Fasten begynder med et askekors i panden

Askekors, refleksion og suppe stod på menuen, da kirkegængerne i går markerede begyndelsen på fasten i Gistrup Kirke ved Aalborg

Lis Kristensen har fået tegnet et askekors i panden, som markerer begyndelsen på fasten. De næste 40 dage vil hun holde sig fra kage og alkohol, lytte mere til andre og tale mindre selv. -
Lis Kristensen har fået tegnet et askekors i panden, som markerer begyndelsen på fasten. De næste 40 dage vil hun holde sig fra kage og alkohol, lytte mere til andre og tale mindre selv. - . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

I Gistrup Kirke ved Aalborg er aske fra palmeblade, der dekorerede kirken palmesøndag, blevet gemt. I går blev asken fundet frem og brugt til at tegne et kors i panden på de fremmødte kirkegængere.

Anledningen var askeonsdag, en gammel kristen tradition, der markerer begyndelsen på 40 dages faste.

Ejnar Grønlund, der er sognepræst i Gistrup Kirke, inviterede for andet år kirkens menighed til askeonsdag. Han ser dagen som en god anledning til at sætte fokus på den eftertænksomhed og stilhed, der hører fastetiden til.

”Askeonsdag er stadig noget, vi prøver at gøre os erfaringer med. Vi ser det som en mulighed for at tage fat i en tradition, der har dybde, og på den måde skabe synlighed om starten på fasten,” siger Ejnar Grønlund.

”Mange af de ting, der tidligere har været brugt i kirken, kan stadig have værdi. I dag lever vi i en verden, hvor vi ofte tror, vi er overmægtige, og glemmer begrænsningens kunst. Her kan fasten være sund,” siger han.

En af de fremmødte, der onsdag fik tegnet et askekors i panden af sognepræsten, er 56-årige Lis Kristensen.

Det er anden gang, at Lis Kristensen deltager i askeonsdag, og det er anden gang, at hun faster.

”Fasten er en helt særlig tid, som jeg glæder mig meget til. I 40 dage skal jeg ikke spise fedt, kage eller drikke alkohol, og så skal jeg sætte fokus på mit religiøse liv. Jeg har et travlt liv til dagligt, hvor jeg ikke altid når at komme i kirke i om søndagen, men her i fastetiden vil jeg gerne gå i kirke kontinuerligt.”

”Det bliver et forløb for mig op mod påske, hvor jeg også gerne vil blive bedre til at se det menneske, jeg er i samtale med. Jeg vil blive bedre til at lytte og selv tale lidt mindre,” siger Lis Kristensen.

Askekorset, der blev sat i Lis Kristensens pande af sognepræst Ejnar Grønlund, blev ledsaget af ordene: ”Menneske, husk på, at du er støv, og til støvet skal du vende tilbage.”

Ordene er en påmindelse om menneskets forgængelighed og kædes sammen med påskens håb om Jesu opstandelse.

”Ritualet kan medvirke til, at man erkender sin egen begrænsning, og symboliserer samtidig en bundethed til Kristus,” siger Ejnar Grønlund.

For Lis Kristensen betyder det meget, at kirken holder askeonsdag og tilbyder en ramme for den kommende faste. For hende er kirkegang ikke noget, hun er vokset op med, men hun begyndte selv at komme i kirken for fem-seks år siden. Hun kender derfor heller ikke mange andre, der faster, og har brugt internettet til at finde inspiration.

Under sin første faste oplevede Lis Kristensen, at fasten også kunne være en svær tid.

”Sidste år var der tider, hvor jeg kunne føle mig lidt alene. Det med at lytte meget kan også føles en smule ensomt. Vi har talt om, at der i år måske kan blive holdt nogle meditationsstunder i kirken, hvor vi om aftenen kan mødes, tale om vores faste, bede en bøn og læse en tekst,” siger hun.