Fem læresager om dåben

Der er fem sager om folkekirkens dåb, som i nyere tid træder særligt frem.

Ludvig Birkedal Husum 1965: Sognepræst Ludvig Husum, Sebber og Store Ejstrup Sogne i Viborg Stift, krævede af sine dåbsforældre, at de gik regelmæssigt i kirke. Biskop Christian Baun havde sympati for initiativet, men kunne ikke støtte det officielt, fordi præsten havde handlet på egen hånd. Sagen havnede på ministerielt plan, hvor beskeden lød, at fortsatte sognepræsten sin praksis, kunne det få alvorlige konsekvenser. Husum opgav al kamp.

Frank Jakobsen 1969: Sagen opstod i Mariehøj Kirke i Silkeborg, hvor en mor i samtalen med præsten sagde, at hun ikke ville oplære det døbte barn i den kristne tro. Frank Jakobsen ville ikke døbe barnet og indberettede sagen til biskop Henning Høirup. Senere klagede kvindens ægtefælle til Kirkeministeriet. Biskoppen understregede, at der var ubetinget dåbspligt for præster i folkekirken. Ministeriet erklærede sig enig.

Frank Villy Nør 1973: Sognepræst Ludvig Husum kom i en avis til at sige, at han kendte en anden præst, som havde nægtet at døbe. Biskop Erik Jensen fandt frem til, at præsten var Frank Nør, Hirtshals, i Aalborg Stift. Præsten stillede som betingelse for dåb, at forældrene indvilgede i at opdrage barnet i den kristne børnelærdom. Der blev nedsat en undersøgende præsteret (kaldet provsteret dengang). Kirkeministeriet afgjorde, at en dåb i folkekirken ikke kan betinges af, om forældrene skønnes at have en positiv holdning til barnets kristelige opdragelse. Præster kan ikke nægte at døbe et barn, hvis forældre er medlemmer af folkekirken, konkluderede ministeriet.

Ruben Jørgensen 1975: Sognepræsten i Skibsted-Lyngby-Terndrup i Aalborg Stift, Ruben Jørgensen, sendte et kirkeblad til biskop Henrik Christiansen, hvori han havde skrevet, at forældre måtte følge en dåbsundervisning. Biskoppen foreslog, at man kunne gøre det til en frivillig ordning, men det afviste Ruben Jørgensen. Kirkeministeriet afgjorde, at en præst ikke kan knytte betingelser til folkekirkens dåb. Efter en undersøgende præsteret (provsteret dengang) meddelte ministeriet, at han ville blive afskediget, hvis ikke han opgav ordningen. Ruben Jørgensen blev afskediget i 1976.

Bent Feldbæk Nielsen 1999: Sagen var den første og hidtil eneste ved den nye præsteret. Bent Feldbæk Nielsen, Snedsted Sogn, Aalborg Stift, var på anklagebænken for sit dåbssyn, som fik ham til at døbe børn "til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" i stedet for det officielle dåbsrituals ord "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". Hans dåbssyn medførte klager fra sognet. Efter samtaler med biskop Søren Lodberg Hvas blev sagen rejst. I dommen fra 1999 hedder det, at præsten afskediges, fordi han mener, at dåben "ikke har gyldighed som grundlag for et kristent menneskes tro og liv, og at det ikke er den treenige Gud, der er handlende subjekt i dåben".

Kilder: Cand. theol. Mikkel Vigilius: Den ubetingede dåbspligt, artikel i bogen Dåb og medlemskab i folkekirken, Anis 2000.