Jacob: Fasten har givet mig respekt for hverdagens glæder

I fire uger har Jacob Munk fastet fra aftensmåltidet og fællesskabet omkring det. Afsavnet har lært ham at sætte større pris på både mad, venner og kristendommen

Jacob: Fasten har givet mig respekt for hverdagens glæder
Foto: Privatfoto. .

Det har betydet en del for den sidste del af min faste, at jeg har læst bøger af den danske teolog Regin Prenter. Han skriver om det fællesskab, man kan finde i fasten, og som jeg netop har søgt. I Sct. Pauls Kirke har vi ikke været gode til at mødes det seneste stykke tid, og samtidig har mine timer i KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) været sat på pause. Når man så også bruger meget tid alene, så lærer man virkelig at sætte pris på det kristne fællesskab. Man ved ikke, hvad man har, før man mister det, også selvom det kun er for en kort periode.

Omvendt har de aftener, hvor jeg har fundet tid til læsning og fordybelse, givet mig mulighed for virkelig at suge til mig. I torsdags var jeg til aftengudstjeneste med nadver, hvor jeg bagefter gik hjem og læste om den historie i Bibelen. Her gik tingene op i en højere enhed. Jeg har sat alt ind på at opnå en større forbindelse til min kristendom og Gud.

Fasten kom meget belejligt efter den tørkeperiode, som min tro befandt sig i, før jeg begyndte at faste. Den tid virker fjern for mig nu. Fasten har rusket op i mig og været en god måde at finde tilbage på Guds vej på.

Fastetiden har for mig handlet om at finde den rigtige form. Jeg startede med at tænke fasten individuelt, men nu ser jeg den som noget, man kan gøre i fællesskab. Jeg har enorm respekt for mennesker, der kan holde sig helt fra mad. Selv havde jeg måske ikke helt tænkt igennem, hvor stor en ændring i mit liv det var at undvære aftensmaden. Derfor er jeg også faldet i flere gange, og desværre kommer det hurtigt til at føles som et nederlag.

Næste år vil jeg hente inspiration i den katolske faste. Her afholder man sig fra alkohol og kød. Det virker mere fleksibelt. Men omvendt har de sidste fire uger givet mig en enorm taknemmelighed og sat tingene i perspektiv, og så har det været en udfordring for min selvdisciplin.

Nu slutter jeg fasten på en kristen påskelejr i Skanderborg. Det bliver en god afrunding med et kristent fællesskab, hvor flere kender til det, jeg er gået igennem. Så må den helt store omgang med ostebord og rødvin vente lidt endnu.