Prøv avisen

Fantasteri og forskruet vrøvl

Forfatteren Erling Haagensen har de seneste 15 år arbejdet med sin teori om, at tempelherrer har opført de bornholmske rundkirker og placeret dem på klippeøen efter et sindrigt, geometrisk system. -- Foto: Leif Tuxen.

Historieforskere afviser Erling Haagensens teori om tempelherrer og en hemmelig skat på Bornholm som det pure opspind

Den etablerede forskning i Danmarks middelalderhistorie giver ikke mange skilling for forfatteren Erling Haagensens tanker om, at tempelherrer i 1100-tallet opførte kirker i et kompliceret geometrisk system og havde noget af deres skat med sig til solskinsøen, selvom de anerkender, at amatørhistorikeren har gravet dybere end de fleste.

– Det er helt gak, siger Kurt Villads Jensen, som er lektor i middelalderhistorie ved Syddansk Universitet og en af Danmarks førende forskere i netop korstog og tempelherrer.

– Det ville ellers være en god historie, men der er intet om snakken. Haagensens argumentation med kirker anbragt i et geometrisk mønster i landskabet hænger simpelthen ikke sammen. Han kommer fra det ene til det andet til det tredje punkt ved hele tiden at skifte principper. Det er ekstremt usandsynligt, at man i middelalderen havde teknikken til at lægge noget ud i landskabet på den måde geometrisk med en nøjagtighed inden for få centimeter. Der er ingen som helst eksempler på det, siger Kurt Villads Jensen.

Samme kritik af påstanden om en overordnet geometrisk plan for kirkerne kommer fra danske Jes Wienberg, der er professor i arkæologi ved Lunds Universitet i Sverige og har beskæftiget sig indgående med Haagensens teorier:

– Jeg betvivler ikke eksistensen af en geometri, men jeg mener, at den ikke tilhører middelalderen. Den hellige geometris skaber er Erling Haagensen og hans computer, siger Wienberg.

Korstogsforskeren Kurt Villads Jensen er skeptisk over for, at tempelherrerne overhovedet skulle have sat deres ben på Bornholm.

– Ingen kilder tyder på, at der har været tempelherrer i Danmark, Norge ell er Sverige. Det gode ved Haagensen er imidlertid, at han stiller det rigtige spørgsmål, for der burde faktisk have været tempelherrer i Danmark, som jo var et af de aktivt korstogsførende lande i middelalderen. Bornholm ville også have været et fornuftigt sted, fordi det var af de vigtige stoppunkter på korstogene i Østersøen, men vi har bare ikke prikken af en kilde, som antyder, at de skulle have været der, siger han.

– Erling Haagensen har helt korrekt peget på forbindelsen mellem ærkebiskop Eskil og tempelherrernes beskytter, Bernhard af Clairvaux, og man må lade ham, at han har gravet dybere i den forbindelse end de fleste danske historikere. Det kikser imidlertid dér, hvor han ikke vil acceptere, at de faktisk ikke har været her, selvom de i teorien godt kunne, og så går han ud og konstruerer noget, som bliver noget forskruet vrøvl, siger Kurt Villads Jensen.

Der er mere af samme skuffe fra afdelingsleder på Bornholms Museum, arkæolog Finn Ole Sonne Nielsen, når man spørger ham om en vurdering af Erling Haagensens arbejde.

– Det er simpelthen noget fantasteri! Det er positivt, at han stiller spørgsmålstegn over for vores fagfolk og dermed for eksempel opfordrer os til at finde ud af, hvornår rundkirkerne blev bygget, og hvorfor de ligger sådan. Men hans teori om hellig geometri opfatter vi som langt, langt ude på overdrevet.

– Som arkæolog tror jeg, rundkirkerne ligger, hvor de gør, fordi der var nogle helligsteder dér i forvejen, men den historie er jo ikke spændende nok for folk i en tid, hvor alle gerne vil bedrages. I dag skal tingene se spændende ud og tage sig ud. Om det ikke er helt sandfærdigt er ikke så vigtigt, hvis bare historien kan underholde.

Ren underholdning er det da også ifølge Kurt Villads Jensen at tale om, at tempelherrerne skulle have gemt en del af deres skat på Bornholm. Blandt andet fordi de efter hans mening slet ikke havde nogen skat.

– Den idé, at tempelherrene skulle have sluppet afsted fra Jerusalem med en skat, er skudt igennem hovedet. Det er en myte, som opstod engang i 1700-tallet sammen med frimurerordenen, som mener, de er efterkommerne af tempelherrerne. Man kan sige meget direkte, at der er intet i de middelalderlige kilder, som tyder i retning af, at de skulle have haft en skat med et eller andet religiøst indhold. Det er det rene gakkelak.

Gak eller ej, så har Haagens teorier, som senest har dannet grundlag for børne- og ungdomsfilmen "Tempelriddernes skat", givet både turist- og museumsfolk på Bornholm blod på tanden

– Turistbranchen er gået helt i selvsving herovre og vil nu til at arrangere en stor skattejagt for turisterne og deres børn. Både mit eget museum og Bornholms Middelaldercenter er gået med, og formålet skal være, at man ønsker at bruge anledningen til at fortælle den rigtige historie om rundkirkerne og tempelherrerne, nemlig at der ingen forbindelse er, siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Gennem to jordmålinger er det ifølge Erling Haagensen godtgjort, at der befinder sig en stor krypt under Østerlars Rundkirke, men det afviser Finn Ole Sonne Nielsen.

– Undersøgelserne viser, at der er et eller andet, men jeg tror, det er en sprække i klippen, som nu er fyldt op med ler. Jeg vil under ingen omstændigheder være med til at grave ned til det lag, sådan som Erling Haagensen opfordrer os til.

Samme afvisning kommer i øvrigt fra de lokale kirkefolk. Således siger menighedsrådsformand Kamilla Kastberg fra Østerlars klart nej til nogen form for udgravning, fordi rådet ligesom museumslederen ikke tror på, at målingerne viser en krypt.

– Jeg er bange for, at der kommer til at være en fokus på tempelherrerne, som fjerner fokus fra kirken som Guds hus. Det kan let gå hen og blive en eller anden turistmagnet, hvor man kommer til at se for meget på en god historie, i stedet for at se på kirkens rigtig gode historie, som kirken rummer fra middelalderen med kalkmalerierne, og det at vi faktisk er nogen, som betragter Østerlars Rundkirke som vores aktive sognekirke.

Det var også baggrunden for, at menighedsrådet sagde nej, da et filmhold ville foretage optagelserne til filmen "Tempelriddernes skat" ved Østerlars Rundkirke. I stedet måtte filmen optages ved en anden af Bornholms rundkirker og ved hjælp af forskellige rekvisitter få den til at ligne kirken i Østerlars.

– Vores kirke skal ikke være et skuespilhus, men Guds hus, siger Kamilla Kastberg.

Hverken Kurt Villads Jensen eller Finn Ole Sonne Nielsen afviser Erling Haagensens tanker om, at en del af formålet med rundkirkerne kunne være en form for observatorium. Og tanken får støtte fra astronom Michael J.D. Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet i København.

– Jeg har ikke forsket dybere i det, men op gennem tiden har der i forskellige kulturer været masser af bygningsværker, som har haft en form for observatorie-funktion. Det har drejet sig om tidsmåling for at få styr på, hvad klokken var og hvor på året man var. Derfor lyder det bestemt som en mulig tanke. I gamle dage hang religion, kultur og videnskab jo sammen i én skøn forening, for man mente, at alt hvad der foregik omkring os i naturen og på himlen, var en del af skaberværket og noget, som en eller flere guder styrede, siger Linden-Vørnle.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Læs temaet om "Da Vinci Mysteriet" på

kristeligt-dagblad.dk