Feltpræster: Vi velsigner til håb, ikke til krig

VIDEO En lang række af landets biskopper har kritiseret, at en dansk feltpræst i Afghanistan har vist sejrstegn og slået sig på brystet ved en velsignelse af kampklare soldater. Men ifølge hærprovst og to tidligere udsendte feltpræster er hændelsen en enlig svale

Kristendom og psykiatri er omdrejningspunktet i denne surfguide
Kristendom og psykiatri er omdrejningspunktet i denne surfguide. Foto: Søren Bidstrup.

I 2008 var Thomas Aallmann udsendt som feltpræst i Afghanistan.

Her lyste han inden en patrulje velsignelsen over en gruppe soldater med ordene: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

LÆS OGSÅ: Feltpræsters forhold blev først ordnet i 1971

Soldaterne sad kampklædte og bevæbnede i militærkøretøjer, og efter at have slået korsets tegn for sig løftede Thomas Aallmann højre hånd i et V-tegn for sejr og slog sig efterfølgende to gange på brystet over hjertet og sluttede af med ordene: Vi ses herhjemme, drenge.

Scenen fremgår af et videoklip, som siden i søndags har skabt debat i flere medier. En stribe af landets biskopper har taget skarpt afstand fra Thomas Aallmanns måde at lyse velsignelsen på, fordi de mener, at velsignelsen virker som en motivation forud for eventuelle kamphandlinger og som religionskrig.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Aallmann, som er sognepræst på Thurø, men Kristeligt Dagblad har talt med to præster, der tidligere har været udsendt til Afghanistan. De har begge velsignet soldater på vej på patrulje, men har aldrig gjort brug af V-tegn for sejr eller banket sig på brystet, som er en ridderhilsen fra korstogenes tid. Ingen af de to præster kan genkende billedet af at være med til at opildne til krig eller tage part i en krig mellem religioner.

Min bestræbelse med bøn og velsignelse gik ikke på, at soldaterne skulle ud og slå ihjel. Vi bad til, at Gud skulle være iblandt soldaterne derude, men aldrig i livet, at Han skulle tage vores parti for at dræbe. Gud skulle være med i fortvivlelsen, ikke i aftrækkerfingeren, og Han sejrede ikke, hvis fjenden blev slået ihjel, siger Jesper Svendsen, som i 2009 var et halvt år i Afghanistan.

Under hans bøn og velsignelse knælede nogle soldater, andre stod oprejst, mens andre gjorde de sidste forberedelser færdige. Ifølge Jesper Svendsen gav velsignelsen tryghed for nogle soldater, mens det for andre var en del af fællesskabet.

Jeg skrev en bøn, som indskærpede, at vi til enhver tid skal fastholde en enorm anstændighed. Krig høvler altid af på humaniteten, men man må aldrig reducere fjenden til noget, der skal udryddes, for fjenden er også Guds skaberværk. Det forsøgte jeg at fortælle mine soldater, siger han.

I øjeblikket er der tre feltpræster i Afghanistan, og fra februar kun to. Ifølge feltpræsternes chef, hærprovst Thomas H. Beck, er det helt skævt, når flere medier fremlægger feltpræst Thomas Aallmanns måde at velsigne på som kutyme for feltpræster.

Det er slet ikke almindelig praksis at velsigne på den måde, og det er ikke korrekt at gøre det sådan. Når det er sagt, er tegnene i sig selv jo harmløse og er noget, kammerater gør over for hinanden. Men selvfølgelig skal vi præster ikke helliggøre krigen og gør det heller ikke, siger han.

Biskop i Viborg Stift Karsten Nissen har været blandt kritikerne af Thomas Aallmanns velsignelse, men han pointerer nu, at hans anke går på det V-tegn og banken på brystet, som Thomas Aallmann praktiserede.

Uden det er det helt uproblematisk. Der er intet i vejen for at velsigne soldaterne, inden de forlader lejren, men det må ikke give indtryk af, at vi sender dem ud i en religionskrig. Præsten er der til at yde sjælesorg og skal selvfølgelig ikke opildne til kamp. Der er V-tegn og hånden på brystet betænkeligt.

Den opfattelse deler sognepræst Ole Rasmussen fra Nr. Omme og Ørnhøj i Vestjylland. Han var udsendt til Afghanistan i tre måneder fra oktober 2009 og har det svært med, når en feltpræsts velsignelse efterfølges af, at han slår sig for brystet og giver V-tegn.

Som præst har man mulighed for at give en generel velsignelse, og som en kollega har sagt: det er dog det eneste, jeg kan give. Men det er problematisk, hvis det i soldaternes øjne bliver en velsignelse af deres våben, siger han.

Ole Rasmussen var i sommer udstationeret på Sicilien som præst for de danske piloter, der deltog i bombningerne af Libyen. Når et jagerfly lettede, gav han ofte honnør på startbanen side om side med bataljonschefen.

Tanken var, at jeg var der som soldatens mand. Som sjælesørgeren, der bakker ham personligt op, fordi han skal ud og løse en svær opgave. Når Danmark sender soldater ud, er det min opgave som præst at være der for dem.

For et år siden udtalte landets 10 biskopper samlet, at Danmark ikke deltager i en religionskrig. Anledningen var også dengang Thomas Aallmanns V-hilsen og banken på brystet, som han havde beskrevet i sin bog Løvehjerter.