Sognepræst: At faste i Luthers ånd handler om frihed

Fasten er ikke en OL-disciplin, men en øvelse i at modtage og give kærlighed, siger Poul A. Beck, der er baptistpræst, retræteleder og åndelig vejleder. Han har skrevet en vejledning til fasten for moderne mennesker, der længes efter enkelhed og dybde

I morgen indledes fasten med askeonsdag, hvor kirkegængere får malet askekors i panden. Billedet her er fra den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København. – Arkiv
I morgen indledes fasten med askeonsdag, hvor kirkegængere får malet askekors i panden. Billedet her er fra den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København. – Arkiv. Foto: Kristian Djurhuus.

Nytårsforsætter er populære, og mange er sikkert i gang med en streng slankekur eller et rygestopforsøg, fordi de har besluttet sig for, at 2017 skal været året, hvor de for alvor strammer sig an og realiserer drømmen om et sundere liv. Andre læser selvhjælpsbøger for at blive en bedre, mere harmonisk og gladere udgave af sig selv og for at komme af med dårlige vaner og gamle tanke- og handlemønstre.

Det kan sikkert være udmærket alt sammen, og baptistpræst, åndelig vejleder og retræteleder Poul A. Beck vil ikke tale dårligt om hverken nytårsforsætter, selvhjælpsbøger eller slankekure. Men der er alligevel en grund til, at hans nyeste bog, som udkommer om få dage, ifølge ham selv hører til i en helt anden kategori. Bogen har titlen ”Frihed og fred – en meditativ vandring i fasten” og indeholder 40 refleksioner, en til hver af de 40 hverdage i den kristne faste, som i år begynder i morgen, den 1. marts, og slutter den 16. april.

”Jeg har lavet bogen, fordi jeg oplever, at rigtig mange mennesker har en stærk længsel efter enkelhed og fordybelse i deres liv. Samtidig har de enormt mange muligheder, og de har svært ved at vælge noget fra. Derfor ender mange med at være fortravlede og stressede, og set ud fra mit kristne synspunkt handler det om, at når vi ikke plejer relationen til Gud, bliver vi langsomt dårligere til at tage imod den uudtømmelige kilde af kærlighed, som strømmer imod os, hvis blot vi vender os mod Gud,” siger Poul A. Beck.

Samtidig mener han, at netop 2017 er et oplagt år at sætte fokus på fasten i en moderne form, hvor friheden – inspireret af Luthers teologi – står i centrum.

”Mange forbinder måske ikke fasten med Luther og med protestantisme, og man kan også godt sige, at fasten i den traditionelle form, hvor man havde lister over bestemte spiser, man skulle afholde sig fra, ikke er i Luthers ånd. Men faste i en moderne form, hvor det handler om at rense ud og vælge fra for at kunne vælge det bedste til, er helt i Luthers ånd. Luther skriver jo netop om, hvordan vi skal lade Kristus forvandle vores indre menneske – og derigennem vil vores handlinger også forandre sig,” siger Poul A. Beck.

Bogen er inspireret af Luthers billeder af den forening, der finder sted, når den troende får del i Kristi kærlige natur.

”Et af Luthers billeder er jernet, der forenes med ilden. Han beskriver blandt andet, hvordan en ildrager, der efterlades i gløderne, lidt efter lidt selv bliver glødende. Det er jernets egenskab, dets natur, at være hårdt, koldt og mørkt, mens ilden er varm og glødende. Ildens natur er stærkere end jernets natur, og derfor trænger ilden langsomt ind i jernet og overtager dets natur, så jernet bliver varmt og glødende. Ilden og jernet forenes, så jernet får ildens naturlige egenskaber: varme og glød,” siger Poul A. Beck og tilføjer:

”Det er billedet på, hvordan Guds natur er langt stærkere end vores, og bruger vi tid med Gud, forvandles vi og får del i Guds naturlige egenskaber.”

Han genbruger Luthers billede gennem bogen, som desuden er bygget op om de tre begreber på den såkaldt trefoldige vej – renselse, oplysning og forening – der kendes helt tilbage fra ørkenfædrene, og som er blevet forfinet inden for katolsk teologi.

”Som jeg ser det, er fasten en anledning til at gå denne trefoldige vej, som alle kristne kan dele. Vi kan rense ud, lade os oplyse og blive forenet med Gud og dermed få del i hans kærlighed,” siger Poul A. Beck.

Han understreger, at hans fastebog ikke er en selvhjælpsbog, hvor målet er at nå længst muligt ved egen hjælp. Fasten må ifølge baptistpræsten endelig ikke blive en OL-disciplin, hvor det handler om at præstere mest muligt. Det skal snarere opfattes som 40 dage, hvor man kan vandre i Jesu fodspor under hans 40 dage i ørkenen, og hvor hvert eneste lille skridt er godt nok.

”Det handler om kærlighed, og kærlighedens logik er helt modsat en slankekur eller en fitness-træning. Evnen til at modtage kærlighed og give den videre har vi alle, men når vi ikke øver os i den, bliver vi dårligere til at følge kærlighedens logik. Vi begynder at beholde ting for os selv og blive grådige og egoistiske. Når Jesus siger, at vi skal blive som små børn for at komme ind i himmeriget, skyldes det, at kun når vi bevarer barnets umiddelbare åbenhed, tillid og nysgerrighed, kan vi for alvor tage imod Guds kærlighed og lade den strømme videre til andre,” siger han.

Han oplever selv, at kærlighedens logik bliver sværere at følge, når tempoet i hverdagen sættes op, og når konkurrencen i skolen og på arbejdsmarkedet sætter sit præg på én. Derfor har han udviklet en daglig bøns- og meditationspraksis, hvor han tænder lys og taler med Gud. Han beskriver det selv som at være ’solsikkekristen’ ved at ”vende sig mod lyset, ligesom solsikken gør.”

”På den måde bliver omvendelse en daglig foreteelse, ikke en enkeltstående begivenhed,” siger han.

I bogen, som han har udviklet over flere år og sidste år afprøvede i en første version i en række baptistmenigheder, lægger Poul A. Beck derfor op til, at læseren alle hverdage i fasten fordyber sig i en kort tekst. Nogle af refleksionerne består i bibeltekster med ganske korte introduktioner og et par spørgsmål til slut. Andre er tekster af forfattere som den nu afdøde katolske mystiker Wilfrid Stinissen eller refleksioner over altertavler eller andre billeder. Desuden lægges der op til, at lørdagen bruges til at samle op på ugens refleksioner, mens man om søndagen kan sætte fokus på det kristne fællesskab ved at deltage i en gudstjeneste eller læse den tekst, der prædikes over den pågældende søndag.

”Jeg brugte selv første udgave af bogen sidste år og vil også bruge den i år, for jeg er ikke udlært i denne her disciplin. Vandringen er livslang. Men jeg kan mærke, at mine mange års øvelser har sat sig nogle spor. For et par år siden besluttede jeg i fasten at gøre søndagen computerfri, og det har jeg taget med mig videre. Det er en kæmpe befrielse, og som jeg ser det, er det et lille skridt på vejen til den frihed i en kærlig relation til Gud, som Luther er så optaget af,” siger Poul A. Beck.