Kirkeredaktør: Fem pointer om folkekirken, som krisen har gjort tydelige

Den seneste uges corona-udvikling i Danmark har vist, hvordan teologi får konkret betydning for krisehåndtering

Det er nu seks dage siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) holdt sit første pressemøde med vidtgående indskrænkninger af livet i foreninger og trossamfund. Siden har krisen sat fokus på kriseadfærd i folkekirken, som skiller sig ud, når man sammenligner med mange andre kirker i verden.

1. Det er påfaldende, hvor tilpasningsdygtig folkekirken er i krisetider. Fysiske gudstjenester blev på et døgns tid omformet til digitale gudstjenester mange steder. Den digitale kompetence er langt fremme, og man skal ikke længere end til Tyskland for at se en kultur, der ikke er i stand til at omstille sig lige så hurtigt i kirker og skoler. Folkekirkelige teologer har ofte argumenteret for digital aktivitet ud fra Luthers brug af moderne medier.

2. Der er vigtige forskelle mellem kirkesamfund, når det gælder aflysning af gudstjenester. Folkekirken har i store træk fulgt statens anvisninger og sløjfet fysiske gudstjenester. Danske katolikker, jøder og muslimer har ligeledes haft lettere ved at gå på kompromis med den fysiske gudstjeneste end den russisk-ortodokse kirke i København, der ikke ville aflyse. Fra Rusland siger Moskva-patriarkatet, at man skal være forsigtig under gudstjenesterne. En repræsentant siger dog samtidig, at det er en skræmmende tanke at blive coronasmittet, men en mere skræmmende tanke at blive berøvet den hellige nadver.

3. Teologien bag gudstjenesterne får derfor betydning i en sundhedskrise. Hvor nadveren af mange ortodokse opfattes som et møde med Gud, som ingen må hindre, har den nordlige lutherdom en mere konkret tilgang: ”I første omgang tænker jeg meget praktisk omkring de her ting. Man skal ikke fjolle med virkeligheden. Hvor mange engle, der kan stå på en nål, og andre teologiske spidsfindigheder, må vi diskutere, når krisen er ovre,” sagde Peter Skov-Jakobsen, folkekirkens biskop i København, i skærende kontrast til ortodoks teologi.

4. Folkekirkens bundethed til staten træder frem i en nødsituation. Mens flere internationale kirker trodser statens påbud, følger den danske folkekirke staten nøje. Det var reelt staten, der lukkede gudstjenesterne. Opfordringen til at sløjfe gudstjenester kom først fra statsminister Mette Frederiksen (S). Biskopperne tog først dagen derpå konsekvensen, skønt de havde holdt krisemøde før hendes meddelelse. Organisatorisk ligger den lutherske kirke ligeledes tæt på den lutherske stats standarder på en række områder som løn og arbejdsforhold, der kan blive vigtige, hvis undtagelsestilstanden kommer til at vare længe.

5. Folkekirken står godt rustet til krisetider. Den er økonomisk velpolstret, og de fleste penge ligger ude i de lokale pengekasser i menighedsrådene. Midlerne kommer fra skatteydere og er svære at nå for en stat, der måtte have behov for at spare eller omprioritere. Den struktur er betinget af luthersk teologi og sikrer i øvrigt, at kirken kan være nærværende – uden at være i fysisk kontakt – i hele landet, når epidemien udvikler sig.