Siden det for to år siden blev vedtaget, at alle firmaer og organisationer skal leve op til strammere regler om, hvordan man beskytter EU-borgernes personlige oplysninger, har kirkekonsulent og menighedsrådsmedlem Poul Langagergaard forberedt sig på, hvad det vil betyde for ham.
For ikke alene skal han ændre arbejdsgang i sin virksomhed musskema.dk. Som menighedsrådsmedlem ved Helligåndskirken i Aarhus skal han også til at finde nye måder at indsamle og opbevare informationer om mennesker, hvis ikke kirken skal betale potentielt store bøder. Derfor er han kritisk over for Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet, der i hans øjne ikke har forberedt de danske sogne godt nok på ændringerne.
”Der har været upræcis og ikke rettidig rådgivning fra både Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd om dette. Den er kommet alt for sent, og budskabet har stort set været, at den nye forordning i grove træk bare strammer op på den nuværende persondatalov, og at der ikke kommer store ændringer. Men det er ikke virkeligheden. Det er og bliver ret omfattende, og bøderne kan potentielt blive enorme,” siger han.
Poul Langagergaard vurderer, at landets menighedsråd har ansvaret for i hvert fald 13 punkter, hvor en overtrædelse af den opdaterede persondatalov kan føre til store bødestraffe. Dette gælder for eksempel kalenderdata, ansættelseskontrakter og jobansøgninger, som skal opbevares i et sikkert og godkendt system.
En jobansøgning må for eksempel ikke bare være gemt på et menighedsrådsmedlems usikrede computer.
Poul Langagergaard siger, at han ikke ønsker at sælge rådgivning om de nye regler, men at han bare stiller sin viden til rådighed for andre menighedsrådsmedlemmer.
På trods af kritikken holder Landsforeningen af Menighedsråd fast i, at menighedsrådene kan bevare roen op til den 25. maj, hvor den nye forordning træder i kraft. Det siger foreningens næstformand Inge Kjær Andersen, som også er medlem af Folkekirkens IT-følgegruppe.
”Vi har manet til besindighed, fordi der er enorm opmærksomhed på denne nye forordning og de potentielle bødestraffe. Mange ser en forretningsmulighed i det og byder sig til med private konsulentydelser. Her siger vi bare, at det er ikke nødvendigt. Menighedsrådene kan sagtens klare opgaverne selv, og de skal nok få hjælp til det,” siger hun.
Kontorchef i Folkekirkens IT, Torben Stærgaard, siger, at man må tage reglerne alvorligt. Han mener dog, modsat Poul Langagergaard, at folkekirken er godt på vej, og at vejledningen fra Kirkeministeriet har været rettidig.
”Vi begyndte allerede i november med at informere om, hvad sogne og menighedsråd skal være opmærksomme på. Der har været et kursus, og vi har skrevet vejledninger ud. Over de næste uger vil vi være i kontakt med alle menighedsråd. I grove træk er det de samme regler – dog med en betydelig opstramning – som vi altid har skullet følge,” siger han.
Juraprofessor Henrik Udsen, der forsker i blandt andet it-ret og persondataret på Københavns Universitet, siger, at det er muligheden for at give store bøder, der bliver den største ændring i persondataloven, når EU-forordningen træder i kraft. Men de store bøderammer bør ikke få menighedsrådene til at gå i panik endnu, mener han.
”Hvis man bevidst og med åbne øjne bryder reglerne, vil man nok få store bøder. Men hvis man på trods af god vilje er kommet til at lave en fejl, fordi man er usikker på reglerne, vil tilsynsmyndigheden formentlig tage det med i betragtningen, når den vurderer, om der skal gives bøde, og når der udmåles bødestraf,” siger han.