervisning af de små kirkegængere.

”Der har været for lidt fokus på det gudsbillede, vi sendte børnene hjem med. Teologien var mere eller mindre forsvundet,” siger Marie Jacobsen Damm, der i 15 år som sognepræst har beskæftiget sig med den kristne forkyndelse til børn og unge. Hun vil nu gøre Det Nye Testamente til omdrejningspunkt, og med fantasirejser introducerer hun også en ny metode, der i højere grad involverer børnene. Med afsæt i bibelske fortællinger skal børnene bruge deres sanser og egne erfaringer til at tage del i de budskaber, som kris-tendommen forkynder. Samtidig lærer børnene, at kirken er et mentalt åndehul. Et sted, hvor de kan finde ro og ikke behøver at præstere eller gøre sig fortjent til klapsalver.

”De seneste par år har jeg kunnet konstatere, at de voksne mennesker, der søger ind i kirken, i høj grad er fokuseret på at finde ro i en stresset og travl hverdag. Det afspejlede sig ikke på samme måde i tilbuddet til børn. Det er på trods af, at man næsten ikke kan åbne en avis i dag uden at se, at et stigende antal børn er stressede,” lyder det fra Marie Jacobsen Damm.

Derfor fik hun idéen til at lave et undervisningsmateriale, der primært lægger vægt på fordybelse, ro og samtale. Hver lektion berører ét af seks kristne temaer nærvær, fred, fællesskab, tilgivelse, synd og kærlighed. Begreber, der kan være svære at forstå, når man er 10 år. Marie Jacobsen Damms erfaring er, at mange børn har en forestilling om, at Gud sidder på en sky i Himmelen, fjern og utilgængelig. Med fantasirejserne inddrager børnene deres egne erfaringer i fortællingen om Gud og kommer tættere på et kristent gudsbillede. Eksempelvis sætter de ord på det at føle sig tryg, når der kommer en lysende engel ned fra Himmelen julenat. Børnene lærer, at de ikke nødvendigvis kan se Gud, men at Gud er nærvær, kærlighed og barmhjertighed. Når de samtidig kobler deres egen følelse af tryghed sammen med den lysende engel, hænger kristendommens budskaber bedre fast.

”Drømmescenariet er, at de lærer et gudsbillede at kende, som kan skabe ro i deres hverdag. Og at de kan tage roen med dem, når det går voldsomt for sig i skolegården, eller det er kedeligt i timerne,” siger Marie Jacobsen Damm.

I 1980’erne brugte man fantasirejser til selvudvikling. Særligt pædagoger, psykologer og lærere gjorde brug af metoden. I dag er fantasirejser blandt andet forbundet med mindfulness, og på Rigshospitalet bruger børnepsykologer fantasien som et middel mod smerter og angst. Marie Jacobsen Damm benytter sig ikke selv af kirkens stigende tilbud om mindful-ness, retræter og pilgrims-vandringer. Hun er heller ikke sikker på, at hun ville lave fantasirejser med voksne. Dog er man nødt til at kigge på målgruppen, mener hun. Udgangspunkt har været at lave undervisning til børn på deres præmisser, og at de bliver en aktiv del af undervisningen uden at skulle præs-tere noget.

”For mig som præst er det ikke fantasirejsen, der er det væsentligste, men hvad de tager med hjem bagefter. Niveauet har været for lavt, når undervisningen har handlet om at smide sten på en papmachéfigur af Goliat. Det er teologien, der er det grundlæggende, og det her er en erkendelse af, at der har været brug for en ny tilgang,” lyder det fra Marie Jacobsen Damm og tilføjer, at det samtidig er en måde at imødekomme et stigende samfundsproblem med stressede børn.

Da hun blev uddannet præst, fandtes der undervisningsbøger med spørgsmål og stiplede linjer, hvor eleverne kunne tilføje deres svar. I ny og næ lavede de også gruppearbejde. Men i dag er tiden en anden, og pædagogikken anderledes. For eksempel ved man, at det kan gavne læringen, når sanserne og fysikken stimuleres. Det er man ifølge sognepræsten nødt til at tage med i sin undervisning.

”En gang imellem hører jeg om en præst, der har stået ved et kateder og talt hen over hovedet på folk. Og hvis det, der bliver talt om, ikke er noget, man kan relatere til i sit eget liv, så tror jeg ikke, budskaberne hænger særlig godt ved,” siger Marie Jacobsen Damm.