Prøv avisen

Fatwa mod mord på kristne

Pressemøde efter religionskrisemødet i København i går. Fra venstre er det sheikh Majed Al Hafeed, der er imam og parlamentariker, pastor Andrew White, der har været mødeleder og leder af den Assyriske Demokratiske Bevægelse i det irakiske parlament Yonadam Kanna. Andrew White, som er englænder, sad længe alene ved bordet og udtrykte fra starten et håb om, at også irakere i Danmark levede efter dansk tid. Det gjorde de -- de kom en halv time for sent. -- Foto: Kristian Juul Pedersen.

To irakere, der både er religiøse ledere og parlamentsmedlemmer, håber på resultat af fatwa og en deklaration, som blandt andet handler om genåbningen af Religionsministeriet

Det er op til ekstremisterne og den irakiske regering, om kristne og en lang række andre religiøse minoriteter fremover får lov at leve i fred med deres religion.

Det var essensen af pressemødet i går, hvor tre af medlemmerne i religionskrisemødet om kristnes forhold i Irak præsenterede resultatet: en fatwa – en religiøs vejledning – mod drab på religiøse minoriteter, der lever i samfund med muslimer, som de delegerede håber bliver læst op i samtlige moskéer i landet.

Og en deklaration med 13 punkter, som deltagerne i mødet, der har varet siden i tirsdags, håber kan dæmme op for den ekstremisme og kriminalitet, der er årsagen til forfølgelserne af minoriteter.

Sheikh Majed Al Hafeed er både imam i stormoskéen i Sulamaniyah i Kurdistan, medlem af Iraks parlament – og nedstammer direkte fra profeten Muhammed.

"Kristne i Irak kommer ikke fra Vesten. De kommer fra Irak. De har været her hele tiden og har lige så meget ret til at være her som alle andre irakere. Men der er mennesker i Vesten, som tror, at de kristne irakere tilhører dem, og det er ikke acceptabelt for os. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er kristne i Irak, det vil være en tragedie. Kristne er ikke min familie, men de er en del af min krop," sagde Sheikh Majed Al Hafeed med et typisk arabisk billedsprog, som ikke altid lader sig oversætte direkte.

Den anden taler på pressemødet, Yonadam Kanna, er kristen og leder af den Assyriske Demokratiske Bevægelse i det irakiske parlament.

Han pegede også på ekstremisterne, der er væltet ind over den irakiske grænse siden præsident Saddam Husseins fald i 2003.

"De lever af at stikke en kæp i hjulet for al fremgang i landet. De ønsker ikke frihed og demokrati. Det går ikke bare ud over kristne, men også andre mindretal og shiamuslimer. Noget er had mod andre religioner, men meget er også helt almindelig volds- eller berigelseskriminalitet," siger Yonadam Kanna.

Og tilføjer, at når der ingen lov og orden er, så opstår der kaos.

"Men løsningen er ikke at forlade landet, det er at blive. Vores rødder som kristne er her."

I deklarationen, som også blev præsenteret på mødet, og som de to parlamentsmedlemmer skal hjem og sælge til deres parlamentskolleger, er der blandt andet forslag om at udvikle rehabiliteringsprogrammer for indsatte, om at realisere de paragraffer i forfatningen, der handler om social retfærdighed og lige rettigheder og om at skabe et politisk klima, der kan stoppe militariseringen af samfundet, stoppe militserne og andre bevæbnede grupper og fremme civilsamfundet.

Der er også forslag om at etablere programmer, der skal give erstatning til, reintegrere og kompensere flygtninge, der har måttet forlade hus og hjem.

Det er derfor i en ikke for fjern fremtid, det skal vise sig, om mødet i København har skabt forandring.

En af otte højtstående religiøse irakiske ledere bliver til i morgen. Det er ærkebiskop for den armensk-ortodokse kirke i Irak Avak Asadorian. Han taler om de kristne irakere i Københavns domkirke ved højmessen i morgen.

benteclausen@k.dk